Hej Bo-T og andre interesserede.
Her en lille illustreret beretning til din "indsamling" om emnet - denne dog af nyere dato (billederne er fra 1990/91, hvor jeg var fastansat i "rækken", som vi kaldte det, at køre med benzinvognene for Shell.
Jeg var i en årrække ansat ved Shell som benzinsælger/vognstyrer, bl.a. ved Knudshoved Færgehavn. Et spændende job hvor man fik set en masse mennesker, for alle der ville krydse øerne, var nødt til at komme forbi "rækken". Kun dieselbiler kunne vi ikke tanke. Dengang bestod den danske vognpark næsten udelukkende af benzindrevne biler - dieseldrevne biler sås ikke så ofte i gadebilledet. (Tidligere har Shell dog haft en dieselvogn uden den store succes).
Som det kan ses tidligere i tråden, var disse Shell-benzinvogne tidligere Mobil Oil's. Vognene var bygget over det tyske Still (truck) chassis, og pga. den meget saltholdige luft ved Knudshoved, udførte Still faktisk næsten dagligt reparationer på vognene, for at holde dem kørende. Så det var en meget dyr måde at sælge benzin på. Ofte skiftede vi også pakningerne på grund af tætheden og fordamnpningen, i de store tanke på vognene (ca. 1.500 liter, fordelt på to tanke pr. vogn) på grund. Men PR-værdien - og naturligvis tilgængeligheden for benzinmærket - var sværere at vurdere, men vejede åbenbart tungere end krone-øre hensynet.
I Knudshoved Færgehavn havde vi vogn 6-9 - altså 4 vogne. "Min vogn" var netop vogn 9 - den vogn som i dag heldigvis er i gode hænder på Egeskov Veteranmuseum.
De øvrige vogne 1-5 kørte på den anden side af bæltet i Halsskov Færgehavn.
Den ene tank på en vogn, var fyldt med blyfri oktan 95 - den anden indeholdt blyholdig oktan 98. Der var også blyholdig oktan 96 på vognene, som altså var en blandingsprodukt af disse to benzintyper. Blyfri 95 var helt nyt koncept i Danmark dengang, og benzinpistolerne - og de blyfri biler - havde dengang en smallere tankstuds-diameter, så man ikke riskerede at komme blyholdig benzin på en blyfri bil. Men det blyfri benzinkoncept var bestemt ikke nyt internationalt. Ofte så vi - endda helt rustne og udtjente amerikanske biler i rækken der havde kørt blyfri i mange år med teksten "Unleaded fuel only" - og dengang kunne vi kun måbende sige "have a nice trip" - benzin kunne vi ikke hjælpe dem med .
Udover de tre benzinprodukter, medbragte vi 2 forskellige motorolier, kølervæske, sprinklervæske, kaburatorsprit og så naturligvis vand - bl.a. til at vaske ruder mens vi tankede - det gav ofte gode drikkepenge, og så kunne man også få en god snak med den ventende bilist.
Tilsyneladende er det kun vogn 9 - vognen på Egeskov Veteranmuseum - der er velbevaret, og nyder den respekt, som den har fortjent. Det er et lille stykke Danmarkshistorie, men jeg var sidste sommer på et andet fynsk bilmuseum, som tilsyneladende ikke er enig i dette(vognen er i så sørgelig forfatning, at jeg end ikke er sikker på vognnummeret, men jeg tror det er vogn 6:
Som det måske ses, kunne man betale med lang de fleste typer kreditkort og naturligvis Shell-kort. Dette sås også tydeligt på vognen:
Shell-benzinvognene var aktive helt til broindvielsen i pinsen i 1998. Nu er det faktisk allerede 15-16 pinser siden. God pinse!
(Hvis der skulle være en "vognstyrer" fra Halskov, der også har billeder af hverdagen i Halskov-rækkerne, kunne det være spændende at se hvordan det stod til over bæltet.)