www.danskebilleder.dk - Udsigt over Skåde Bakker, midt i billedet Emiliedal Teglværk. August 1968. Fotograf: Timm, Jørn. Aarhuus Stiftstidende 10.8.1968.
Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling - Billednummer: CD0482-124647. Filnavn: b775100-CD0482-124647.tif .

Igen ikke ret meget (!) jernbane - men alligevel.

På billedet anes (lige "under" skorstenen) den omtalte "jernbanebro" over Emiliedalsvej. Men på dette tidspunkt er anlægget af det dyre Skåde Bakker-villakvarter allerede i gang, og golfbanen, som havde afløst lergravene er under afvikling. Ny Moesgårdsvej og Teglbakken under anlæg.

Det kunne stadig være sjovt at se et kort el.lign. over udbredelsen af spornettet, hvis der overhovedet var et "net"...

Linket fungerede ikke helt som ventet.

Prøv http://historiskatlas.dk/

og vælg Lavkantkort 1945 under fanen Kort.

Der er ved teglværker ikke tale om et statisk spornet. Sporene flytter sig alt efter, hvor man graver, og der er næppe kort, der viser hvordan sporene har ligget på et givet tidspunkt. Kun hvor sporene har krydset offentlig vej, findes der måske oplysninger - her skulle man nemlig søge om tilladelse hos sognerådet hhv. amtsrådet. Nogle entusiaster har tegnet sporplaner, men disse er kun meget skematiske.
Men nedenfor finder du et kort, hvor du kan se udbredelsen af sporene omkring 1945 (årstallet skal tages med en vis tolerance, da man ikke har rettet samtlige kort på en gang). Bemærk, at du kan se forskellige årgange af kortet.

http://historiskatlas.dk/?map=57

Du skal bare ikke forvente, at sporene ligger på samme steder, når du ser luftbilleder fra værket.
Med hensyn til materiellet er der kun løse oplysninger, da man ikke førte register over dette som privatbanerne. Værket var i mange år ejet af A/S De forenede Teglværker i Aarhus, som også havde teglværkerne Kragelund, Sleth og Tilst.

Som meget ung og nysgerrig jernbaneentusiast luskede jeg rundt i teglværksruinerne, sikkert en gang omkring 1978. Jeg mener bestemt, at jeg lavede en lille skitse af de tilbageværende spor (det gjorde jeg meget i dengang), men den er med garanti som så meget andet gået tabt under adskillige flytninger sidenhen ...

Broen stod dengang uden sporforbindelse med omverdenen, og jeg erindrer, at det ikke tydeligt kunne ses, at der overhovedet havde været bane på den.

I et buskads nord for Emiliedalsvej op mod de gule boligblokke fandt jeg et delvist sammensunket remiseskur, hvori der befandt sig et par lokomotiv-aksler (til et lokomotiv med udvendig ramme) samt en meget rusten gasgenerator. Derudover var der på området nogle få tipvognskasser, men ingen rammer eller hjul.

Det var vist, hvad jeg kan erindre efter 35 år ...

mvh
LH

Nummermystik

På min hjemmeside om de sydårhusianske teglværker nævner jeg et rygte om, at Emilidal har haft damplokomotiv. Jeg har ondt ved at tro det, blandt andet fordi Kedeltilsynet ikke nævner et sådant damplokomotiv.

Er der læsere af dette Forum (Jernbanen.dk,) der ved, hvorfra oplysningen om damplokomotivet stammer?

Jeg har selv set den i kopi formentlig fra en bog, men stadig, hvilken dansker har forsynet forfatteren til bogen med oplysningen?

Ikke fordi jeg vil rive hovedet af nogen, men jeg ville gerne kende kilden for måske at komme videre derfra.

Damplokomotivet var 17261/1919, der var en stor Helfmann i 900 mm sporvidde, 10 t akseltryk og 160 hk. En sådan kæmpe har et lille århusiansk teglværk, der kørte med 600 mm hestebaner aldrig anskaffet? Det leveredes til et entreprenørlager i Berlin i 1919, men herfra kan vi ikke følge den videre, bortset fra notatet om Emiliedal.

Fire Helfmann gik i følge Kedeltilsynet til Danmark. Alle i 1919. Monberg & Thorsen fik Henschel 17377/1919 og 17378/1919. Deres virksomhed er ukendt, men ret hurtigt endte de i Nederland.

Henschel 16947/1919 kom muligvis også til Danmark. Ingen yderligere oplysninger.

En søster 16946/1919 købtes af Såbye og Lerche, der byggede den første havn i Rødby. Derefter solgtes den til WT&K, der brugte den til Værnemagtsarbejder på flyvepladsen i Kastrup og senere i brunkullene i Jylland, men her var den sporet op til 750 mm og kørte under navnet Jumbo. Fra 1923 hvor man var færdig i Rødby til krigsudbruddet, kendes ingen virksomhed.

I mine notater var Henschel 17261/1919 et DG13 diesellok i 600 mm sporvidde, nemlig det, der ses på billederne fra Emiliedal Teglværk. Ved nogen læsere, hvorfra den oplysning stammer? Den er også forkert. Nummeret på Henschels motorlokomotiver var kun firecifrede. Et forsøg på at se 17261 som en fejlskrivning og derefter kombinere cifrene om og udelade et har ikke givet resultat. Type eller sporvidden passede ikke for de mulige kombinationer af numrene.

Emiliedal står heller ikke som modtager af Henschellokomotiver.

Emiliedal er ikke noget tysk navn, siger mine tysk forbindelser.

Mit gæt på et køb af beslaglagte lok fra værnemagten er efter min mening stadig et godt bud.

Med venlig hilsen

Bent Hansen