Remise ved Langeliniebroen 1950/60

af henrik nielsen, 10/10 2013, 11:00 (4094 dage siden)

Hej alle her. Med alle de gode billeder omkring Østerport til Helgoland der er blevet taget i tidens løb også med tunellen ved Nordhavn til Lersøen. Skulle der være nogen her som har billeder fra den før omtalte remise fra omkring 1950 og frem til dens nedrivning.
Venlig hilsen Henrik Nielsen.

Remise ved Langeliniebroen 1950/60 - og før

af Niels Munch, 10/10 2013, 12:06 (4094 dage siden) @ henrik nielsen
redigeret af Niels Munch, 10/10 2013, 12:43

Skulle der være nogen her som har billeder fra den før omtalte remise fra omkring 1950 og frem til dens nedrivning.

Billedet her er formentlig fra tiden 1910-1920:

[image]
Kilde: www.vaeggen.dk .
"I forgrunden til højre Langeliniebroen. Midt i billedet østbanegårdens lokomotivremiser.
(Foto og tekst stammer fra Niels Ludvig Mariboes billedsamling. Denne samling blev til i perioden 1880-1919, men rummer også nogle af de ældste fotografier af København. Samlingen tilhører nu Københavns Museum)."

Som det anes på billedet, var der faktisk 2 lokomotivremiser side om side på Østerport st. På "Kort over København", 6. reviderede udgave fra Politikens Forlag 1959 findes begge remiser indtegnet. Den nærmeste remise med 14 spor stammer fra åbningen af Østerport st., den blev "senere suppleret med endnu en remise" (kilde: "Københavns banegårde", bane bøger 1986).

Edit fandt et foto mere:

[image]
Kilde: Det Kongelige Bibliotek, DT003102 (udateret).


M.v.h.
Niels

Remise ved Langeliniebroen 1950/60 - og før

af Holger Sørensen, Hedehusene, 10/10 2013, 16:01 (4094 dage siden) @ Niels Munch

Et par billeder af den oprindelige Østerport remise fra 1963.
Senere byggede remise nedbrændte som jeg husker det i slutningen af 40´erne / begyndelsen af 50´erne.
Kong Christian d. X´s lystyacht brændte ved samme lejlighed (brugte remisen til vinterhi).

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)



Østerport 1963
[image]

[image]

Remise ved Langeliniebroen 1950/60 - og før

af esni, Frederikssund, 20/10 2013, 00:14 (4084 dage siden) @ Holger Sørensen

Hvor lå den senere byggede remise - har nogen et foto, somtydeligt viser begge?

Og hvornår blev denoprindelige nedrevet?

Remise ved Langeliniebroen 1950/60 - og før

af K564, 20/10 2013, 07:18 (4084 dage siden) @ esni

Begge remiser er på fotoet, som Niels Munch bragte. De ligger i for længelse af hinanden.

Hilsner Keld

Remise ved Langeliniebroen 1950/60 - og før

af esni, Frederikssund, 20/10 2013, 09:33 (4084 dage siden) @ K564

Begge remiser er på fotoet, som Niels Munch bragte. De ligger i for længelse af hinanden.

Hilsner Keld

Det kan jeg se nu, efter at jeg så hennings sporplan. Jeg tror at jeg så efter drejeskive og sporvifte, men de er ikke særligt fremtrædende på billedet.

Remise ved Langeliniebroen 1950/60 - og før

af henning h087 ⌂, Græsted, 20/10 2013, 07:32 (4084 dage siden) @ esni
redigeret af henning h087, 20/10 2013, 07:49

:-)


[image]

Ældste remise ved drejeskive ( 4) opført ca 1897 og nedrevet 1969
nyere remise ved drejeskive ( 8 ) opført 1903 og brændte i maj 1952

mere om Østerbro/port kan læses i RBG mappe om Østerbro/port her
http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=833.0
(betinger login)

mvh
h087

Remise ved Langeliniebroen 1950/60 - og før

af henrik nielsen, 10/10 2013, 22:45 (4093 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels, Holger og Zumbach.
Tak for de fine billeder fra jer allesammen.Jeg har også brugt lidt tid på Langeliniebroen først i 50érne.Er født i 42 på Østerbro. Derfor lidt interesse for sporene på Østerport strækningen. Men er senere flyttet til Jylland.
Mange hilsener Henrik Bjerringbro.

Remise ved Langeliniebroen 1950/60

af zumbach, Malling, 10/10 2013, 15:50 (4094 dage siden) @ henrik nielsen

Hej Henrik.
Her er et billed fra 1955, som tidligere har været vist i Jernbanen.dk:

[image]
Østerport, 1955

M.v.h.
Keld Zumbach

Remise ved Langeliniebroen 1950/60

af henrik nielsen, 10/10 2013, 22:51 (4093 dage siden) @ zumbach

Hej Zumbach. Var det kun F maskine til rangering. Hvad med en Q.
Venligst Henrik.

Remise ved Langeliniebroen 1950/60

af Steffen Dresler, 11/10 2013, 06:54 (4093 dage siden) @ henrik nielsen

Go´meget tidlig morgen (for mig) Henrik m. fl.

Når man gennemlæser stationeringslisterne, har Østerport ikke nogen fast tildelt rangermaskine i 1950´erne og frem.
Når man havde brug for rangering, skete det enten med togmaskinen eller med en midlertidig tildelt maskine fra Godsbanegården. Denne kørte normalt så "frem og tilbage fra arbejdet".
Jeg er dog ikke i tvivl om, at det på nogen tidspunkter kan have drejet sig om flere maskiner dagligt.
Opgaverne var jo dels rangering med op- og nedformering af stammer på "DSB siden" af Gittervej samt selvfølgelig aflevering og modtagelse af stammer fra Frihavnen.
Men fast tildelt ses ikke af stationeringslisterne.

Forhåbentlig fortsat god fredag og kommende weekend

Med venlig hilsen

Remise ved Langeliniebroen 1950/60

af henrik nielsen, 11/10 2013, 10:17 (4093 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen. Tak for indlægget. Så kan jeg godt have set en Q maskine ved broen.
Også en god weekend til dig, og alle de andre, som har bidraget til jernbanen på Østerbro Venligst Henrik.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak