1
Ude i den sydvestlige udkant af Paris, ude i 15. arrondissement, er en 1,3 km lang strækning af den for længst nedlagte ringbane, la Petite Ceinture, her i efteråret åbnet for offentligheden. De første 900 meter blev åbnet den 24. august og de sidste 400 meter den 21. september.

2
Nogen har tænkt sig om, for der er både taget hensyn til det jernbanehistoriske og til muligheden for at gå, løbe eller cykle en tur i den sparsomme parisiske natur. Overalt, hvor der har ligget dobbeltspor, har man nemlig bevaret det ene spor, mens det andet spor i bogstaveligste forstand er lagt i grusbalast. Der er nemlig fyldt makadamiseret grus op mellem skinnerne, helt op til skinnernes overkant, så man kan gå der uden at brække benene. Men skinnerne ligger der endnu.

3
La Petite Ceinture var 36 km lang og gik hele vejen rundt om Paris. Denne del er anlagt i 1867. Der var to hovedformål med anlægget af ringbanen: 1) Et militært, fordi man skulle kunne forsyne forterne hele vejen rundt om byen, så man ikke blev rendt over ende af prøjserne. (Men det blev man så alligevel). Og 2) Et civil, fordi man ville forbinde alle de banegårde, som autonome jernbaneselskaber havde anlagt rundt om i Paris, hvorfra deres banelinier strittede ud i alle retninger.

4
Persontrafikken blev nedlagt allerede i 1934, men godstrafikken fortsatte til slutningen af 1970’erne, idet den på denne del af ringbanen bl.a. betjente Citroën fabrikkerne og slagterierne ved Vaugirard. På grund af godstrafikken var der på den nu åbnede tracée en del sidspor, og dem er det stadig muligt at følge i gruset.

5
Rent faktisk kan ringbanen stadig godt sættes i stand og bruges igen på denne strækning. Som det fremgår af den lokale skiltning, er anlægget nemlig ”reversibelt i tilfælde af exceptionelt jernbaneaktivitetet”. Hvis prøjserne vender tilbage, måske.

6
Ringbanen går på denne strækning oppe i tredje sals højde, men det fornemmer man ikke rigtigt, kun på broerne, fordi baneskråningerne er tæt bevokset. Der er i øvrigt opsat skilte, som fortæller, hvad det er for en flora og fauna, man kan møde langs tracéen.

7
Stationsforstanderens have! Midt på den nu åbne strækning ligger den gamle Gare de Vaugirard, som er opført i 1867, og som havde direkte forbindelse til metroen ved Porte de Versailles, lige til stationen blev lukket 1. april 1934.

8
Undervejs er flere af skiltene bevaret. Arret, f.eks. = Stop.

9
Og LM, der står for ”limite de manæuvre”, hvilket nærmest kan oversættes med ”Pas nu på, drenge …” Lige her er banen enkeltsporet, så skinnerne er gemt under gangbrædderne.

10
En sporstopper er også bevaret. Og svellerne er høvlet af og omdannet til bænke.

11
Undervejs passerer banelegemet lige så tæt på husene, som de gør på det, der engang hed Frederiksbergtoget, men som sikkert hedder noget andet i dag.

12
Og så er det slut: Terminus! Med elevator, forstås. For interesserede: Tag metro linie 8 til Balard eller metro linie 12 til Porte de Versailles, så er du kun 100 meter fra højbanen.

Mvh
Søndenfjords

Og LM, der står for ”limite de manæuvre”, hvilket nærmest kan oversættes med ”Pas nu på, drenge …”

Er det ikke snarere "Rangergrænsen"?

Men gode billeder fra en god idé - og tak for tippet!

Og LM, der står for ”limite de manæuvre”, hvilket nærmest kan oversættes med ”Pas nu på, drenge …”

Er det ikke snarere "Rangergrænsen"?

Men gode billeder fra en god idé - og tak for tippet!

Selvfølgelig, jo

Kære Søndenfjords,

Tak for en fin reportage om en spændende banestrækning, jeg ikke nåede at besøge under min seneste Paris-rejse!

Jeg kvitterer med et foto fra Porte de Versailles:

RATP linie T3 ved stoppestedet Porte de Versailles, 26.09.2013 (nm).

T3 - opdelt i T3a og T3b - var tænkt anlagt på tracéen for la Petite Ceinture, men kom i stedet til at følge ringboulevarderne om Paris.

Bedste hilsener
Niels

Tante Edit vil gerne anbefale den grundige og rigt illustrerede bog "La Saga de la Petite Ceinture" af Bruno Carrière (La Vie du Rail 2001, ISBN 2-902 808-01-1).