Hedehus-Teglværket - 2 fotos samt ?

af Niels Munch, 6/11 2013, 09:34 (4064 dage siden)

God morgen i forum,

For nogen tid siden rundede vi Hedehusene, hvor jeg kvitterede for nogle gode Holger-billeder med bl.a. dette foto:

[image]
Hedehus-Teglværket, 08.02.1959 (nm).

Via webmaster modtog jeg forleden dag en mail med følgende supplerende oplysninger:

"Motorlokomotivet ved benzintank på anlæg 2 - Hedehus-Teglværket blev bygget på Teglværkets maskinværksted i 1948 var forsynet med en 6 cylindret Buick benzinmotor, der stammede fra Buick personbil, der i årene før anden verdenskrig tjente som tjenestebil for værkets direktør Ernst Hartmann - min farfar,
venlig hilsen,
Axel Hartmann"

I den følgende mail-korrespondance skriver Axel Hartmann videre:

"Som stor dreng fik jeg lov til at køre ture både med vores damplokomotiver og senere da disse var blevet pensioneret også med motorlokomotiverne - senere sågar som lokofører i sommerferien, - desværre har jeg ikke fotos af det såkaldte "atomlokomotiv", der også blev bygget på maskinværkstedet - med underdel fra et af de to damplokomotiver og som trækkraft en stor Bur-Wain diesel motor og en enorm overbygning til betjening af motor og Scania vendegear, som via kæder overførte kraft til bagaksel og plejlstænger til foraksel - efter krigen "smuglede" min far kæder hjem fra Sverige anbragt i en stålkasse ophængt under værkets Vauxhall 14 - personbil - hos kolleger i Sverige for at opretholde driften."

Nu spørgsmålet: Har nogen af forums læsere billede af "atomlokomotivet"?

Jf. Nils Bloch: "Hedehusene og jernbanerne", Blochposten 2005 (ISBN 87-983192-2-1) var det damplokomotivet Krauss 7582/1921, der o. 1956 blev ombygget til motorlokomotiv med Bur-Wain motor.

Her er damplokomotivet henstillet:

[image]
Krauss 7582/1921 Hedehusene Tglv. 1955 (samling BH).

Inden lokomotivet i 1929 kom til Hedehusene, havde det tjent dels som mergellokomotiv, dels som entreprenør-lokomotiv.


Bedste hilsener samt tak til Axel Hartmann
Niels

Hedehus-Teglværket - 2 fotos samt ?

af Thyge, Rønnede, 6/11 2013, 11:46 (4064 dage siden) @ Niels Munch

Hej!
Nej jeg har ikke billede af det såkaldte Atomloko!
men jeg har set det stå i remissen!
Det var en søndagformiddag i 1968! vi var lige flyttet
til Albertslund, så der var ikke langt på cykel!
Nu er en jernbane jo, også andet end det rullende matriel!
så i får lige et par billeder af lerbanen!
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
Jeg fik aldrig lavet fotoliste!, og jeg kan ikke huske de nøjagtige
optagelsessteder!
Med venlig hilsen
Thyge

Avatar

Hedehus-Teglværket - 2 fotos samt ?

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 6/11 2013, 15:13 (4064 dage siden) @ Thyge

Jeg fik aldrig lavet fotoliste!, og jeg kan ikke huske de nøjagtige
optagelsessteder!
Med venlig hilsen
Thyge

Hej Thyge

Tak for de herlige billeder fra en svunden tid.
Mon ikke at der skulle være en mulighed for at kunne pejle sig ind på fotostederne på Kortal.dk's luftfoto fra 1954 ?.
Det er meget detaljeret, eftersom det er i en relativt god opløsning.

Avatar

Hedehus-Teglværket - 2 fotos samt ?

af T. Rithmester @, Struer, 6/11 2013, 16:16 (4064 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Jeg fik aldrig lavet fotoliste!, og jeg kan ikke huske de nøjagtige
optagelsessteder!
Med venlig hilsen
Thyge


Hej Thyge

Tak for de herlige billeder fra en svunden tid.
Mon ikke at der skulle være en mulighed for at kunne pejle sig ind på fotostederne på Kortal.dk's luftfoto fra 1954 ?.
Det er meget detaljeret, eftersom det er i en relativt god opløsning.

Faktisk er 1954 luftfotoerne på Danmarks Miljøportal lige en tand skarpere og man kan zoome en bette tøddel tættere på.
Den er væsentlig langsommere at arbejde med, desværre, men det opvejes af de gode billder. Desuden har de også luftfoto fra 1945 i ganske god kvalitet :)

Hedehus-Teglværket - 2 fotos samt ?

af Peter Andersen, Hedehusene, 6/11 2013, 17:52 (4064 dage siden) @ Thyge

Hej Thyge.
Hvis du går ind på http://historiskatlas.dk/ og vælger "4 cm kort 1976", kan du finde hele sporforløbet fra teglværket til Lergraven ved Reerslev.
Det sidste billede af dine billeder er taget mod nord af udkørslen fra værket og til venstre ses noget af limfabrikken, hvis bygninger stadig ligger der, samt kalkovnene. Billedet er taget ved det, der i dag er Industrivej, og næsten ved siden af hvor DSB-sidesporet til Elektrolux-lageret ligger i dag.
Det første billede er formentlig taget mod syd ved den sidste gård, lige før sporet svingede til højre og krydsede Reerslevvej. I dag ligger gården på Ildvænget.
De øvrige billeder er ikke til at bestemme nærmere. Området er fuldstændig ændret siden. Det første stykke fra teglværket til Reerslevvej er siden blevet til gangsti med huse på alle sider. Derefter svingede banen mod vest-sydvest og gik over marker og derefter på en højderyg i skellet mellem Hedehusene Skærvefabrik og Nymølle Skærvefabrik, hvorefter den svingede med syd til flere lergrave. Den del af sporet, inden banen drejede mod syd, lå der endnu i 1973, men endte ved Nymølles grav. Det meste af området her er både blevet afgravet og opfyldt igen, så det er kun ved den sydligste lergrav man kan finde lidt af det oprindelige område.
Hvis du slår op på Historisk atlas, kan du skifte mellem forskellige årgange og se, hvor meget der har ændret sig, og forøvrigt også, hvor banen lå i forhold til Hedelands Veteranbane i dag.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak