Avatar

Ukendt havnebane

af shipmik, 19/9 2013, 10:05 (4115 dage siden)

Nå, ja, det er måske en tilsnigelse, men jeg kunne ikke stå for at pirre lidt med overskriften. Vedhæftede billede viser en nok ukendt havnebane i Marstal på Ærø, der jo ikke har eller har haft for meget jernbanedrift. Men billeder viser H. C. Christensens Staalskibsværft i sommeren 1951, hvor en skinnekran servicerer byggebeddingen. Der er værftet i gang med at bygge prototype-skibet Caroline, den første i en serie små stålfragtskibe på 150 brt, 230 dwt, som med støttemidler fra Marshall-planen blev tilbudt til danske redere. Tanken var at bygge moderne stålskibe til afløsning af de gamle træskibe. Første skib fik navn efter skibsreder Albert Hansen Petersens hustru Caroline og hele serien blev til typen Carolinere. Idag er der kun to tilbage i Danmark. Det er museumsskibene Samka, der holder til i Marstal og Caroline S, der var den sidste fra værftet i Marstal, og som ejes af en forening i Svendborg. Det andet skib på billedet er fragtskibet Rendbjerg, der var ejet i Egernsund, og var bygget i England i Bowling i England i 1908. Det sejlede videre under dansk flag helt frem til 1966 - da det blev solgt til Venezuela.

Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk
[image]

Ukendt havnebane

af Egon Schmidt, 20/9 2013, 14:32 (4114 dage siden) @ shipmik

Hej Shipmik.
Albert Petersen var stifter af Aabenraa værft hvor jeg arbejdet i næsten 20 år.
Han var ejer af to skibe mere der var af caronline den en hed Dora og den anden var Rosenvold.
Rosenvold blev forlænget Marst 1964.
Dora blev forlænget Okt. 1967.
Og hvis du vil vide om de skibe ved at hans bor i dag i løjt kirkeby ved Aabenraa,han Robert Petersen
Egon

Ukendt havnebane

af Peter Andersen, Hedehusene, 20/9 2013, 16:13 (4114 dage siden) @ shipmik

I bogen "Marstal Søfart 1925-2000" er yderligere et billede fra værftet 1929, hvor sporene og kørekranen kan ses.
Herunder er yderligere et par billeder af ukendt oprindelse, formentlig fra postkortannoncer, da opløsningen ikke er særlig god. Det er ikke samme kran, både kranarm og overbygning er forskellige.

[image][image]

Og så skal måske nævnes, at bogen også omtaler et par smalsporbaner på Marstal havn.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak