Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Thorbjørn, Kbh Ø, 15/10 2013, 03:51 (4090 dage siden)

Dette er ikke en egentlig tirsdagsgætter, jeg kan faktisk ikke placere billedet og den meget lange bro i baggrunden[image]

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Steffen Dresler, 15/10 2013, 08:50 (4090 dage siden) @ Thorbjørn

Go´morgen

Hvis man på Niels link forstørre billedet, kan man tydeligere se den omtalte bro. For mig er der ingen tvivl om, at denne bro er kul/koks banen fra havnen, over det nye sporanlæg for Københavns 2. hovedbanegårds opstillingsspor og til gasværket, der hvor idag den Hvide Kødby ligger.
Altså ligger brændet på Kalvebod brygge, hvilket også passer godt med havnekranerne til højre i billedet.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 15/10 2013, 09:07 (4090 dage siden) @ Steffen Dresler

Hvis man på Niels link forstørre billedet, kan man tydeligere se den omtalte bro. For mig er der ingen tvivl om, at denne bro er kul/koks banen fra havnen, over det nye sporanlæg for Københavns 2. hovedbanegårds opstillingsspor og til gasværket, der hvor idag den Hvide Kødby ligger.

Vestre Gasværk, hed det. Der findes stadig spor efter gasværket, nemlig Gasværksvej på Vesterbro. Der gik jeg i skole 1961-62.

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Niels Munch, 15/10 2013, 09:56 (4090 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af Niels Munch, 15/10 2013, 10:46

Hvis man på Niels link forstørre billedet, kan man tydeligere se den omtalte bro. For mig er der ingen tvivl om, at denne bro er kul/koks banen fra havnen, over det nye sporanlæg for Københavns 2. hovedbanegårds opstillingsspor og til gasværket, der hvor idag den Hvide Kødby ligger.

Enig Steff, det må være kulbroen til Vestre Gasværk. Efter bygningen af godsbanegården og ændringerne/udvidelserne af Københavns Havn etablerede gasværket en ca. 800 m lang kulbro fra den nye Gasværkshavn over godsbanegården og Ingerslevsgade til værket. Resterne af broen blev senere kendt som "varmebroen".

Se i øvrigt i Bent Jacobsen "Kultog til gasværket", bane bøger 1991 (ISBN 87 88632 34-2).

M.v.h.
Niels

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af John Poulsen, 15/10 2013, 11:07 (4090 dage siden) @ Niels Munch

Hvis man på Niels link forstørre billedet, kan man tydeligere se den omtalte bro. For mig er der ingen tvivl om, at denne bro er kul/koks banen fra havnen, over det nye sporanlæg for Københavns 2. hovedbanegårds opstillingsspor og til gasværket, der hvor idag den Hvide Kødby ligger.

Nej! "Broen" er ophænget for den 1200 m lange automatiske, elektrisk drevne hængebane (til kultransport) mellem Kalvebod Brygge og Godsbanegårdens maskindepot, som blev ibrugtaget 1913 og vistnok først forsvandt under 2. verdenskrig.
Se foto i "Til vejrs over banerne, luftfoto 1919-1939", bane bøger 2006side 66-67.
Brændet henligger på det dengang åbne, nyligt opfyldte areal overfor det senere H.C.Ørstedsværk.

Mvh
John Poulsen

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Niels Munch, 15/10 2013, 11:18 (4090 dage siden) @ John Poulsen

Tak for korrektionen, John! Ved nærmere kig på billedet ses gondoler hænge under broen. Banen på gasværksbroen var vist en "standseilbahn".

M.v.h.
Niels

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Steffen Dresler, 15/10 2013, 11:24 (4090 dage siden) @ John Poulsen

Hvor meget jeg end ikke vil, må jeg nok give John ret;-)

Fotoet John hentyder til viser "hængebanen" ganske tydeligt og man kan se de 5? specielle kraner (Hunt?) for at losse kul fra skibene, der ligger ved "Gasværkshavnen" (Kalvebod brygge). Om så brændet ligger på det, der på 1911 kortet er anført som "Kalvebod Strand" eller helt ude ved "Frederiksholm havn" kan jeg ikke afgøre. Men vinklen passer helt godt med Johns angivelse.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Børge Sundahl, 15/10 2013, 11:37 (4090 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej

På fotoet står der en hvid vogn, formentlig en IG-vogn.
Kan man på originalfotoet se vognnummeret?

Mvh Børge

Avatar

DSB IG vogn

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 15/10 2013, 12:51 (4090 dage siden) @ Børge Sundahl

På fotoet står der en hvid vogn, formentlig en IG-vogn.
Kan man på originalfotoet se vognnummeret?

[image]

Hvis der står 19968 så kunne det være DSB IG 19968.

DSB IG vogn

af Børge Sundahl, 15/10 2013, 12:57 (4090 dage siden) @ Tommy Nilsson

Ja det er de mærkeligste steder, hvor vognene optræder

DSB IG vogn

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 16/10 2013, 17:11 (4089 dage siden) @ DK6400Brian

Der står 199GS

Det er usandsynligt. Efter at have kigget på en forstørrelse, mener jeg at der står 19968.

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Carsten, Valby, 15/10 2013, 23:42 (4089 dage siden) @ John Poulsen

Hej John

Mener du arealet hvor DSBs containerterminal senere lå, eller skal vi helt ud på djævleøen?

Med venlig hilsen

Carsten

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af re20000, 16/10 2013, 00:22 (4089 dage siden) @ Carsten


Mener du arealet hvor DSBs containerterminal senere lå, eller skal vi helt ud på djævleøen?

Tillad mig at påpege at Djævleøen er Sjælland. Amager hedder Lorteøen.

Nold

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af XAL Olesen, 16/10 2013, 02:24 (4089 dage siden) @ re20000


Mener du arealet hvor DSBs containerterminal senere lå, eller skal vi helt ud på djævleøen?

Tillad mig at påpege at Djævleøen er Sjælland. Amager hedder Lorteøen.

Nold

Hvis man kigger lidt på de historiske kort, så ligger Djævleøen som en del af Københavns Havn lige bagved H.C. Ørstedsværket. Se bare her:

[image]


Kilden er bl.a.
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

I dette tilfælde er undermenuen ude til højre (Arealinformation): Historiske kort, lave målebordsblade, det sted hvor jeg har set navnet "Djævleøen". Årsagen til dette navn på dette sted kender jeg ikke.

Men da der er skinner til "øen" kunne det være at en jyde ved et uheld er havnet derude som passager på en godsvogn :-D

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af re20000, 16/10 2013, 15:12 (4089 dage siden) @ XAL Olesen


Hvis man kigger lidt på de historiske kort, så ligger Djævleøen som en del af Københavns Havn lige bagved H.C. Ørstedsværket. Se bare her:

[image]

Det var Satans, må man vel godt sige her? det vidste jeg ikke, men det har du vel gættet...
Men når man rækker Fanden en lillefinger, så tager han åbenbart hele Sjælland?
Og ja , det kunne være spændende at vide hvorfor den lille trekant fik det dramatiske navn, men det er nok for O.T.?

Nold

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Niels Munch, 16/10 2013, 15:46 (4089 dage siden) @ re20000
redigeret af Niels Munch, 16/10 2013, 16:13

Og ja , det kunne være spændende at vide hvorfor den lille trekant fik det dramatiske navn, men det er nok for O.T.?

"Sakset" fra "Københavns Havn 1840-1940: som fotograferne så den":

[image]

Bymuseets fotos kan måske være at finde blandt disse: http://www.vaeggen.copenhagen.dk/searches/new?search[query]=dj%C3%A6vle%C3%B8en&x=0... .

Desuden fundet på http://www.sydhavnenshistorie.dk/index.php?id=57&lang=dk , uddrag:

"Djævleøen
Vi retter atter blikket mod Sydhavnen, som vi slap i et tidligere afsnit med omtalen af Kalvebod Brygge og Fisketorvet. Herfra går gadetrafikken videre ud langs den inderste kaj af Tømmergraven, og man er nu ude i det store område, som i almindelig omtale betegnes som Københavns Sydhavn med et stort industri- og boligområde, som man bl.a. kalder Sydhavnskvarteret.
Der har som tidligere omtalt været fremsat planer for en sydlig havn både i 1700- og 1800-tallet, men den nuværende havnedannelse tog sin begyndelse med anlæggelsen af spærredæmningen fra Kongens Enghave til Amager i 1901-04, idet der dog umiddelbart før var grundlagt en fiskerihavn på et udfyldt område ved den nuværende Tømmergrav. Den blev kaldt »Djævleøen«, fordi den lå langt uden for lov og rets grænse - og i lige så høj grad fordi navnet på den franske straffekoloni i Guayana på den tid var på alles læber i forbindelse med den opsigtsvækkende Dreyfuss-affære. Ikke blot fiskere nedsatte sig i denne afkrog af byen, men også en hel del af byens udskud, der slog en proper næve, og havde svært ved at indpasse sig i det civiliserede byliv. Otto Rung fortæller i romanen »Paradisfuglen«, som for en stor dels vedkommende bygger på den barske virkelighed, at en lokalitet på Djævleøen blev kaldt Sovekrogen og tjente som havn for spritsmuglere. Fiskerihavnen blev først endelig rømmet i 1948, da den nuværende Fiskerihavn syd for Sjællandsbroen var fuldt udbygget."

M.v.h.
Niels


Edit har suppleret.

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Carsten, Valby, 16/10 2013, 22:01 (4088 dage siden) @ Niels Munch

Jeg forestiller mig at klondikemiljøet på Djævleøen har været en del af inspirationen til filmen "Harry og kammertjeneren" fra 1961.

Med venlig hilsen

Carsten

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Georg Schmidt, 16/10 2013, 16:19 (4089 dage siden) @ re20000

Her udsigt fra Teglholmens Vestkaj over mod "øen" omkring 1982.
[image]
Mvh
Georg

Djævleøen - nu i Broen II

af XAL Olesen, 23/10 2013, 19:24 (4082 dage siden) @ re20000

Men når man rækker Fanden en lillefinger, så tager han åbenbart hele Sjælland?
Og ja , det kunne være spændende at vide hvorfor den lille trekant fik det dramatiske navn, men det er nok for O.T.?

Nold

I Broen II afsnit 5 af 10 der blev sendt i søndags, var der en kort episode med Djævleøen. Det sker ca. midt i afsnittet, da den korrupte lagerforvalter (ham med tønderne) skal afhente sin betaling. Det er tydeligvis ude på Djævleøen - et sted på selve Enghave Brygge ser det ud til.

Et besøg på Djævleøen kan anbefales. Bl.a. fordi det er vejen til Dieselhouse (for enden af Elværksvej) når man er i bil eller på cykel. På vejen kan man kigge på et af de længste/største grafittimalerier på Landvindingsgade.

Afsnit 5 sendes også på DR1 her onsdag aften/nat kl. 23.20.

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af John Poulsen, 16/10 2013, 12:03 (4089 dage siden) @ Carsten

Arealet hvor brændet ligger er ganske rigtig dér, hvor DSBs containerterminal senere opførtes. Derfra vil Dybbølsbro ikke være synlig pga. afstanden og vejrampen der på vandsiden fører op til den.

John Poulsen

Avatar

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Morten Flindt Larsen, København K, 22/10 2013, 06:12 (4083 dage siden) @ John Poulsen

Nixenbixen, John. Her må en god ven og jeg desværre korrigere dig. Brændepladsen på fotoet lå ikke, hvor senere containerterminalen blev anlagt, men der, hvor Godsbanegårdens toldpakhus blev bygget i 1960'erne.

Dette fremgår af side 67 i bogen "Til vejrs over banerne", hvor man kan man øjne den gitterdragerbro, som førte kultransportbanen hen over jernbanesporene til de to drejeskiver foran lokomotivremisen. Denne gitterdragerbro ses i baggrunden af brændeplads-fotoet fra 1917. På side 67 kan man oven over drejeskiverne og emballagepladsen langs Otto Busses Vej (med diverse henstående godsvogne) se brændepladsens areal på en stor, åben mark. Her er der i sirlig orden opstillet noget, der godt kan være brænde, men ikke i så store mængder som i 1917, da fotoet på side 67 er taget i 1926.

Bladrer du videre til side 68, kan du på et foto fra 1933 tydeligt se sceneriet fra den modsatte side, OG du ser sporet, hvorpå IG-vognen holdt den vinterdag i 1917. Som på 1917-fotoet bugter sporet sig som Kong Volmers r.., men vinklen på kulbanen og dens gitterdragerbro passer, ligesom der fortsat ser ud til at være oplagret noget på pladsen, der sagtens kan være brænde.

Vh
M :-D RTEN

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Steffen Dresler, 22/10 2013, 09:42 (4083 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Mojn M:-)rten!

Jeg tror alle er nogenlunde nu enige om sådan cirka vinklen set fra bl.a. koks/kul kranerne på Kalvebod Brygge.

Men der har været flere meninger om, hvor langt ud "stregen" skal ende. Djæveløen, Containerplads mv.
Har du mulighed for på et kort, at angive, hvor du mener brændet ligger (også for dem der - fordi den var udsolgt;-) - ikke har mulighed for at se de omtalte billeder?

Mvh

Steffen

Avatar

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Morten Flindt Larsen, København K, 22/10 2013, 10:54 (4083 dage siden) @ Steffen Dresler

G'form'dag Steffen :-P

Her er et link med sporets omtrentlige forløb markeret med en streg:
http://map.krak.dk/m/nXgWI

Den store kvadrat lige ved sporet er Toldpakhuset. Kulbanen passerede jernbanesporene på en gitterdragerbro lidt over stregens øverste ende.

Når jeg henviste til bogen, så er det naturligvis fordi, man der kan se fotodokumentationen. Måske kan John, der har originalscanningerne af bogens billeder liggende, lave et udsnit og slå det op her i tråden?

De bedste hilsner
Morten

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Avatar

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Morten Flindt Larsen, København K, 22/10 2013, 11:17 (4083 dage siden) @ Steffen Dresler

Brændesporet har formentlig så nogenlunde flugtet med Toldpakhusets nordvestlige side, hvor der den dag i dag fortsat ligger spor:
http://map.krak.dk/m/nXg4x

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Steffen Dresler, 22/10 2013, 13:35 (4083 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´eftermiddag M:-) rten!

Tak fordi at du gad give dig tid til begge billeder. Det ER sådan set hurtigere og bedre at orientere sig på et nutidigt kort. Så kan man bagefter orientere sig til et gammelt, for historiens skyld.

Nutidige kort er nu det bedste, ledte sidste år efter en bestemt bygning i Berlin og anvendte et gammel kort. Ikke mange vidste, hvor Hermann Göring Strasse lå!!! De ER sku da mærkelige de tyskere, ingen kendte vejen eller så mærkelige ud i hovedet, især ældre DDR betjente. Hvor svært kan det være, ikke sandt:-D? Veje skifter da ikke bare navn, eller gjorde de:-| ?

Fortsat god eftermiddag

Steffen

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Steen Heick, 15/10 2013, 23:24 (4089 dage siden) @ Steffen Dresler

vi kan ikke se Dybbølsbroen på billedet.
Den har vi altså lige i ryggen.
Brændet synes jeg så må ligge på selve godsbanens terræn, lige omkring vognanviseren
hilsen steen

Hvor i Kbh ligger alt dette brænde?

af Thorbjørn, Kbh Ø, 16/10 2013, 05:51 (4089 dage siden) @ Steen Heick

Dybbølsbro er så langt væk, at den ikke ses på billedet.

Danske privatbaner



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak