En sabotage ved Hobro
Fra meldingen fra Hobro 18/11 6.40: " Banen sprængt på flere Steder mellem Hobro og Døstrup lidt ovenfor hvor Banen skiller fra Hovedbanen".
Man troede først det var mellem Hobro og Doense, men der fandt man intet.Datoen 18/11-43 var en særlig dag med mange sprængninger. Samme morgen blev broerne i Langå sprængt og denne sabotage er efter min mening den klogeste og mest resultatrige sabotage under hele krigen, der blev simpelthen lukket for den tunge trafik i 14 dage. Aftenen før var kommandoposten i Århus blevet sprængt, og dette forsinkede vel tyskerne ca. en 5-6 timer(et par tog via Lauerbjerg-Silkeborg-Skanderborg og omlægning af trafikken til rangerbanegården der jo stadig fungerede udmærket) hvorimod civilbefolkningen på grund af manglende materialer til genopbygning blev generet frem til 1949. I bagklogskabens ulideligt klare lys, er det jo let at se hvad man måske skulle have gjort, men tiden og virkeligheden dengang var jo en ganske anden.
Mvh
Georg
Hej alle!
Mange tak for jeres gode svar om sabotager under besættelsen i al almindelighed, om sabotager den 18/11 1943 og om ovennævnte sabotage.
En særlig tak til dig Georg for dit præcise svar på mine spørgsmål.
Et sjov detalje: Ovennævnte sabotage har nærmest fundet sted „midt˝ i billedet på forsiden af Mogens Duus` nye bog "Kampen om Himmerlandsbanerne"
Venlig hilsen
Jenny Lyngaa