Avatar

Ukendt havnebane

af shipmik, 19/9 2013, 10:05 (4114 dage siden)

Nå, ja, det er måske en tilsnigelse, men jeg kunne ikke stå for at pirre lidt med overskriften. Vedhæftede billede viser en nok ukendt havnebane i Marstal på Ærø, der jo ikke har eller har haft for meget jernbanedrift. Men billeder viser H. C. Christensens Staalskibsværft i sommeren 1951, hvor en skinnekran servicerer byggebeddingen. Der er værftet i gang med at bygge prototype-skibet Caroline, den første i en serie små stålfragtskibe på 150 brt, 230 dwt, som med støttemidler fra Marshall-planen blev tilbudt til danske redere. Tanken var at bygge moderne stålskibe til afløsning af de gamle træskibe. Første skib fik navn efter skibsreder Albert Hansen Petersens hustru Caroline og hele serien blev til typen Carolinere. Idag er der kun to tilbage i Danmark. Det er museumsskibene Samka, der holder til i Marstal og Caroline S, der var den sidste fra værftet i Marstal, og som ejes af en forening i Svendborg. Det andet skib på billedet er fragtskibet Rendbjerg, der var ejet i Egernsund, og var bygget i England i Bowling i England i 1908. Det sejlede videre under dansk flag helt frem til 1966 - da det blev solgt til Venezuela.

Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak