MK/FK

af esni, Frederikssund, 22/10 2013, 22:40 (4119 dage siden)

Først og fremmest undrer jeg mig over at denne type blev introduceret i 1943, med mangel på alt incl. dieselolie?

Mere fornuft i at bygge typen til at kunne kører bådtoget Englænderen med i 1951

Hvor længe blev de brugt til det?
Er det sandsynligt at jeg kan have set et af disse sæt på Rye Station i sommeren 1965?
Har nogen et billede af FK fronten ?
Var typen en fiasko a la MY1200, eller var den blot løsningen på problem, som man ikke havde?

MK/FK

af Steffen Dresler, 22/10 2013, 23:05 (4119 dage siden) @ esni

Kære esni!

Historien for dette "Motoraggregat" som det faktisk officielt benævntes først, er lang. Det anbefales dig derfor at læse "MM7 fra Banabøger, Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978". Ikke fordi historien sikkert kan gøres her, men i bogen får du det hele med.
Men kort var bl.a. Fugleflugtslinjen (Danmark-Tyskland) under krigen, noget der havde indflydelse på at fremstille sæt nr. 1. Så kom usikkerheden omkring 1943 og projektet blev stillet i bero af Tyskland, der var andre prioriteter. Og derfor også bygning af flere togsæt, sådan ret overfladisk beskrevet.
Motormæssigt var der problemer, da det var en trykladet MO motor med flere cylindre og så var arrangementet med en vogndel med dieselmotor og dynamo og en vogndel med banemotorerne nok ikke det optimale. Den ene kunne altså ikke køre uden den anden.
Men du skal da ikke snydes for et Frichs fabriksfoto af sæt nr. 1. Bemærk iøvrigt de afblændede lanterner og stafferingerne.
[image]

Jeg er sikker på, at andre af læsener kan komme med link og andre gode ting. Og MOller er sikkert god for alt vedr. det maskinelle;-)


Med venlig hilsen og godnat

Steffen Drelser

MK/FK

af esni, Frederikssund, 23/10 2013, 00:16 (4119 dage siden) @ Aabenraabanen

netop det sidste afsnit af artiklen er grunden til undren:

Som tidligere omtalt blev aggregatet bestilt i begyndelsen af 1940, men da Statsbanerne efter april 1940 standsede al motordrift for at spare dieselolie og derfor indtil videre ikke havde interesse i færdiggørelsen af MK-FK, blev fremstillingen midlertidig standset til fordel for bygning af damplokomotiver og godsvogne, som Statsbanerne fik hårdt brug for, og arbejdet på aggregatet er kun fortsat på de to fabrikker lejlighedsvis, hovedsagelig i perioder, hvor der på grund af materialemangel ikke har kunnet arbejdes med fuld kraft på lokomotiver og godsvogne.

MK/FK

af Steffen Dresler, 23/10 2013, 10:00 (4119 dage siden) @ esni

Go´morn esni!

Jeg tror det er lidt forenklet at konkludere, at oliemanglen og bygning af andre lokomotiver og vogne p.g.a. krigen, stoppede fremstillingen af MK/FK hos Frichs. Det var vel mere anvendelsen af det færdige og afprøvede togsæt i sommeren 1944, som oliemanglen stoppede.

Kontrakten var jo først gældende i og med vedtagelsen af finansloven for 1940/41, selvom DSB allerede havde anmodet om tilbud fra Frichs og Scandia i august 1939. Og der VAR jo tale om et fuldstændigt nyt togsæt med nyudviklede dele, selvom en del teknik var taget fra litra Mo. Og en nyudvikling tager tid, især de turboladede større motorer.

Motorerne kunne først prøvekøres i prøvestand fra oktober 1941 og en forsinket levering af dele til varmekedlen bidrog til en udskydning af den endelige færdiggørelse, selvom sættet som sådan var færdig i oktober 1942. Og det er hér, at den omtalte årsag til en angivelig manglende prioritering er kommet ind. Nemlig flytningen fra monteringshallen p.g.a. bygning af bl.a. DSB litra H II, DSB litra Q, DSB litra E II og de kommende DRG BR 44ÜK. Der var så at sige ikke plads til at have sættet stående ”afventende” og derfor anmodede Frichs DSB om, at få det opstallet et andet sted, hvilket sket i november 1942.
Det havde – som jeg læser og forstår det – altså ikke noget at gøre med oliemangel eller manglende vilje fra DSB side. Og DSB ønskede da ikke - helt naturligt - at aftage et ikke færdigt og prøvekørt motorvognssæt, vel?

Da endelig den manglende del var ankommet fra Tyskland og monteret, hvilket først skete i marts 1943, kunne togsættet så prøvekøres fra og med 14. maj 1943.
Da DSB ønskede at udnytte garantiperioden fuldt ud, blev togsættet herefter sat i drift fra og med 28. april 1943 og som reserve 2xMo. Sidstnævnte kørte en del!

Da togsættet var blevet prøvekørt uden anvendelse af dampkedlen, blev det taget ud af drift 20. september 1943. Det blev fuldstændig gennemgået for fejl. Man ønskede herefter togsættet indsat fra ca. 1. december 1943 i persontogsløb a.h.t. afprøvning af varmekedlen. Men de konstaterede fejl og mangler gjorde, at mens DSB og Frichs prøvede at udrede trådene, ansvar og garantiperiode, henstod sættet (igen) hos Frichs, men blev overflyttet til Næstved (Motorremisen?) den 27. oktober 1944. Her stod det så til Danmarks befrielse i maj 1945.

Det er dog helt sikkert, at efter 1943, havde DSB (og Frichs) helt andre prioriteter, hvorfor motorvognsættet ikke kom i drift, primært p.g.a. oliemangle samt at antallet af tog faldt drastisk og der var således ikke brug for dette.

[image]

Men igen, anbefalet at læse MM7 fra BB og lige til sidst, husk på, at den nævnte artikel, der er henvist til, er ”skrevet i tiden” med de kendsgerninger, der nu var pr. maj 1943 og som der måtte skrive om!!

Med venlig hilsen

DSB D831Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak