Højer Sluse Station
Hvor nogenlunde nøjagtigt lå Højer Sluse Station? Jeg besøgte området tidligere i denne måned, og legede naturligvis jernbanearkæolog. Efterfølgende har jeg forsøgt at grave lidt i kilderne.
1. Niels' billede: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=5186
2. Wiki's kort, med banen indtegnet: http://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%B8nder-H%C3%B8jer_banen. Den forløber som det ses i en kurve vest og sydvest ud af Højer, går lige indenfor diget fra 1861, drejer videre mod sydøst og øst, og ender altså øst for slusen, på åens nordside.
3. Forløbet ses også stadig tydeligt på Krak eller Findvej, på sattelit foto delen. Vejen på nordsiden af åen mellem slusen og Siltoftvej hedder stadig Havnevej.
Kommentar: Niels' billede er som jeg ser det set inde fra østsiden af slusen. Men er billedet så ikke spejlvendt? Og hvis stationsbygningen er den lange bygning, ligger den i så fald parallelt med diget. Det forekommer mig mere logisk hvis den havde ligget parallelt med åen. (Den blev nedrevet i 1930). Er der nogen der kan kaste yderligere lys over dette? Evt. en sporplan, Henning?!
Venlige hilsner
Søren