Et gammelt billede
Her er en scanning af en affotografering af et billede fra Joen Jensens arkiv. Hvad forestiller det?
Her er en scanning af en affotografering af et billede fra Joen Jensens arkiv. Hvad forestiller det?
G-maskine i Hillerød
Go´aften.
DET der kunne være interessant at finde ud af, er hvilket nummer. Maskinen har nemlig ikke en ordinær nummerplade, men tilsyneladende nummeret skrevet på pufferplanken, der ligeledes ser rød ud (ved godt det er et sort/hvidt billede). Da det kniber med at se tenderen, er det svært at afgøre hvilken type af G det er. Også et årstal ville hjælpe lidt med nummer/type bestemmelse.
Kan noget ses på originalaftrykket?
Steffen

G 601 ff.
Pufferplanken er tydeligvis rød. Men hvornår blev de ovale nummerskilte indført?
God dag!
Det er virkeligt et godt spørgsmål UTJ, om hvornår den lille nummerplade på røgkammerdøren er blevet indført. Og jeg kommer ud i noget – forhåbentligt – kvalificeret gætteri, da jeg ikke har set – erindrer – nogle skrivelser der siger, at fra den og den dato, skal lokomotiverne være udstyrede med sådanne.
Hvis jeg ser på hovedtegningerne af lokomotivmateriellet fra og med sammenlægningen af de to Maskinafdelinger i Jylland/Fyn og Sjælland til en stor i 1892, viser disse overhovedet ikke noget om hverken beslag eller plader. Derimod er nummeret på både litra K (HL 24, 1894), litra O (1896) og G III (HL38 1896) malet på pufferplanken. Dette var også hvor man ved DSB-JF og tidligere havde påmalet nummeret. Det samme skete på tanklokomotivernes bageste pufferplanke. Ved DSB-S og tidligere SJS, var der tilsyneladende ikke nogen nummerangivelse forrest på lokomotivet overhovedet, men kun på siden og på lokomotiver med tender, var nummeret påmalet midt på ”Kassen for Vandreservoiret”, altså midt på bageste plade på vandkassen ovenover pufferplanken.
Da det nye DSBs principper m.h.t. bemaling, nummerering mv. næsten var en direkte kopi fra DSB-JF i og med at Maskinchefen hér, blev det nye DSBs Maskindirektør (O. F. A. Busse den yngre), synes dette også at være fortsat efter 1892 og frem. Dog blev lokomotiverne nu malede generelt sorte ved en nylevering og S-revision af det ældre.
Første gang, der på en hovedtegning er indtegnet en nummerplade er med DSB litra P I, plan 2 (HL 26) fra (1)2/2-1906 underskrevet af Dorf. Her er nummerpladen indtegnet på den øverste del af røgkammerdøren og ved revision af tegningen i 12/11-1908 flyttet ned under håndhjulslukket. Bemærkelsesværdigt er det dog, at de første P I blev leverede – trods HL - uden nummerplade. Den kom først senere.
Så min vurdering med, hvornår DSB lokomotivmateriel fik nummerplade monteret på røgkammerdøren eller over denne (ex. SJS lokomotiver), må være i tiden fra ca. 1908 og frem.
HVIS vi antager at lokomotivets pufferplanke er zinober (mørkerød) på billedet, KUNNE det tænkes at være en GII i nummerækken 160 – 167, der jo blev bestilt til DSB-JF. I 1892 kom nr. 169 – 173 til Sjælland for at køre på Nord- og Nordvestbanen. I og med leveringen af de nye G III lokomotiver nr. 601 – 651 fra og med 1896, overflyttedes samme år yderligere nr. 168 og i 1897 nr. 166 og nr. 167 til Sjælland. Det skal dog bemærkes, at ved leveringen af G III, kom næsten alle af disse til 1. Distrikt (Sjælland/Falster), men de (BURDE) jo have sort pufferplanke.
Imod at det skulle være en G II taler dog, at denne havde monteret en Vakuumejector foran dampdomen, hvilket ikke er tilfældet på billedet, der mere ligner en G III i 601 serien. Pufferplankens MULIGE farve siger en G II, men den manglende Vakuumejector siger G III. Så det sidste gode identifikations punkt er tenderrammen. Men den kan vi ikke se!
Så jeg kan ikke umiddelbart komme videre m.h.t. et nummer på Lokomotivet, men hælder nok til en G III i 601 serien. Men den mulige "anden" farve på pufferplanken?
Herunder 2 sidetegninger af hhv. G II og G III som de så ud ved leveringen jf. HL tegningerne.
GII
G III
Mvh og forhåbentlig fortsat god Søndag.
Steffen
Man ser på det forstørrede udsnit en del af lokomotivets nummer påmalet pufferplanken mellem den siddende mands ben. Det kunne være en del af "67" man ser, dvs, at det kunne være Nr. 167.
Hej Erik!
Jamen, den var jeg faktisk i tankerne. Også "afstanden" fra koblingskrogen kunne gøre at det er det omtalte nummer. Men vakuumejektoren driller, ik´? Både tegninger (HL) og billeder viser jo at GII har denne og at G III (HL 601 serien) ikke har. Men hvorfor tilsyneladende en anden farve på pufferplanken?
Steffen
Året der gik på MobilityTech: Elbil-boom og kampen mod de halvtomme busser
Udmelding fra Banedanmark chokerer politikere: Mangler 30 milliarder
To ud af tre elbusser fra Movia er 'Made in China': »En rigtig dårlig idé«
Minister kendte til CO2-bombe i trafikaftale: Informerede ikke Folketinget
Endnu en omgang: Nu skal selvkørende busser igen ud på de danske veje