Københavnske S-tog, 3.-5. levering. 1949. -- TAK.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 30/8 2013, 01:34 (4134 dage siden) @ henning h087

Hej Poul Erik Bjerre og Henning.

Tak for også Jeres indsats. De to "meldinger" gav jo -hver på sin måde- svar på det jeg ønskede: Der er ikke udgivet flere sider - alt har skullet klares med egne notater.

-------

Nogle vil have læst på mine "sider", at jeg selv var ansat i "firmaet" i næsten 45 år, så systemet med rettelsesblade kender jeg så udmærket. Mine "medansatte" :-), men også mange entusiaster, kender sikkert også til de mange forskellige ordreserier DSB udgav, med alle mulige instruktioner til forskellige tjenestekategorier om deres arbejdsopgaver.

Ved min ansættelse i 1956, fik vi bl. a. udleveret en "Ordreserie H" - dækkende "Kasse- og regnskabsvæsen . . . ". (Alle ordreserier -og det var mange- blev udleveret "som de var", og med en stak rettelsesblade. Værs´go´. Høflig selvbetjening. Her kunne vi så bare begynde at skifte sider ud.)

Således husker jeg tydeligt, at efter min ankomst til Svebølle sad jeg en aften på mit lejede værelse og skulle rette ovennævnte ordreserie "H". Der var lige så mange rettelsesblade som antallet af sider i "ordren". (Man fik ofte den tanke, at Jernbaneskolen fik rettet deres ordrer ved at udlevere dem til eleverne med nævnte stak rettelsesblade ! ! !).

Tro nu ikke, at når man havde indsat disse rettelsesblade, --så var alt klaret ! ! ! Næhhh, --så skulle man i gang med håndrettelserne (som omtalt ovenfor).

Rettelsesblade udsendtes kun når man fandt, at håndrettelser ville være for omfattende.

Et af disse håndrettelses-tilfælde drejede sig om "Ordre E" (Godsbefordring). Her skulle vi "ved håndkraft" rette ordet "indpakning" til "emballage". - Jeg optalte ikke dengang antallet af denne rettelse, men vi har været i nærheden af 75-100.

Så måden at rette dette på, kommer måske ikke bag på mig, --men at man fortsatte så mange gange, --det undrer mig måske. En dag har man vel haft en følelse af, at dette var sidste gang --- og kunne så have udsendt et "afsluttende" rettelsesblad.

Nå, --rette vedkommende har sikkert engang besøgt en station / et kontor, og konstateret, at alle rettelsesbladene --ofte-- blev lagt ind i "ordren", foran eller bagved. Når man så skulle læse noget / sætte sig ind i noget, fandt man sidenumrene, og kikkede lige stakken af løse rettelsesblade igennem, om der skulle være et rettelsesblad til netop disse sider ! ! !

--------

Det var lidt om ordreserier og rettelsesblade - men kun ca. det halve (tidspunktet medvirker til, at resten må blive en anden gang).

Tak for aktiv deltagelse i sagens opklaring:

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=august-2013

[image]

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak