Som ganske ung (først i 60erne) kan jeg huske at have set en smalspors"bane" i forbindelse med teglværkerne i det sydlige Aarhus - Skåde/Højbjerg. Blandt andet gik der spor over Emiliedalsvej på en høj bro, som jeg af og til kom under på vej til skole.

Jeg var for ung til seriøst at interessere mig for anlægget... og pludselig er det for sent. Og jeg er aldrig tilfældigt stødt ind i noget materiale om anlægget i "litteraturen", hvilket naturligvis kan være min fejl...

Men: Har nogen noget? Billeder? Beskrivelser? Spoplaner? Eller henvisninger til samme?

På forhånd tak.

I S A Guldvangs bog om Smalsporede Industribaner er der på side 110 nævnt Emiliedal Teglværk og der et foto

Mvh Børge

Som ganske ung (først i 60erne) kan jeg huske at have set en smalspors"bane" i forbindelse med teglværkerne i det sydlige Aarhus - Skåde/Højbjerg. Blandt andet gik der spor over Emiliedalsvej på en høj bro, som jeg af og til kom under på vej til skole.

Jeg var for ung til seriøst at interessere mig for anlægget... og pludselig er det for sent. Og jeg er aldrig tilfældigt stødt ind i noget materiale om anlægget i "litteraturen", hvilket naturligvis kan være min fejl...

Men: Har nogen noget? Billeder? Beskrivelser? Spoplaner? Eller henvisninger til samme?

På forhånd tak.

http://www.8270lokalhistorie.dk/upl/9428/Teglvrkeriomrdet.pdf

http://www.geocaching.com/geocache/GC2093M_emiliedal-teglvrk?guid=677b6405-afab-4e9f-85...

http://www.fnb.mono.net/8851/Gl.%20tog%20foto

http://www.8270lokalhistorie.dk/upl/9428/Teglvrkeriomrdet.pdf

http://www.geocaching.com/geocache/GC2093M_emiliedal-teglvrk?guid=677b6405-afab-4e9f-85...

http://www.fnb.mono.net/8851/Gl.%20tog%20foto

Tak for links... ikke SÅ meget om selve baneanlægget, så det kunne fortsat være interessant med andet/yderligere...

Kære Jens V,

Har fundet et par billeder:

"Tilst Teglværk" ved Århus (udateret postkort fra QXL).

www.danskebilleder.dk - Udsigt over Højbjerg fra sydøst, i forgrunden Kragelund Teglværk, 1955. Sylvest Jensen luftfoto.
Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling - Billednummer: CD0482-124611. Filnavn: b775100-CD0482-124611.tif .

www.danskebilleder.dk - Udsigt over Skåde Bakker, midt i billedet Emiliedal Teglværk. August 1968. Fotograf: Timm, Jørn. Aarhuus Stiftstidende 10.8.1968.
Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling - Billednummer: CD0482-124647. Filnavn: b775100-CD0482-124647.tif .

Igen ikke ret meget (!) jernbane - men alligevel.

Om Slet Teglværk (sidespor fra Tranbjerg st.) kan her: http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/Billeder/HHJ_Tranbjerg%5B1%5D.pdf bl.a. læses:

"I mange år op til lukningen af ringovnen købte teglværket røgkammersmuld af DSB. Røgkammersmuld var et affaldsprodukt fra driften af damplokomotiver; det var uforbrændt kulstøv, som sammen med kul kunne bruges ved brændingen af teglsten. Røgkammersmuldet blev leveret i jernbanevogne til teglværket."

Flere af områdets teglværker omtales i denne kilde.

Bedste hilsener
Niels

Der er ved teglværker ikke tale om et statisk spornet. Sporene flytter sig alt efter, hvor man graver, og der er næppe kort, der viser hvordan sporene har ligget på et givet tidspunkt. Kun hvor sporene har krydset offentlig vej, findes der måske oplysninger - her skulle man nemlig søge om tilladelse hos sognerådet hhv. amtsrådet. Nogle entusiaster har tegnet sporplaner, men disse er kun meget skematiske.
Men nedenfor finder du et kort, hvor du kan se udbredelsen af sporene omkring 1945 (årstallet skal tages med en vis tolerance, da man ikke har rettet samtlige kort på en gang). Bemærk, at du kan se forskellige årgange af kortet.

