G-maskiner på privatbanerne – men hvorfor netop Litra G?

af Søndenfjords, 4/10 2013, 20:23 (4100 dage siden)

G-maskinerne er i stort omfang blevet solgt eller udlejet til privatbanerne, men hvorfor netop G-maskinerne?
* Var det fordi deres akseltryk ikke var større, end at de kunne køre på de ofte spinkle privatbanespor?
* Eller havde DSB for mange G maskiner i krigs- og efterkrigsårene?
* Eller gjaldt benyttelsen på privatbanerne ikke bare G-maskinerne, men også andre litra?
Her er et udpluk fra Jernbanen.dk:
I 1935 blev G 630 udlejet til SFJ.
I 1943 blev G 163 udlejet til VLTJ.
I 1943-44 blev G 624 udlejet til VLTJ, og i 1946 til TKVJ.
I sommeren 1944 blev G 169 udlejet til VVGJ.
I 1945 blev G 622 udlejet til VNJ.
Fra 1947 til 1948 blev G 633 udlejet til KSB, og efter DSB’s overtagelse af Slangerupbanen kom andre G-maskiner også til at køre på denne strækning.
Fra 1947 til 1949 blev også G 627 udlejet til KSB.
I 1947 blev G 650 udlejet til HV.
I 1950 købte Frederiksværkbanen G 605.
I 1957 købte HTJ G 625, efter at den allerede havde været udlejet til VNJ.
http://www.jernbanen.dk/damp.php?s=1&litra=G&typenr=3
Af Signalposten nr. 2/1992 fremgår det desuden, at Nærumbanen under krigen fik DSB til at køre banens tunge godstog med en G-maskine i nattetimerne.
http://www.signalposten.dk/downlload/SP_1992_2.pdf

G-maskiner på privatbanerne – men hvorfor netop Litra G?

af Steffen Dresler, 4/10 2013, 22:04 (4100 dage siden) @ Søndenfjords

Go´aften Søndenfjords.

DSB litra G (både de "lette" af G II og de tunge af G III serierne), var i princippet mere eller mindre blevet gjort overkomplette fra ca. midten af 1930´erne. Som årsag skyldtes bl.a. anvendelsen af Litra D samt at DSB med litra G ikke kunne udnytte de muligheder helt, som sporfornyelserne medførte med højere tilladt akseltryk (større togvægte) og højere tilladt fremføringshastighed. Yderligere var litra G en slider af spor og hjulkranse p.g.a. deres "vralten" i de lette spor, da de jo var Longboilere med to udvendige cylindre.

Og da der tillige var et mindre fald i godsmængderne i midten af 1930´erne, blev flere lokomotiver hensatte og nogle ovenikøbet udrangerede.

Da godsmængderne steg under krigen - lastbilen kunne jo ikke anvendes p.g.a. benzin- og oliemangel - kunne DSB tilbyde privatbanerne litra G til leje, da privatbanerne ikke altid havde kapacitet til at kunne udføre dette arbejde.
Men også andre litra har været udlejet, bl.a. litra J og A.

Du kan læse mere om litra G i Danmarks Jernbanemuseums årsskrift "Tog i tiden" for 2007.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

G-maskiner på privatbanerne – men hvorfor netop Litra G?

af Asger Christiansen, 4/10 2013, 23:36 (4100 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg stødte engang på dette notat fra november 1944:

Privatbanerne i Danmark har omfangsrige stentransporter for værnemagten. Privatbanerne vil gerne leje 6 G-maskiner hos DSB, der så håber på 6 tyske lokos med større akseltryk

G-maskiner på privatbanerne – men hvorfor netop Litra G?

af Steffen Dresler, 5/10 2013, 00:04 (4100 dage siden) @ Asger Christiansen

Af oversigten over L-loko tynder det gevaldigt ud fra NOV 1944, hvor der var 7 stk. BR 57 og 2 stk. BR 89.
I december 1944 4 stk. BR 57, men 3 BR 89 og endelig i JAN/FEB 1945 7 hhv. 6 stk. BR 57 og 3 stk. BR 89.

Generelt er de indenlandske DSB godstransporter jo næsten stoppede og den indenlandske passagertrafik er næsten gået helt i stå. Årsagen er bl.a. en stor mangel på kul.

De tyske transporter klares af DSB som DR, men også her er der en mangel på kul.
Af diverse skrivelser fremgår det, at der er meget, meget store reparationer på det tyske L-materiel og at de ofte henstår "Ureparerede".

Men når et L-lokomotiv sendes til Tyskland for reparation, kommer der som oftest ikke en erstatning. At der også er en begyndende tildens til at skylde skylden på dårlig behandling fra DSB side, gør nok ikke situationen bedre. I hvert tilfælde tilsendes ofte ret store regninger for reparationer, hvor DSB ikke altid er skyldig.

Det tyske rige har i samme periode svært brug for eget lokomotivmateriel bl.a. i og med manglen på en del krigslokomotiver og andre, der bliver efterladt i af fjenden besatte områder i det østlige Polen, Ukraine og Hviderusland samt hele Balkan.

Så hvilke lokomotiver DSB eventuelt har kunnet tænke sig og hvorfor, kan jeg ikke svare på.

G-maskiner på privatbanerne – men hvorfor netop Litra G?

af Søndenfjords, 5/10 2013, 08:23 (4100 dage siden) @ Steffen Dresler

Mange tak for dit fyldestgørende svar.

DSB litra G (både de "lette" af G II og de tunge af G III serierne), var i princippet mere eller mindre blevet gjort overkomplette fra ca. midten af 1930´erne.

Og en af maskinerne, G 615, var åbenbart blevet så meget til overs, at den i fritiden kunne skaffe sig et job som birolleindehaver i filmen "Fra den gamle købmandsgård" ;-)

Med venlig hilsen
Søndenfjords

G-maskiner på privatbanerne – men hvorfor netop Litra G?

af Claus E. Hansen, 5/10 2013, 10:24 (4100 dage siden) @ Søndenfjords
redigeret af Claus E. Hansen, 5/10 2013, 10:53

I den film er der scener med aktive G-maskiner på Nørre Broby banen (hvor der bliver kørt forbi en kirke på afstand) og på Slangerupbanen, her blev de benyttet til nedlæggelsen i 1954 (stykket til Slangerup).

Svend Jørgensen har omtalt Nørre Broby banen i filmen, i en af hans skildringer af livet på de tidl. Sydfynske baner i Jernbane-Bladet.

Det er en særdeles interessant film, der er fx også et kort klip med Odensesporvogn ved banegården og Park Hotel i Odense.

Mvh
Claus

G-maskiner på privatbanerne (1 filmfoto)

af Søndenfjords, 5/10 2013, 11:01 (4100 dage siden) @ Claus E. Hansen

I den film er der scener med aktive G-maskiner på Nørre Broby banen ...

Og for billeddokumentationens skyld, skulle vi så ikke lige have dette filmklip med fra "Jul i Købmandsgaarden" eller "Fra den gamle Købmandsgaard", som var filmens egentlige titel.

[image]

Billedet er lagt på dette forum af Per Hauberg her i denne sommer, og det viser Henry Nielsen som lokomotivfører Voss og Helge Kjærulff-Schmidt som "Stander" med G 615 i baggrunden.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak