Er der nogen, som kan svare på nedenstående?

Var boldværket i det tidligere Knudshoved Færgeleje af træsorten azobe?

Har boldværket i det tidligere Knudshoved Færgeleje været behandlet med creosot?

Var boldværket i det tidligere Knudshoved Færgeleje af træsorten azobe?

Har boldværket i det tidligere Knudshoved Færgeleje været behandlet med creosot?

Det var dog et par meget specifikke spørgsmål. Havd skal du bruge oplysningerne til?

Kære Torben Schmidt!

Jeg er bange for, at et så teknisk og mulig vis kompliceret spørgsmål næppe kan besvares helt korrekt herinde på det Jernbanehistoriske forum af mange årsager.

Arkivmæssigt er det oprindelige DSB Færger jo i sin tid blevet til Scanlines og den danske del senere solgt til tysk side. Hvad og hvorledes tvangsafleveringen af arkiver mv. har fundet sted, har jeg personligt ingen anelse om.

Mit råd vil være - for at få et så godt og tilfredsstillende svar - at kontakte Nyborg kommunes Teknik & Miljøforvaltning. De bør om nogen vide og kunne besvare dit spørgsmål.

God fornøjelse.

med venlig hilsen

Steffen Dresler

Du har fuldstændig ret, Svend.

Jeg anede ikke, der var noget, som hed creosot for en uge siden.

Grunden til, at jeg søger oplysninger skyldes, at min søn har bestilt et møbel, som skulle være lavet af genbrugt boldværk fra Knudshoved Færgeleje.

Jeg kom med det samme til at tænke på de gamle jernbanesveller, som man nu advarer mod at anvende til visse formål på gr. af imprægnering af stærkt kræftfremkaldende stoffer.

Nu spekulerer jeg på, om omtalte boldværk har været behandlet med creosot på trods af, at man siger, at azobe (med sit store naturlige indhold af olier) ikke behøver imprægnering. Og azobe skulle være træsorten, som har været anvendt ved Knudshoved Færgeleje.

Så mine specifikke spørgsmål skyldes nervøsitet.

Jerntræ (Lophira alata tidligere Casuarina) – også kaldet Azobé – vokser i Vestafrika. Træet bliver op til 50 meter højt. Veddet har en holdbarhed nogenlunde som egs. Det er særdeles anvendeligt som byggemateriale i havnebygning. Derimod er det stort set uegnet som snedkermateriale.

Lidt info

vh Morten

Kære Torben Schmidt!

Jeg er bange for, at et så teknisk og mulig vis kompliceret spørgsmål næppe kan besvares helt korrekt herinde på det Jernbanehistoriske forum af mange årsager.

Arkivmæssigt er det oprindelige DSB Færger jo i sin tid blevet til Scanlines og den danske del senere solgt til tysk side. Hvad og hvorledes tvangsafleveringen af arkiver mv. har fundet sted, har jeg personligt ingen anelse om.

Mit råd vil være - for at få et så godt og tilfredsstillende svar - at kontakte Nyborg kommunes Teknik & Miljøforvaltning. De bør om nogen vide og kunne besvare dit spørgsmål.

God fornøjelse.

med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tak Steffen, det er et godt bud. Dér vil jeg rette henvendelse til.

Måske har også Kommunekemi noget viden om det.

Boldværk står nævnt som et tidligere anvendelsesområde for imprægnering med creosot (ligesom fx jernbanesveller).

Ovennævnte boldværkstræ genopstår som møbler, så logisk set har det ikke været udsat for creosot, da det er strengt forbudt at genanvende til formål, der skal bruges indendørs - jeg skal bare have 100% vished for, at dette er virkeligheden.

Mvh Torben

Er der nogen, som kan svare på nedenstående?

Var boldværket i det tidligere Knudshoved Færgeleje af træsorten azobe?

Har boldværket i det tidligere Knudshoved Færgeleje været behandlet med creosot?

Kære Torben

Jeg er ikke i nærheden af mit arkiv før mandag. Men måske en anden vil slå op i et gammelt nummer af Vingehjulet fra dengang (1957?) Knudshoved Færgehavn blev anlagt. Måske står der noget om træsorten/behandlingen. Men det er dog ingen garanti for senere udskíftninger af træet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Er der nogen, som kan svare på nedenstående?

Var boldværket i det tidligere Knudshoved Færgeleje af træsorten azobe?

Har boldværket i det tidligere Knudshoved Færgeleje været behandlet med creosot?

Slidplankerne på bolværket i Knudshoved og Nyborg færgehavne var af Azobe. Disse slidplanker blev løbende nedslidt, (deraf navnet), når færgen tørnede mod bolværket.
Disse slidplanker blev løbende udskiftet og fedtet ind med konsistensfedt, på en lang kost. (Kuttendækker).
Selve bolværket og anstødspælene var så vidt jeg ved af Greenheart, også en eksotisk type hårdttræ.

Træet kunne måske også være fra en færgeklap.

Et billede fra området, det meste af bolværkstræet sidder der vel stadig, Prs Anne-Marie oplagt Knudshoved 1985.
Mvh
Georg

Træet kunne måske også være fra en færgeklap.

Et billede fra området, det meste af bolværkstræet sidder der vel stadig, Prs Anne-Marie oplagt Knudshoved 1985.
Mvh
Georg

Dækket på klapperne var af imprægneret træ, der var kalfatret i nådderne.

For god ordens skyld: Der er vel tale om bolværk, ikke boldværk?

Jo, John du har ret. Det andet ord eksisterer slet ikke i dansk retsskrivning.

Men det kunne det komme til. Nogle udøver håndværk, andre - fodboldspillere - kunne da godt udøve boldværk (lyder da bedre end fodværk)

Når vi nu har taget en lille afstikker til sprogforbistringens forunderlige verden, kommer jeg til at tænke på et opslag på opslagstavlen i en daginstitution. Det var forfattet af en forælder, som kunne oplyse, at "hele dette sociale arrangement afsluttes med fællespisning"

Ja - eller hedengangne Viking supermarked i Nørresundby der havde et super ugetilbud på OKSETYKTARM. Stod skrevet med store bogstaver på forsiden af ugeavisen....

Bortset fra det, så lyder det spændende med disse eksotiske træsorter, der har været anvendt i færgelejerne. Det vil da være fint, hvis de kan finde genanvendelse i møbler og lignende.

Gert

Bortset fra det, så lyder det spændende med disse eksotiske træsorter, der har været anvendt i færgelejerne. Det vil da være fint, hvis de kan finde genanvendelse i møbler og lignende.

Stig Bang-Mortensen skrev engang:

"Azobe skal du holde dig langt væk fra. Hvis du får en splint i fingeren
risikerer du blodforgiftning. Banedanmark er holdt op med at bruge Azobe af
samme grund for længst"

se http://www.ezz.dk/527960-hardtrae

Torben Schmidt: Der er vel egentlig ikke tale om rettens sprog? "Retsskrivning". Men om det danske sprog "retskrivning".
I øvrigt synes jeg, at de seneste indlæg burde være i afdelingen for pubertetsprægede mennesker.
Kunne dog ikke dy mig for dette indlæg, med de konsekvenser, det måtte medføre

Synes blot, at vi er kommet for langt ud i f.t. det oprindelige indlæg, og at det udvander seriøsiteten på siden. Ærgerligt.

De venligste hilsener

Erik Kjærgaard