http://historiskatlas.dk/?map=57

Du skal bare ikke forvente, at sporene ligger på samme steder, når du ser luftbilleder fra værket.
Med hensyn til materiellet er der kun løse oplysninger, da man ikke førte register over dette som privatbanerne. Værket var i mange år ejet af A/S De forenede Teglværker i Aarhus, som også havde teglværkerne Kragelund, Sleth og Tilst.

www.danskebilleder.dk - Udsigt over Skåde Bakker, midt i billedet Emiliedal Teglværk. August 1968. Fotograf: Timm, Jørn. Aarhuus Stiftstidende 10.8.1968.
Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling - Billednummer: CD0482-124647. Filnavn: b775100-CD0482-124647.tif .

Igen ikke ret meget (!) jernbane - men alligevel.

På billedet anes (lige "under" skorstenen) den omtalte "jernbanebro" over Emiliedalsvej. Men på dette tidspunkt er anlægget af det dyre Skåde Bakker-villakvarter allerede i gang, og golfbanen, som havde afløst lergravene er under afvikling. Ny Moesgårdsvej og Teglbakken under anlæg.

Det kunne stadig være sjovt at se et kort el.lign. over udbredelsen af spornettet, hvis der overhovedet var et "net"...

Linket fungerede ikke helt som ventet.

Prøv http://historiskatlas.dk/

og vælg Lavkantkort 1945 under fanen Kort.

Der er ved teglværker ikke tale om et statisk spornet. Sporene flytter sig alt efter, hvor man graver, og der er næppe kort, der viser hvordan sporene har ligget på et givet tidspunkt. Kun hvor sporene har krydset offentlig vej, findes der måske oplysninger - her skulle man nemlig søge om tilladelse hos sognerådet hhv. amtsrådet. Nogle entusiaster har tegnet sporplaner, men disse er kun meget skematiske.
Men nedenfor finder du et kort, hvor du kan se udbredelsen af sporene omkring 1945 (årstallet skal tages med en vis tolerance, da man ikke har rettet samtlige kort på en gang). Bemærk, at du kan se forskellige årgange af kortet.

http://historiskatlas.dk/?map=57

Du skal bare ikke forvente, at sporene ligger på samme steder, når du ser luftbilleder fra værket.
Med hensyn til materiellet er der kun løse oplysninger, da man ikke førte register over dette som privatbanerne. Værket var i mange år ejet af A/S De forenede Teglværker i Aarhus, som også havde teglværkerne Kragelund, Sleth og Tilst.

Som meget ung og nysgerrig jernbaneentusiast luskede jeg rundt i teglværksruinerne, sikkert en gang omkring 1978. Jeg mener bestemt, at jeg lavede en lille skitse af de tilbageværende spor (det gjorde jeg meget i dengang), men den er med garanti som så meget andet gået tabt under adskillige flytninger sidenhen ...

Broen stod dengang uden sporforbindelse med omverdenen, og jeg erindrer, at det ikke tydeligt kunne ses, at der overhovedet havde været bane på den.

I et buskads nord for Emiliedalsvej op mod de gule boligblokke fandt jeg et delvist sammensunket remiseskur, hvori der befandt sig et par lokomotiv-aksler (til et lokomotiv med udvendig ramme) samt en meget rusten gasgenerator. Derudover var der på området nogle få tipvognskasser, men ingen rammer eller hjul.

Det var vist, hvad jeg kan erindre efter 35 år ...

mvh
LH

Prøv http://historiskatlas.dk/

og vælg Lavkantkort 1945 under fanen Kort.

Godt link! Tak

Broen stod dengang uden sporforbindelse med omverdenen, og jeg erindrer, at det ikke tydeligt kunne ses, at der overhovedet havde været bane på den.

Jeg har en erindring om at have set tipvognstog på broen, men at dømme efter kilderne var trafikken nok allerede ophørt allerførst i 60erne, da jeg er kommet der første gang. Der har nok snarere været tale om noget henstående materiel. Hukommelsen er en sær størrelse...

Lavkantkortet med Enilidal og Skaade Bakker

Hej Jens
Jeg kom meget i området i 50-60erne (jeg er årgang 46), da min søster boede lige i nærheden. Du har sikkert ret med hensyn til højbroen som vel gik ud af brug måske omkring 1960, hvorefter al lermodtagelse skete i vestenden af teglværket over for inspektørboligen med overkørsel over Emiliedalsvej. Jeg husker tydeligt Lergraven oppe i bakkerne, der var sogar en overkørsel med vejskilte med undertekst "SPOR".
Banen fra højbroen og op til lergragen i bakkerne ses tydeligt på målebordsbladet fra 1944. Om det var løbskkørsler eller man brugte faldet til blot at slippe vognene skal jeg ikke kunne sige, men jeg har set flere bunker ler ligge "hurtigt aflæsset" i kurven lige før Emiliedalsvej en enkelt gang også med vogn.
Sporet oppe fra bakkerne blev efter sporskiftet ind mod højbroen ført hen langs Emiliedalsvej mod inspektøboligen og ført sammen med sporet fra den nye lergrav der lå ca. der hvor der står "Smedie" på kortet. Ved den nye lergrav var der spor på sydsiden og også Paternosterværk. Alt i alt et herligt sted for børn og på Katterhøj havde vi byens bedste kælkebakke.

Banen fra højbroen mod Lergraven i bakkerne ses tydeligt på kortet fra 1944, der var også en stor gennemskæring lige før overkørslen.
Mvh
Georg

Hej

Et andet herligt kort / luftfotomateriale er Kortal, som I kan finde her:http://www.kortal.dk/privat/index.asp - vælg fanen: "Se Danmark før og nu" Zoom ind på Aarhus / Skåde - vælg derefter sammenligning med - scroll ned til 1954 - leg lidt med det, og det er et herligt hjælpemiddel til jernbanearkæologi.
Man kan sammenligne luftfoto fra nutiden med tidligere år. De ældste er fra 1954, og derpå ser man tydeligt teglværk og man kan også udmærket erkende spornettet.

God fornøjelse

Niels H.

Alt i alt et herligt sted for børn og på Katterhøj havde vi byens bedste kælkebakke.

Helt enig Har også kælket der en hel del. Startede på Skåde Skole i 63, og afhængig af vind og vejr gik skolevejen af og til igennem området, men dog oftest blot ind ad Oddervej, hvor teglværkerne jo lå på begge sider. Bortsprængning af Kragelund Teglværks skorsten var spændende at være vidne til dengang. Og røver og soldater legede vi tit området omkring Katterhøj. Men hvad jernbanedriften i området angår, havde jeg klart nok ikke øjnene tilstrækkeligt med mig i barndommen...

golfbanen er en del længere mod syd. Hvor vejen ender er "molsgraven" der blev leret kørt over broen på emiliedalsvej.

Hej.

I forbindelse med spørgsmålet i jernbanen.dk om Teglværksbane i Højbjerg, De forenede Teglværker i Århus A/S begyndte jeg at samle mine materialer sammen til et svar, men som så ofte, blev det til mere end dette medie kan rumme. Jeg har derfor lagt det ud i mit eget medie: bentsbane.dk. Indlægget hedder De forenede Teglværker, Århus A/S.Den blå tekst er linket til siden på bentsbane.dk

Her vil du finde billeder, yderligere henvisninger og sporlaner.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

I forbindelse med spørgsmålet i jernbanen.dk om Teglværksbane i Højbjerg, De forenede Teglværker i Århus A/S begyndte jeg at samle mine materialer sammen til et svar, men som så ofte, blev det til mere end dette medie kan rumme. Jeg har derfor lagt det ud i mit eget medie: bentsbane.dk.

Helt fantastisk! Mange tak...

Jeg kom til Højbjerg som 5-årig i 1961 og gik på Skåde Skole 1963-70, derfor er både Kragelund og Emiliedal Teglværker (samt resterne af dem) passeret nærmest dagligt i alle årene.

Desuden var bakkerne syd for Emiliedalsvej et meget yndet legeområde, inden det blev til den "fine" del af villakvarteret Skåde Bakker (det "fine" er vist nu rykket endnu længere syd på...)

Derfor er jeg meget glad for dine oplysninger - som tidligere nævnt i denne tråd, var jernbaneinteressen nok til stede, men ikke rigtig "moden" nok i de år til rigtigt at lægge mærke til tingene.

I sommeren 1979 var jeg med på en rundflyvning i et SAS DC9 fly fra Tirstrup. Turen gik cirka Tirstrup-Ebeltoft-Århus-Silkeborg-Randers-Tirstrup i lav højde. Flyvningens overskud gik til velgørenhed.
På vej hen over Højbjerg kunne man mod nord se Århus. Gennem et beskidt flyvindue - og tillige er der tale om en heftig udsnitsforstørrelse - kunne man se resterne af Emiliedal Teglværk. De gule tage til venstre derfor, på den anden side af Oddervej, er Amtsgården.

Nummermystik

På min hjemmeside om de sydårhusianske teglværker nævner jeg et rygte om, at Emilidal har haft damplokomotiv. Jeg har ondt ved at tro det, blandt andet fordi Kedeltilsynet ikke nævner et sådant damplokomotiv.

Er der læsere af dette Forum (Jernbanen.dk,) der ved, hvorfra oplysningen om damplokomotivet stammer?

Jeg har selv set den i kopi formentlig fra en bog, men stadig, hvilken dansker har forsynet forfatteren til bogen med oplysningen?

Ikke fordi jeg vil rive hovedet af nogen, men jeg ville gerne kende kilden for måske at komme videre derfra.

Damplokomotivet var 17261/1919, der var en stor Helfmann i 900 mm sporvidde, 10 t akseltryk og 160 hk. En sådan kæmpe har et lille århusiansk teglværk, der kørte med 600 mm hestebaner aldrig anskaffet? Det leveredes til et entreprenørlager i Berlin i 1919, men herfra kan vi ikke følge den videre, bortset fra notatet om Emiliedal.

Fire Helfmann gik i følge Kedeltilsynet til Danmark. Alle i 1919. Monberg & Thorsen fik Henschel 17377/1919 og 17378/1919. Deres virksomhed er ukendt, men ret hurtigt endte de i Nederland.

Henschel 16947/1919 kom muligvis også til Danmark. Ingen yderligere oplysninger.

En søster 16946/1919 købtes af Såbye og Lerche, der byggede den første havn i Rødby. Derefter solgtes den til WT&K, der brugte den til Værnemagtsarbejder på flyvepladsen i Kastrup og senere i brunkullene i Jylland, men her var den sporet op til 750 mm og kørte under navnet Jumbo. Fra 1923 hvor man var færdig i Rødby til krigsudbruddet, kendes ingen virksomhed.

I mine notater var Henschel 17261/1919 et DG13 diesellok i 600 mm sporvidde, nemlig det, der ses på billederne fra Emiliedal Teglværk. Ved nogen læsere, hvorfra den oplysning stammer? Den er også forkert. Nummeret på Henschels motorlokomotiver var kun firecifrede. Et forsøg på at se 17261 som en fejlskrivning og derefter kombinere cifrene om og udelade et har ikke givet resultat. Type eller sporvidden passede ikke for de mulige kombinationer af numrene.

Emiliedal står heller ikke som modtager af Henschellokomotiver.

Emiliedal er ikke noget tysk navn, siger mine tysk forbindelser.

Mit gæt på et køb af beslaglagte lok fra værnemagten er efter min mening stadig et godt bud.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Hej.

Mit indlæg på min egen hjemmeside inden for netop denne tråd har vakt en vis opmærksomhed og givet mig en hel del arbejde. Det er jeg nu ikke ked af. Heller ikke selv om der ikke kom noget resultat ud af det.

For kort at ridse op:
Emilidal Teglværk ved Århus havde uomtvisteligt et motorlokomotiv, en Henschel DG 13. Se billede af den på bentsbane.dk. Mit gæt er stadig, at lokomotivet, der er et unikum i Danmark, er købt af Emiliedal på en værnemagsauktion. Jeg fandt i sin tid ikke nogen plade på den.

Nogen må have haft et nummer. Jeg vil gerne stadig i forbindelse med vedkommende. Nummeret, der absolut ikke var et nummer fra DG-serien, er så ligeledes fejlagtigt sat i forbindelse med et damplokomotiv.

Altså:
Emiliedals Henschel har aldrig haft byggenummeret 17261.
Emiliedal har aldrig haft et damplokomotiv med betegnelsen 17261/1919.

Desværre kommer vi (jeg) ikke videre i denne sag i dag. Også den betragter jeg som afsluttet, indtil der kommer nyt frem.

Tak til de danskere og tyskere, der allerede har været involveret og ofret tid på sagen.

Med venlig hilsen

Bent Hansen