Pladsbillet fra 12. juni. Men hvilket år?

af Lars Viinholt-Nielsen, 11/10 2013, 10:47 (4093 dage siden) @ Georg Schmidt

Georg kan sit PR (PersonbefordringsReglementet). Bestemmelserne vedrørende de viste pladsbilletter stod i hovedafsnit 7 delafsnit 2.2.1., hvor eksemplet også er vist.
Generelt har man altid ved banerne årsdateret alt muligt således også billetter. Da man i slutningen af 1800-tallet kom op på 4-cifrede tognumre, fik man dog ved mange tørstemplingsmaskiner det problem, at der ikke var tal nok til både dato, måned, årstal og tognummer. Ved ordre D 53 af 14.07.1898 fik disse stationer tilladelse til at undlade årstallet. Det fortrød man meget hurtigt, så allerede fra 1.1.1899 ophørte man ved DSB med tognumrene på billetterne og timestemplede i stedet (ordre D 121).
Manglende årsdatering kendes også nu til dags f.eks. ved afstempling af et-, to- eller 10-turs klippekort.
god week-end
Lars V-N


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Lokomotivfabrikker


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak