I Jens Bruun-Petersens bog "Godsvognsmateriellts historie" fra BaneBøger 1993 side 34 nederst er der et spejlvendt billede af "Importkompagniet nr 3" . Billedet er taget ca 1950 (i Kalundborg ?) og enligt teksten er det OHJ PC 436 firmaet har lejet . I DJK bogen om OHJ 100 års jubileum står intet ved 436 om udlejning og i Tommys lister er den udrangeret 1957 :

http://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2850

I JB-P bog er vognen bygget 1901 (men OHJ åbnede 1899) .

mvh Rolf Berg

Importkompagniet Kalundborg og Kalundborg Kulkompagni

Er det samme selskab, og hvad havde de af privatvogne?

Nej, det var to forskellige selskaber.
Importkompagniet A/S kunne føre sine rødder tilbage til 1854, hvor konsul Wilhelm Colding i Kalundborg startede en blandet købmandsforretning og kornhandel. Han var en af de første her i landet der indså, hvor stor betydning import af fremmede foderstoffer kunne få for landbruget. Fra en beskeden start voksede importforretningen i årenes løb så stærkt, at butiksforretningen i 1875 måtte nedlægges, og et par år senere startede Vilhelm Colding under ledelse af en af sine sønner, Th. Colding, en søsterforretning i København. Ved faderens død i 1892 blev hans ældste søn P. Colding indehaver af forretningen i Kalundborg, og året efter begyndte man at importere kul og opbyggede efterhånden en ganske imponerende virksomhed, med så stor en import, at en udvidelse og uddybning af havnen blev nødvendig, for at kunne optage den voksende trafik.
Den 7. august 1902 stiftedes ved en sammenslutning mellem Coldings og en del af byens andre gamle forretninger Importkompagniet A/S. Det nye selskab koncentrerede sig om storimport af kul til Vestsjælland, planer som dog først kunne realiseres efter opfyldning af et større landareal, hvor Importkompagniet lod opføre en elektrisk lossekran og siloer for kul samt en stor silo for korn- og foderstoffer. I 1914 opførtes firmaet desuden en fabrik på havnepladsen, hvor der fremstilledes foderblandinger.
I 1920’erne fik Importkompagniet konkurrence fra Kalundborg Kulkompagni A/S, som oprindeligt blev drevet som et enkeltmandsfirma, men som blev omdannet til aktieselskab i 1929 og i 1930 opførte lager og oplagsplads ved Østre Havn med et moderne krananlæg. Her beskæftigedes der i midten af 1930’erne fra 10 til 30-40 personer, afhængigt af ankomsten af sendingerne af kul, koks, cinders og briketter. Også på dette punkt lignede udviklingen i Kalundborg udviklingen i et flertal af de danske havnekøbstæder, hvor der som regel fandtes to eller flere konkurrerende kulfirmaer.
Det var Importkompagniet, der havde lokalvogne på Kalundborg havn.
Et andet kulfirma i Kalundborg var firmaet A/S Kallundborg Handelskompagni (stiftet 1921), og så var der også Arbejdernes Brændselsforsyning, Kalundborg A/S, som blev stiftet i 1923 men trådte i likvidation allerede i 1925 - jeg ved ikke, om de overhovedet nåede at etablere sig. A/S Kallundborg Handelskompagni var en filial af Handelskompagniet A/S i Holbæk og begge virksomheder var var fra 1935 tilknyttet koncernen A/S Københavns Brændsels Kompagni (Copenhagen Fuel Company).
Både Importkompagniet, Kalundborg A/S og Kalundborg Kulkompagni A/S blev med tiden opslugt af den store koncern De Forenede Kulimportører Handels-Selskab A/S, som i efteråret 1961 blev solgt til Caltex Oil A/S, der var et datterselskab af Standard Oil. Siden 1953 var der forsvundet nogle få selskaber i DFK-gruppen ved sammenlægninger, men der var kommet flere nye til, så Caltex købte i alt 43 (!) danske kulselskaber. Det eneste synlige udslag, dette ejerskifte i første omgang gav, var, at der indtrådte en af Caltex’ amerikanske direktører i centralselskabet, De forenede Kulimportører Holding Comp., ligesom koncernen blev forøget med et finansieringsselskab; kaldet Koncern Invest - og så er vi vest langt væk fra de lokale Kalundborg-forhold.
I øvrigt fandtes der i Odense et stort kulfirma, der hed Importkompagniet I/S, som 1. december 1958 overtog Dansk Esso's tanklager ved Odense havn, der bestod af flere større og mindre lagertanke. Importkompagniet rådede i forvejen over et mindre tanklager, men den stærke udvikling i salget af flydende brændsel gjorde det nødvendigt at forøge lagerkapaciteten. Jeg regner med, at der var en selskabsmæssig tilknytning mellem de to importkompagnier og dermed DFK, men så langt er jeg ikke nået endnu.