Ukendt anlægslokomotiv Præstø-Mern

af Niels Munch, 5/11 2013, 11:45 (4066 dage siden)

God formiddag,

Præstøbane-udstillingen dukkede dette - for mig i hvert fald - hidtil ukendte foto op:

[image]
(Klik på billedet for højere opløsning).

Billedet er leveret af Carsten Højholt Hansen, der også har tilrettelagt NPMB-udsendelsen på TV Sydsjælland.

Entreprenørfirmaet Winkel & Werner stod for PNBs forlængelse fra Præstø til Mern i 1912, så lokomotivet, som jeg mener er en Krauss, har nok tilhørt dette firma. Umiddelbart er der følgende at vælge imellem:

Krauss D 3342 1896 IV za Bn2t 750 mm, neu Madsen & Werner, Wyborg
Krauss D 4998 1904 XVIII as Bn2t, neu Madsen, Winkel & Werner, Kopenhagen
Krauss D 5158 1904 XXVII ak Bn2t 785 mm, neu Madsen, Winkel & Werner, Kopenhagen
Krauss D 5208 1904 XXVII al Bn2t 785 mm, neu Madsen, Winkler & Werner, Kopenhagen
Krauss D 6261 1910 XXVII bk Bn2t 785 mm, neu Werner, Kopenhagen
Krauss D 6262 1910 XXVII bk Bn2t 785 mm, neu Werner, Kopenhagen
Krauss D 6364 1910 XXVII bl Bn2t 785 mm, neu Werner, Kopenhagen
Krauss D 6383 1911 XXVII bm Bn2t 785 mm, neu Werner, Kopenhagen

Udtræk fra Jens Merte's CD med "Lieferlisten".

Da det viste lokomotiv synes at se nyt ud, skal der formentlig søges blandt 1910-11 leveringerne.

Hvem kan komme nærmere?

Bedste hilsener
Niels

Ukendt anlægslokomotiv Præstø-Mern

af Peter Andersen, Hedehusene, 5/11 2013, 14:12 (4066 dage siden) @ Niels Munch

Så vidt jeg kan se, er det kun Krauss 6261, der er tilskrevet Præstø-Mern-anlægget.
Der står godt nok Præstø-Næstved i listen, men det passer jo ikke med årstallet.
-
Hvis nogen undrer sig over de vekslende firmanavne, er det fordi der var tale om selvstændige entreprenører, som samarbejdede i vekslende sammensætning ved forskellige arbejder, og i daglig tale blev benævnt ved deltagernes navne.
I praksis var hvert arbejde et I/S, og i kontrakter og på brevpapir stod der fx "Entreprenørerne for NN jernbane parcel 1".
Hvem der reelt ejede lokomotivet, var Kedeltilsynet ligeglad med - det noterede kun brugeren som ansvarlig for kedlen.

Ukendt anlægslokomotiv Præstø-Mern

af Niels Munch, 5/11 2013, 15:01 (4066 dage siden) @ Peter Andersen

Så vidt jeg kan se, er det kun Krauss 6261, der er tilskrevet Præstø-Mern-anlægget.
Der står godt nok Præstø-Næstved i listen, men det passer jo ikke med årstallet.

Kære Peter,

Krauss 6261/1910 gik vist en overgang under navnet "Torvig", og det lok har jeg set flere billeder af, f.eks. dette fra BHs samling:

[image]
Fredericia Station ca. 1930. Entrepr. C. Jensen nr. 4, Krauss 6261/1910, tidl. "Torvig" (samling BH).

Det kan næppe være samme lok som dette fra Præstø-Mern:

[image]
Mernstrækningen ved Tubæk Møllevej ca. 1912 (arkiv CHH).

Bedste hilsener
Niels

Ukendt anlægslokomotiv Præstø-Mern

af Bent Hansen, 5/11 2013, 15:40 (4066 dage siden) @ Niels Munch

Hej.

Enig. Det er ikke Torvig. Denne maskine, som blandt andet den navnkundige lokomotivfører Karl Kristian Hansen med tilnavnet "Berlineren" - gæt selv hvorfor - kørte, er ret godt kendt.

Der er vel omkring 30 mulige lokomotiver mere eller mindre med dette udseende, så jeg har opgivet at finde et, der ligner. Det lykkedes godt nok sidste gang, men jeg (vi) brugte oceaner af tid på det.

Vil du se mulighederne, så se Niels's liste (med Merte-udtræk) eller, hvis den ikke rækker, så den liste, der var i forummet her i anledning af et andet spørgsmål om identifikation af et postkort. Listen ses også på min hjemmeside: bentsbane.dk under Industribaner/Ukendt lokomotiv.

Vi har foreløbigt forkastet fire eller fem muligheder på to dage, så nu er der ca. 25 muligheder tilbage. Det skulle vil vel kunne nå på yderligere ti dage? Hvis vi ikke havde andet at lave.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.

Ukendt anlægslokomotiv Præstø-Mern

af Niels Munch, 5/11 2013, 17:09 (4066 dage siden) @ Niels Munch

[image]
Mernstrækningen ved Tubæk Møllevej ca. 1912 (arkiv CHH).

Lokomotivet har nogle karakteristika, der fik mig - med risiko for at stirre sig blind - til at forfølge et bestemt spor, nemlig "Samson", Krauss 4998/1904:

[image]
Malling Mergelleje, entrp. WT&K "Samson" Krauss 4998/1904 (samling BH).

Ganske vist er lokomotivet fotograferet fra den anden side, men alle sammenlignelige detaljer/dimensioner synes at stemme.

Lokomotivet er, jf. Bent Hansens data, lidt af en ener:

"Krauss 4998/1904. 750/1435 mm. 24,6 m². 12 atm. Navn: "Samson".
1904 - 07 Anlæg af København - Slangerup Banen for Werner, Winkel og Madsen.
1910 - Anlæg af andetspor mellem Bred og Strib for Werner & Winkel.
1913 - Anlægsarbdejder i København for Werner & Winkel.
1915 - Jernbaneanlæg mellem Hornbæk - Gilleleje for Werner & Winkel.
1917 Anlægarbejder på Enghave Brygge for Werner og Winkel.
1917 - 18 Overjords- og brunkulstransporter i Torvig Kulleje for Garver Schou.
1919 Troldhede Kulleje for Hoffmann og Fibiger & Villefrance.
1920 Anlægsarbejder ved Lersøen for Hoffmann.
1921 - 22 Mergelkørlsel for Vesthimmerlands Mergelselskab for WT&K.
1922 Anlæg af andetspor ved Stilling mellem Skanderborg og Århus for WT&K.
1924 - 25 Mergelkørsel for Ning Herreds Mergelselskab fra Ajstrup Mergelleje for WT&K.
1932 - 33 Jernbaneanlæg ved Holte for WT&K.
1936 - Arbejde som stationær kedel i København ved anlæg af Knippelsbro for WT&K.
1939 Ophugget.

Sporvidden kunne ændres til 1435 mm, men så sad hjulene uden på rammen. Lokomotivet havde firekantede ruder. Lokomotivet var til salg 1919 af Hansen & Schou. Denne Hansen kendes ikke. Om Garver var en navne- eller en erhvervsbetegnelse, vides ikke. Det købtes af Hoffmann & Sønner og Fibiger & Villefrance til brug i Trodlhede Kulleje. Formentlig var Hoffmann køberen. Angivelsen Ullids 1921 - 22 er usikker, da udkørslen først begyndte 1923, men afrømning kan have været foretaget i hvert fald fra 1923."

I 1912 altså "i nummer" hos Werner & Winkel, der anlagde Præstø-Mern.

Yderligere sammenligning med (ringere) billeder, hvor lokomotivet ses i Torvig, mellem Skanderborg og Århus samt på Nordbanen, afslører ingen diskrepans f.s.v.a. synlige detaljer.

Så alt i alt har jeg en god nakkehårsfornemmelse med "Samson".

Bedste hilsener
Niels


Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak