Avatar

Maksimal længde af trådtræk

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/9 2013, 07:28 (4128 dage siden)

I bogen "De danske jernbaners signaler og sikkerhedssystemer gennem 150 år" er på side 44 anført, at de maksimale længder for trådtræk var 350 meter for centralbetjent sporskifte, 500 meter for centralaflåst sporskifte og 1.000 meter for et signal.

Ved nogen, om disse længder har ændret sig over tid? Og hvis de har: Hvornår var de ovenfor nævnte længder da gyldige?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Maksimal længde af trådtræk

af John, 7/9 2013, 15:25 (4127 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Oplysningen om trådlængder fremgår af SODB 1949, men ses næsten ordret i "Vejledning til forstaaelse af Stations- og Strækningssikringsanlæggene" (Jernbaneskolen 1919):
"Som almindelig Grænse for Træklængderne regner man
350 m ved Betjening af Sporskifter
500 m ved Aflaasning af Sporskifter
100 m ved Betjening af Signaler
Kun under gunstige Forhold kan en mindre Overskridelse tillades, ved Centralbetjening som Regel kun, naar paagældende Sporskifte tillige er kontrolaflaaset".

I "Beskrivelse af og Bestemmelser om De Danske Statsbaners Stations- og Strækningssikringsanlæg" fra 1915 har jeg ikke umiddelbart kunne finde en angivelse af længder.

Maksimal længde af trådtræk

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 7/9 2013, 15:50 (4127 dage siden) @ John

100 m ved Betjening af Signaler

Mener du ikke 1000 m?

Maksimal længde af trådtræk

af John, 7/9 2013, 23:24 (4126 dage siden) @ Erik Olsen

Jo 1000 meter - :-|

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak