Avatar

Kalundborg eller ej?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/9 2013, 08:50 (4114 dage siden)

En venlig læser af www.havnebaner.dk har skrevet til mig:

"Hej Thomas. Jeg kiggede lige på havnebanesiden under Kalundborg. Det øverste postkort skulle angiveligt være fra Kalundborg. Men bag skibet med skorstensbånd ses et slags fæstningsanlæg. Et sådant har aldrig været i Kalundborg. På stedet hvor fæstningsanlægget er på kortet, lå Kalundborg Skibsværft i starten af 1900-tallet. Jeg har ikke noget bud på hvor vi så er henne i verden. Med venlig hilsen....."

Det drejer sig om dette postkort:

[image]
Kalundborg? Postkortet er ubrugt. På bagsiden af postkortet er anført: "Stenders Forlag. Eneret - Kalundborg 149."

Hvad mener Herreværelset?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Kalundborg

af shipmik, 20/9 2013, 09:20 (4114 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det er et billede fra Kalundborg. Skibet i baggrunden er DSBs JYLLAND og "fortet" bag er gødningsfabrikken, der havde et rødligt skær over sig på grund af støv fra det "ørkensand", der var en grundingrediens i produktion. På billedet herunder ses "fortet" fra en anden vinkel, og pudsigt nok er det også JYLLAND, der ligger på den anden side af færgepieren, der blev bygget, da hurtig-færgen Prinsesse Anne-Marie blev sat i drift i 1960. Skibet er Anita Dan fra J. Lauritzen, der losser "ørkensand" fra Marokko.

mvh
Bent Mikkelsen

[image]
foto: Erling Hansen

Kalundborg eller ej?

af Ole Gold ⌂, 20/9 2013, 09:36 (4114 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg tror nu det er Kalundborg. Hvis man ser på luftfoto af byen i bogen "Danmark set fra luften" fra 1967, kan man ane diverse industrianlæg, som godt kan forveksles med et fæstningsanlæg når de ses fra postkortets optagelsessted.

Kan man mon ane, at der står "Kalundborg Havn" på redningsbæltet?

Mon ikke den gode Stender har haft styr på hvor postkortene er optaget. Man har næppe kunnet sælge dem i Kalundborg eller andetsteds hvis ikke motivet passede med påskriften.

Med venlig hilsen
Ole Gold

Kalundborg eller ej?

af HansA, 20/9 2013, 10:47 (4114 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej i forummet

Mon ikke 'fæstningsværket' skulle være De Danske Svovlsyre- og Superfosfatfabrikkers anlæg i Kalundborg?
http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=416
Der står ovenikøbet, at bygningen var 'brutal' :-D

Færgen og stationsbygningen peger da ret éntydigt på Kalundborg.

v.h.
HansA

Kalundborg med IMPK 4

af UTJ, 20/9 2013, 10:53 (4114 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kalundborg? Postkortet er ubrugt. På bagsiden af postkortet er anført: "Stenders Forlag. Eneret - Kalundborg 149."


Hvad mener Herreværelset?

Jeg mener at vognen i forgrunden til venstre er "Importkompagniets" vogn nummer 4 - en typisk O Halle (O10) af tysk standardtype, á la PE

Kalundborg eller ej?

af Børge Sundahl, 26/2 2017, 19:11 (2859 dage siden) @ HansA

Importkompagniet Kalundborg og Kalundborg Kulkompagni

Er det samme selskab, og hvad havde de af privatvogne?

Jeg har ikke kunnet findet noget om det

Mvh Børge

PS Jeg kender fotoet af Kulkompagniets vogn nr 4

Kalundborg eller ej?

af Rolf Berg, 26/2 2017, 20:02 (2859 dage siden) @ Børge Sundahl

I Jens Bruun-Petersens bog "Godsvognsmateriellts historie" fra BaneBøger 1993 side 34 nederst er der et spejlvendt billede af "Importkompagniet nr 3" . Billedet er taget ca 1950 (i Kalundborg ?) og enligt teksten er det OHJ PC 436 firmaet har lejet . I DJK bogen om OHJ 100 års jubileum står intet ved 436 om udlejning og i Tommys lister er den udrangeret 1957 :

http://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2850

I JB-P bog er vognen bygget 1901 (men OHJ åbnede 1899) .

mvh Rolf Berg

Avatar

Kalundborg eller ej?

af Morten Flindt Larsen, København K, 26/2 2017, 22:25 (2858 dage siden) @ Børge Sundahl

Importkompagniet Kalundborg og Kalundborg Kulkompagni

Er det samme selskab, og hvad havde de af privatvogne?

Nej, det var to forskellige selskaber.
Importkompagniet A/S kunne føre sine rødder tilbage til 1854, hvor konsul Wilhelm Colding i Kalundborg startede en blandet købmandsforretning og kornhandel. Han var en af de første her i landet der indså, hvor stor betydning import af fremmede foderstoffer kunne få for landbruget. Fra en beskeden start voksede importforretningen i årenes løb så stærkt, at butiksforretningen i 1875 måtte nedlægges, og et par år senere startede Vilhelm Colding under ledelse af en af sine sønner, Th. Colding, en søsterforretning i København. Ved faderens død i 1892 blev hans ældste søn P. Colding indehaver af forretningen i Kalundborg, og året efter begyndte man at importere kul og opbyggede efterhånden en ganske imponerende virksomhed, med så stor en import, at en udvidelse og uddybning af havnen blev nødvendig, for at kunne optage den voksende trafik.
Den 7. august 1902 stiftedes ved en sammenslutning mellem Coldings og en del af byens andre gamle forretninger Importkompagniet A/S. Det nye selskab koncentrerede sig om storimport af kul til Vestsjælland, planer som dog først kunne realiseres efter opfyldning af et større landareal, hvor Importkompagniet lod opføre en elektrisk lossekran og siloer for kul samt en stor silo for korn- og foderstoffer. I 1914 opførtes firmaet desuden en fabrik på havnepladsen, hvor der fremstilledes foderblandinger.
I 1920’erne fik Importkompagniet konkurrence fra Kalundborg Kulkompagni A/S, som oprindeligt blev drevet som et enkeltmandsfirma, men som blev omdannet til aktieselskab i 1929 og i 1930 opførte lager og oplagsplads ved Østre Havn med et moderne krananlæg. Her beskæftigedes der i midten af 1930’erne fra 10 til 30-40 personer, afhængigt af ankomsten af sendingerne af kul, koks, cinders og briketter. Også på dette punkt lignede udviklingen i Kalundborg udviklingen i et flertal af de danske havnekøbstæder, hvor der som regel fandtes to eller flere konkurrerende kulfirmaer.
Det var Importkompagniet, der havde lokalvogne på Kalundborg havn.
Et andet kulfirma i Kalundborg var firmaet A/S Kallundborg Handelskompagni (stiftet 1921), og så var der også Arbejdernes Brændselsforsyning, Kalundborg A/S, som blev stiftet i 1923 men trådte i likvidation allerede i 1925 - jeg ved ikke, om de overhovedet nåede at etablere sig. A/S Kallundborg Handelskompagni var en filial af Handelskompagniet A/S i Holbæk og begge virksomheder var var fra 1935 tilknyttet koncernen A/S Københavns Brændsels Kompagni (Copenhagen Fuel Company).
Både Importkompagniet, Kalundborg A/S og Kalundborg Kulkompagni A/S blev med tiden opslugt af den store koncern De Forenede Kulimportører Handels-Selskab A/S, som i efteråret 1961 blev solgt til Caltex Oil A/S, der var et datterselskab af Standard Oil. Siden 1953 var der forsvundet nogle få selskaber i DFK-gruppen ved sammenlægninger, men der var kommet flere nye til, så Caltex købte i alt 43 (!) danske kulselskaber. Det eneste synlige udslag, dette ejerskifte i første omgang gav, var, at der indtrådte en af Caltex’ amerikanske direktører i centralselskabet, De forenede Kulimportører Holding Comp., ligesom koncernen blev forøget med et finansieringsselskab; kaldet Koncern Invest - og så er vi vest langt væk fra de lokale Kalundborg-forhold.
I øvrigt fandtes der i Odense et stort kulfirma, der hed Importkompagniet I/S, som 1. december 1958 overtog Dansk Esso's tanklager ved Odense havn, der bestod af flere større og mindre lagertanke. Importkompagniet rådede i forvejen over et mindre tanklager, men den stærke udvikling i salget af flydende brændsel gjorde det nødvendigt at forøge lagerkapaciteten. Jeg regner med, at der var en selskabsmæssig tilknytning mellem de to importkompagnier og dermed DFK, men så langt er jeg ikke nået endnu.

Kalundborg eller ej?

af Børge Sundahl, 27/2 2017, 07:57 (2858 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Tak for oplysningerne

Børge

Avatar

Kalundborg eller ej?

af Morten Flindt Larsen, København K, 27/2 2017, 13:05 (2858 dage siden) @ Børge Sundahl

Hej Morten

Tak for oplysningerne

Børge

Hej Børge,

Det vat så lidt. Som du måske fornemmer, et den danske kulhandelsbranches historie temmelig kompleks og nok også ret tør, så om den nogenside bliver skrevet, er nok tvivlsomt.

Kalundborg eller ej?

af Børge Sundahl, 27/2 2017, 14:34 (2858 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ved du for øvrigt hvor mange vogne man havde?

Det foto af nr 4, som benævnes Kalundborg Kulkompagni, må så vel være Importkompagniets?

Børge

Avatar

Kalundborg eller ej?

af Morten Flindt Larsen, København K, 27/2 2017, 18:22 (2858 dage siden) @ Børge Sundahl

Ved du for øvrigt hvor mange vogne man havde?

Nej, desværre ikke.


Det foto af nr 4, som benævnes Kalundborg Kulkompagni, må så vel være Importkompagniets?

Jeg har aldrig hørt, at Kalundborg Kulkompagni skulle have haft vogne. Der var vist formelt tale om vogne, der ikke måtte køre på "de lange skinner", altså lokalvogne. Mit gæt er, at vognene er lejet til lokale transporter af brunkul, der under krigen ankom med skib fra Jylland, det måtte jo ikke gå med jernbanen over Storebælt, men det er kun et gæt. Muligvis er det muligt at finde noget om vognene i DSB's maskinafdelings arkiv på Rigsarkivet, men det er ikke min "afdeling" - jeg har kun lidt om selskaberne.

Kalundborg eller ej? OT: Brunkul ikke over Storebælt

af esni, Frederikssund, 27/2 2017, 20:56 (2857 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

. Mit gæt er, at vognene er lejet til lokale transporter af brunkul, der under krigen ankom med skib fra Jylland, det måtte jo ikke gå med jernbanen over Storebælt, men det er kun et gæt.

Det er jeg for grøn til at have hørt før, og det pirrer min nysgerrighed.

Hvorfor måtte brunkul ikke gå med jernbane over Storebælt?

Avatar

Kalundborg eller ej? OT: Brunkul ikke over Storebælt

af Morten Flindt Larsen, København K, 27/2 2017, 21:21 (2857 dage siden) @ esni

. Mit gæt er, at vognene er lejet til lokale transporter af brunkul, der under krigen ankom med skib fra Jylland, det måtte jo ikke gå med jernbanen over Storebælt, men det er kun et gæt.


Det er jeg for grøn til at have hørt før, og det pirrer min nysgerrighed.

Hvorfor måtte brunkul ikke gå med jernbane over Storebælt?

Kapacitetsproblemer. Færgerne havde mere end rigeligt at gøre med den almindelige godstrafik, og der var stor mangel på godsvogne. Derfor blev de brunkul, som skulle til Østdanmark, hvor man ikke kunne klare sig med midtsjællandske tørv alene, udskibet fra de østjyske havnebyer; Kolding, Vejle og Horsens. Så kom vognene ogdå hurtigere tilbage til Midtjylland til næste transport. Nu kan jeg så forstå på min øresnegl, at netop de ovenfor i tråden nævnte lokalvogne har en anden baggrund end brunkultransporterne, så de var et sidespring i en forkert retning. Ligeledes viser det sig, at Kallundborg Kulkompagni faktisk havde egne åbne lokalvogne, ligesom Korsør Margarinefabrik havde; dem kendte jeg blot ikke.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak