Branden på Mf sjælland i 1943

af Niels Munch, 10/9 2013, 19:31 (4123 dage siden) @ C 708

Jf. "Storebæltsoverfarten ..." blev færgen slæbt ud på Badstuerevet, hvor den udbrændte.

Fra "DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1943" UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART er hentet følgende:

"318. M/Fg. Sjælland af Korsør, 2593 Reg. T. Br. Bygget 1933 af Staal. Paa Rejse fra Nyborg til Korsør.
Havareret ved Eksplosion og brændt d. 8/11 43 i Storebælt; 3 Omkomne.
Søforklaring og Søforhør i Korsør d. 5/11 43.
Kl. 1447, da S. med Ø.-lig Kurs befandt sig ca. 3 Sm. fra Korsør, indtraf en voldsom Eksplosion i den ubenyttede, aflaasede III Kl. Salon under Vogndækket.
En kraftig Brand udbrød i denne Salon, ligesom Stikflammer fra Eksplosionen tændte Ild i nogle Redningsveste paa Promenadedækket, hvor 7—8 af de rejsende blev saaret. To Læger blandt Passagererne ydede de saarede en Førstehjælp.
Besætningen paa S. gik straks i Gang med at bekæmpe Ilden med Færgens eget Ildslukningsmateriel. Da det ved Eftersyn af Skibsskroget viste sig, at det ikke havde taget Skade ved Eksplosionen, fortsattes Rejsen mod Korsør, medens man gennem Radioanlæget rekvirerede Læger, Ambulancer, Brandvæsen og Falcks Redningskorps.
Ved Ankomsten til Korsør blev de saarede straks kørt paa Hospitalet, og Færgen blev rømmet for rejsende og Jernbanevogne.
Falcks Redningskorps, Brandvæsenet, D/Fg. »Odin«, et tysk Skib og Færgens egen Besætning bekæmpede nu Ilden, ligesom et Lokomotiv blev kørt op paa Kajen for at hjælpe til at slukke med Damp.
Kl. ca. 1615 var Ilden under Kontrol.
Kl. ca. 1630 skete en ny Eksplosion i Forskibet om Bb., antagelig i Kosteskabet under Trappen, der fører op til Vingedækket. Ved denne Eksplosion dræbtes 3 af Redningsmandskabet, og 10—12 Mand saaredes.
Da man frygtede flere Eksplosioner, blev Færgen nu rømmet, slæbt ud af Havnen og sat paa Grand paa Badstuerevet udenfor Korsør Havn.
S., der ved Branden blev stærkt beskadiget, er senere taget af Grunden.

Anm. 1. De omkomne er: Stationsleder de Neergaard af Skelskør, Redder Johannes Nielsen af
Slagelse og Brandassistent Regnar Nielsen af Korsør.
Anm. 2. Ministeriet maa antage, at Eksplosionerne skyldes Sabotage udført med tidsindstillede
Sprængladninger."


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak