Godaften Ove.

Både DSB Litra R II og DSB litra H I og H II var i princippet standardlokomotiver med en mængde fællesdele.
Derfor var førerhusindretningen (bl.a. anbringelse af manometre mv.) på papiret ens. Og denne standardisering slog sig også igennem på DSB litra R I og DSB litra S med de ændringer af førerhusenes form og størrelse nu gjorde det nødvendigt at ændre.
Udvendigt var der dog forskelle på førerhusene på litra R II byggede hos Borsig og dem byggede hos Frichs, hvor førstnævnte havde knækket side lige under vinduer og op samt derfor selvfølgelig også en skrå førerhus front.
Måden at anbringe manometrene på, blev også anvendt ved den senere litra T i.f.m. ”fordanskningen”.

Mfg

Steffen

Signalerne på ovenstående billede har Ove muligvis betjent, der er i hvert fald en bro i nordenden af stationen.

Hilsen Georg

Signalerne på ovenstående billede har Ove muligvis betjent, der er i hvert fald en bro i nordenden af stationen.

Hilsen Georg

Hej Georg.

Ja, men det har jeg da. Uden at gå EVP's fremragende beskrivelse af hans oplevelser på en landstation (Svebølle) i bedene, inspirerer dit spørgsmål mig til et par "anekdoter" fra Løsning ANNO 1951/52:
Stationsforstander L. S. Olsen (Lars Skyum Olsen) var stationens myndige chef, af og til måske lidt for myndig. Derudover var stationeret 3 trafikekspedienter, som var nogle brave personer, der behandlede trafikeleverne formidabelt godt. Endvidere var der en moden pige, som passede postekspeditionen og 2 "ekstraarbejdere" til pakhus og pladstjeneste. De 8 (?) postbude hørte også til "familien".
Da stationen var døgnbetjent, og stationsforstanderen på hverdage havde "sin egen vagt" - kl. 7 - 15 - , hvor han blev "serviceret af" trafikekspedienten, der var mødt på morgenvagten kl. 6 (til 14), skulle stationsforstanderen hver måned have 3 søndagsvagter, for at trafikekspedienterne kunne få nogle søndagsfridage. Da stationsforstanderen, som "normalt" var selvskreven til "morgenvagten" (som på hverdage)gerne ville "sove længe" om søndagen, byttede han morgenvagten ud med aftenvagten kl. 14 - 22. "Problemet" var så blot, at så skulle han være "alene" hele søndag eftermiddag med billetsalg og andre opgaver, som lå lidt under "stationsforstanderniveau".
Dette "problem" blev løst på den geniale måde, at trafikeleverne var "selvskrevne" til at være stationsforstanderens "oppasser" på 3 søndage hver måned. Den første søndag i oktober 1951, hvor jeg netop var indgået fra "Jernbaneuniversitetet i Sølvgade", skulle jeg så "på vagt" sammen med den bryske (mildt sagt) stationsforstander. For at sikre sig, at jeg "blev holdt til ilden", havde man "gemt" stykgodsfragtbrevene fra lørdagsindleveringen, og da Løsning var en relativt stor stykgodsstation - kyllingemødre fra Bøgballe m. fl. producenter i området - var der ophobet en ret så imponerende mængde af uekspederede fragtbreve med allehånde "finurligheder", f. eks. med og uden efterkrav, med franko fragt, med efterkravsgebyr både "henvist" og "franko" o. m. a. Og medens jeg sad der med "stakken" og med min "konfirmationsfyldepen" forsøgte at indføre de forskellige tal i de rigtige rubrikker, blev jeg "pisket op og ned" af trappen til signalhuset (kommandoposten)for at stille ind-, ud- og gennemkørsler, samtidig med at der lød med "dommedagsrøst" fra stationsforstanderkontoret: "Elev, der er billetsalg".
Da aftenens "skriftlige" resultat blev besigtiget, var resultatet en stak halvt ekspederede fragtbreve med "forkerte" tal i de "forkerte" rubrikker. Og de fleste af tallene var "løbet ud", for blækket var blevet "tværet rundt" af mine svedige hænder:
Jeg fik mit livs største ski..balle, men min prompte reaktion - 16 år gammel over for en estimeret stationsforstander, hvis øjne "lynede" bag de stærke hornbriller - forbløffede "den store mand" i en sådan grad, at jeg havde "fred" i resten af min elevperiode i Løsning frem til 1. maj 1952. Og det kunne der fortælles meget mere om, men lad det ligge.
Og så en lille "anekdote", som inspireres af den bro over jernbanen i nordenden, som var "årsag til", at Løsning havde "togvejssignaler for udkørsel" (TU) mod Horsens. Broen førte (fører, er vist under nedrivning/renovation?)over til "det fornemme Løsning", hvor bl. a. byens læge boede - "Doktor Bense" - sammen med sin kone og to kønne døtre, som hver dag "pendlede" til Vejle for at frekventere gymnasiet der.
Som trafikelev - der iøvrigt konstant skulle være opmærksom på, at man i den skriftlige "vidnesbyrd" efter elevopholdet også blev bedømt på sin "optræden uden for tjenestetiden" - kikkede jeg naturligvis aldrig "den vej", men stationsforstanderen var under sit "bryske ydre" en charmerende og galant mand, som altid var opmærksom over for "interessante" kunder, når han udførte "stationsbestyrelse på perron".
Når de to nævnte døtre fra byens "øverste lag" besteg de høje trin til personvognen i morgentoget til Vejle - det var lidt efter kl 7, når stationsforstanderen lige var tiltrådt - sprang den adrætte stationsforstander iført lang frakke og afgangsstok ("spejlægget") elegant over spor 1 og hen til toget i spor 2 og hjalp galant de to nydelige damer med indstigningen, som jo kunne være ret så besværlig med den tids ofte "stramme" skørter.
En morgenstund krævede opgaven så megen opmærksomhed og to frie hænder, at stationsforstanderen måtte lægge afgangsstokken fra sig, og "i forvirringen" og tjenstvilligheden blev nævnte uundværlige signalstok lagt på nabopersonvognens trinbræt. Da toget skulle have "afgang" - og "stokken" ikke lige var til at finde - gav den ellers i enhver henseende korrekte stationsforstander "afgang med hånden" til togføreren.
Toget afgik, og en eftersøgning af afgangsstokken blev igangsat, men uden held. Baneafdelingen blev tilkaldt til at gennemgå hele området, og et stykke op ad formiddagen vendte en gæv banearbejder tilbage ude fra strækningen mod Hedensted med en afgangsstok, der var nogenlunde uskadt, selv om den bar præg af at have været faldet af toget.
(Og nej, stationen havde ingen "reserveafgangsstok", men en sådan blev rekvireret, dog vist uden særlig begrundelse).

"Episoden" blev (naturligvis) overværet fra stationskontorets vinduer af stort set hele det tjenestegørende personale, som forlod deres sysler, efterhånden som dramet udviklede sig.
Det må have set nogenlunde således ud, selv om man prøvede at skjule det: . Og da den mægtige mand dukkede op på kontoret efter selv at have deltaget i "eftersøgningen", skiftede det til:

Undskyld, hvis jeg "afsporede".

Bedste hilsener

Ove

Trækkrafttabellen i tons for Litra H ser således ud:

Litra H 1945 - 1963

Togart A2 A B C D E F
HP 400 500 500 500 500 500 500
HP 400 400 400 400 400 400 400
P 500 600 600 600 600 600 600
LP 500 650 700 700 700 700 700
B 500 700 800 800 900 900 900
HG 500 700 800 870 950 1000 1000
G 550 720 800 1000 1000 1000 1000
LG 550 720 800 1000 1000 1000 1000

hvor togarten er Hurtigt Persontog (HP), Persontog (P) og Blandettog (B), Godstog (G), Langsomt Godstog (LG)

Bogstaverne A2 - F angiver strækningens stigningsbogstav, hvor A2 er op til 12,5 promille, A er op til 10 promille og F er flad bane.

I Danmark har vi aldrig overlæsset vores lokomotiver. Eksempelvis måtte en BR 50 trække af med 1600 tons i Tyskland, hvor vi satte maksimal belastning til 1200 tons for Litra N.

Imponerende at så lille en maskine som en H8b kunne trække af med 7600 tons. Den må da have fået kul på 1-2 gange undervejs og vand på 5-6 gange. Det går selvfølgelig også ned af bakke mellem Altoona og Harrisburg men alligevel.

God formiddag til alle!

Ja, det er da nogle gevaldige tal der dér er opgivet for den amerikanske maskine. Men for en ordens skyld BØR man vel sammenligne mål, vægt og ydelser de to lokomotiver imellem.
Det vigtigste er cylinderdiameter, slag og kedeltryk og rent umiddelbart ser amerikaneren ud til at have større "propper", slag og kedeltryk. Men jeg skal da med det samme sige, at jeg ikke har været inde og nøje udregne og sammenligne.
Så HVIS man ønsker at sammenligne skal alle mål udregnes og sammenlignes.
Og man kan da sagtens hænge meget, meget, meget, meget, meget mere på en H eller et andet dansk damplokomotiv end opgivet i Trækketabellerne. Træktabelleen er jo KUN et udtryk for en optimal anvendelse af materiellet i forbindelse med fremføring af tog i forskellige togarter, Iltog > langsomt godstog.
Jeg er da helt sikker på, at man sagtens kan hænge flere tusind tons på krogen af en H, men at det vil gå LANGSOMT og at maskinen skal trykke hele stammen først for at komme igang. Og jeg er næsten også sikker på, at drivtappe, aksellejer m.v. vil kunne skævvrides i et sådan forsøg.
Længden af toget har jo også noget at gøre med signallængderne at gøre. Man kan jo ikke herhjemme have et tog holdende for stop med bagtoget på fri strækning, vel?

Billedet af 790 i Arhus, den kører nok ikke nogen steder. Hovedluftbeholderen under barriepladen er fjernet og fødevandsrøret op til kedelventilen mangler. Så det kunne se ud som om, at maskinen udelukkende er vægtklods for afprøvning af traktorer.

Fortsat god - forhåbentligt - resterende weekend til alle!

Mgf

Steffen Dresler

Flot billede, som jeg aldrig selv fik taget. Men maskinen var berømt og elsket i Aalborg, hvor min far var fyrbøder i 1950'erne. H. 790 blev passet - og passet på - af Aalborg-folkene og den gik som en drømt har han fortalt. Det var en fantastisk H-maskine modsat maskinerne fra 783 til 788. Og de var kede af det, da den blev sat ud til at trække rundt med skinneslibetoget. "Det blev den fuldstændig ødelagt af", hedder det i overleveringen. At maskinen betød meget for Aalborg-folkene har også givet sig udslag på den måde, at den klub af pensionerede lokomotivførere og lokomotivmestre, som findes i Aalborg, og som min far var medlem af til sin død i 2010, hedder Klub H. 790. De har et lokale på Aalborg station, og der har de såmænd fået fremskaffet det originale røgkammer nummer sklit, der hænder næsten som et alter for de gamle drenge.

Mvh
Bent Mikkelsen

Der kan nok stadig findes nogle.
'
R 946 på Fyn 1975.
M v h
Georg

På røgkammerdøren sidder der en underretningsplade, her en hvid cirkel med en sort midtercirkel der indikerer at det er et ”Arbejdstog”, der må stoppe og rykke tilbage på den fri bane.

Steffen Dresler

Godmorgen

Underretningspladen på røgkammeret er IKKE med sort midtercirkel. Den er (har været) helt hvid. Det er den del af pladen, som sættes i beslaget på røgkammeret, som er afskallet, så den ser sort ud. Så toget køre som særtog, hvilket også giver mere mening.

hilsner Keld

God formiddag Georg!
Endnu en håndfuld spændende billeder og som ofte før i en helt imponerende kvalitet.
Vil du kontakte mig på larjen@post9.tele.dk ?
P.f.t!
vh
LH

Hvorfor aktiverer du ikke kuverten ved siden af dit brugernavn, så man kan kontakte dig via forummet?
(Sæt flueben i "E-mail adresse kan kontaktes" i din profil)