Næste omgang Sakskøbing i de tidlige 60´ere

Bedste hilsener fra Holger og Morten

Starten sidste uge: Sakskøbing del 1/3

Vestenden af banegården med pakhus mm.
Fotos fra d.12/6-63

M 10 ankommer fra Maribo
Mon ikke det er benmelsfabrikken Trio man kan se i baggrunden ? Fabrikken havde eget sidespor fra stationen

Vi drejer rundt
Følgende fotos fra d.16/9-63

Stationen, bl.a. med Triangelvognen M 5.
Til højre går et sidespor fra mod syd - formodentlig rester af det lange grusgravsspor til Reersø ?

Et kik på et par af vognene nærmest stationen - her LA 102

Tømrervognen QS 102

Et par vinterbilleder af Sakskøbing´s faste rangermaskine Triangelvognen M 5 på sin vante plads overfor stationen
Fotos fra d.14/3-62

Sidesporet mod syd.
Her med en stribe vogne med PB 617 nærmest kameraet.
I fotobogen har jeg skrevet at vognene var læsset med sukkertanke
Fotos fra d. 12/6-63

50 m længere mod syd holdt PF 246

Alle fotos HBDS

Det var en herlig tid, hvor der var pænt og nydeligt, og fri for biler overalt, ditto for graffiti og mobilkransopført kubistisk betonbyggeri.
Selv en godsekspedition/varehus kunne være pænt og nydeligt byggeri, der er en fryd for øjet.
Tak fordi du tog billeder af, hvordan verden engang har set ud...

Næsten fri for biler, for på billede 1 og 2 ses foran varehuset den første Opel Rekord fra 1953-54! Men sædvanen tro dejlige torsdagsbilleder!

Venlig hilsen

Jens Møller

Det er en fryd at se hvor velholdt alt er - ikke mindst M5.

Gert

Og sågar en Rational Roeoptager og JF selvbinder.

De pæne og nydelige omgivelser skal tildeles daværende stationsforstander Edvard Aage Olsen.

Det første han gjorde, når han kom ned om morgenen omkring klokken halv ni, det var at gå en tur hen til de offentlige toiletter. Gud nåde og trøste portørpersonalet, hvis der lå tændstikker eller cigaretskodder i tisseranden. Han havde den indstilling, at der skulle være rent og ryddeligt. Selv om stationsbygningen var gammel, burde man altid sørge for at holde det pænt, mente han. Ud til perronen hang den gamle stationsklokke fra Lollandsbanens åbning. Det var nærmest et ritual, når han pudsede klokken hver uge.

I et stort loftrum i stationsbygningen havde han indrettet et hobbyværksted. Han havde en motorcykel, der var hans kæreste eje. Den blev passet og plejet ude i ekstremerne. Hvert efterår blev stationspersonalet tilkaldt for at bærer motorcyklen op på loftet, hvor den blev skældt ad, smurt ind i syrefri fedt og pakket ind til foråret.