Avatar

Silkeborg - én bro - to jernbanestrækninger

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/8 2013, 08:35 (4136 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 29/8 2013, 08:55

Jeg er kommet i besiddelse af et postkort, som er lidt specielt. Eller rettere sagt: Motivet er lidt specielt, idet det kun eksisterede i en meget kort periode.

Vi er ved Remstrup Aa et par hundrede meter øst for Silkeborg station:

[image]
Kilde: Geodatastyrelsen.

[image]
Postkort. "H. C. M. Eneret 1054". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Fotografen står øst for Remstrup Aa og med linsen pegende mod vest mod Silkeborg station. Yderst til venstre, til venstre for vogterhuset, ser vi strækningen Skanderborg-Silkeborg. Den oprindelige bro over Remstrup Aa for strækningen Skanderborg-Silkeborg gemmer sig bag vogterhuset. Måske er broen allerede revet ned? Vi ved det ikke, for vi kan ikke se det.

Til højre for vogterhuset ses den ene af de to nye broer. Den viste bro er for strækningen Silkeborg-Laurbjerg. Det specielle ved motivet er, at man har etableret en midlertidig sporforbindelse mellem de to baner. Toget på billedet er på vej mod Skanderborg; men har på strækningen fra Silkeborg station og til øst for Remstrup Aa kørt på Silkeborg-Laurbjergstrækningens spor, hvilket kunne indikere, at den oprindelige bro allerede er fjernet eller ikke er farbar.

Vi bemærker, at kun strækningen Silkeborg-Laurbjerg er forsynet med vindebomme; interimsporet har ingen bomme.

På billedet ses to signalmaster: En lav, som måske er for interimsporet og en højere, som jeg ikke kan udlede funktionen af p.t.

I baggrunden til højre for vogterhusets tagryg ses bommene for Frederiksberggade i østenden af Silkeborg station.

Senere blev der syd for den viste nye bro bygget en tilsvarende bro for strækningen Skanderborg-Silkeborg og interimsporet blev fjernet. Så vidt jeg kan se på krak.dk, eksisterer vogterhuset ikke mere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.laurbjerg-bramming.dk/home/2-silkeborg-funder/km-54-3-silkeborg/remstrup-aa

Silkeborg - én bro - to jernbanestrækninger

af Claus E. Hansen, 29/8 2013, 09:50 (4135 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Claus E. Hansen, 29/8 2013, 10:38

Jeg kan kun bekræfte at vogterhuset ikke eksisterer mere. I det viste område ved huset er der i dag skov og brobuer, der fører vejen Sejs-Silkeborg under de to jernbanebroer. Busser og lastbiler skal i øvrigt være meget opmærksomme når der køres under her.

Jernbanebroen der fører Herning-Skanderborg strækningen over Remstrup Å (Gudenåen), er blevet smukt renoveret i forbindelse med sporrenoveringen af banen sidste år.

Den gamle Laurbjergbanebro hvor der i dag er gang- og cykelsti, ser lidt forfalden ud. Kommunen har stadig gang i planer om en ny vej samt en vejbro på et stykke af den gamle banestrækning her, men er ikke klar over hvordan status er lige nu (Drewsensvej bliver forlænget iflg. planerne).

Begge broer er i øvrigt fredet af Kulturarvstyrelsen i dag.

Mvh
Claus

Silkeborg - én bro - to jernbanestrækninger

af Georg Schmidt, 29/8 2013, 11:28 (4135 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Et par billeder fra stedet fra 1988.
[image]
[image]
Mvh
Georg

Silkeborg - én bro - to jernbanestrækninger

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 29/8 2013, 16:17 (4135 dage siden) @ Georg Schmidt

Som en sidebemærkning; det kunne godt ligne den bro, HELJAN har fremstillet i plast
(1:87), til modelbanefolket ? Eller er der flere lignende broer af samme type ?

Avatar

Silkeborg - én bro - to jernbanestrækninger

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 29/8 2013, 20:56 (4135 dage siden) @ Georg Schmidt

Et par billeder fra stedet fra 1988.
[image]
[image]

Et par billeder fra stedet fra 2013.
[image]
[image]

Avatar

Silkeborg - én bro - to jernbanestrækninger

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/8 2013, 09:12 (4134 dage siden) @ Tommy Nilsson

Et par billeder fra stedet fra 1988.
[image]
[image]


Et par billeder fra stedet fra 2013.
[image]
[image]

Tak til Georg og Tommy for fine billeder.

Strækningen Silkeborg-Laurbjerg åbnede for drift 12. november 1908. De to broer, der fører de to jernbanestrækninger over Sejsvej bærer begge årstallet "1917" (jeg har tjekket den nordlige på Google Street).

Det vil sige at man "har haft gang i den" både op til 1908, da man byggede de to jernbanebroer over Remstrup Aa og igen op til 1917, da man byggede de to broer over Sejsvej.

Man kunne jo godt forestille sig, at man op til 1917 har gentaget ordningen med etablering af et interimspor, således at man har bygget den ene 1917-vejbro først og derefter den anden og at toggangen i en periode har været afviklet over én jernbanebro over åen. Det finurlige spørgsmål er så: Hvilken vejbro blev bygget først (den nordlige eller den sydlige) og hvilken af broerne over åen, blev benyttet i byggeperioden: Den nordlige, som op til 1908 eller den sydlige?

Nå, det er en detalje:-D. Måske støder jeg en dag på de sagsakter, der giver svaret.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Silkeborg - én bro - to jernbanestrækninger

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 1/9 2013, 14:21 (4132 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg har gravet lidt i arkivet og har fundet dette med relation til jernbanebroerne over Remstrup Aa.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.laurbjerg-bramming.dk/home/2-silkeborg-funder/km-54-3-silkeborg/remstrup-aa

[image]
Til venstre ses den første jernbanebro over Remstrup Aa for strækningen Silkeborg-Skanderborg. Til højre er man gået i gang med gennemskæringen for strækningen Silkeborg-Laurbjerg. Postkort. "M. Digmanns Forlag, Silkeborg. Eneret". Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Jernbanebroen for strækningen Silkeborg-Laurbjerg 15. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Fotografen har vendt sig om og er gået nogle skridt mod øst og har her fotograferet en vejbro over strækningen Silkeborg-Laurbjerg. Vejbroen er nu nedrevet. 15. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Her er fotografen kravlet op på vejbroen og har igen rettet kameralinsen mod vest og vi kan nu se, at vogterhuset overlevede en del år, inden det blev nedrevet. 15. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Her må jernbanebroerne nøjes med en baggrundsrolle. Fotografen har bevæget sig hen til Frederiksberggadeoverkørslen. Vi bemærker at jernbanesporet for strækningen Silkeborg-Laurbjerg stadig ligger i overkørslen lige som U-signalet på dette tidspunkt - 8 år efter nedlæggelsen af strækningen Silkeborg-Thorsø - stadig står oprejst omend i ugyldiggjort tilstand. 15. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Ukendt MRD/MR på vej mod Skanderborg fotograferet i Silkeborg mellem overkørslen for Frederiksberggade og jernbanebroerne over Remstrup Aa. Foråret 1992. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Dagens postkort - Laurbjerg-Bramming - Silkeborg indkørsel

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/1 2014, 22:50 (3984 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.laurbjerg-bramming.dk/home/2-silkeborg-funder/km-54-3-silkeborg/remstrup-aa

[image]
Indkørsel til Silkeborg fra Resenbro. Postkortet er postgået 17. december 1908. Strækningen Laurbjerg-Silkeborg åbnede for drift 12. november 1908, så banen er splinterny. Bemærk, at der på den anden side af broen til højre for sporet står noget der ligner en baggrundsplade. Hvorfor mon den står der? Postkort. "Stenders Forlag Eneberettiget 16827 k". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Dagens postkort - Laurbjerg-Bramming - Silkeborg indkørsel

af Jørgen Schwartz, Tranbjerg J, 28/1 2014, 07:10 (3984 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.laurbjerg-bramming.dk/home/2-silkeborg-funder/km-54-3-silkeborg/remstrup-aa

[image]
Indkørsel til Silkeborg fra Resenbro. Postkortet er postgået 17. december 1908. Strækningen Laurbjerg-Silkeborg åbnede for drift 12. november 1908, så banen er splinterny. Bemærk, at der på den anden side af broen til højre for sporet står noget der ligner en baggrundsplade. Hvorfor mon den står der? Postkort. "Stenders Forlag Eneberettiget 16827 k". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Fotografen står med ansigtet vendt mod Resenbro. Broen blev revet ned i slutningen af 90'erne eller starten af 00'erne.

Mvh Jørgen

Avatar

Dagens postkort - Silkeborg indkørsel fra Laurbjerg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/8 2015, 10:47 (3428 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]Silkeborg set fra øst. Fotografen har bevæget sig ud i skoven og har fotograferet Laurbjerg-Silkeborgbanens indkørsel til Silkeborg. Vi bemærker, at der er tre ledninger på stangrækken. Vejen i forgrunden hedder Lærkealléen og blev som vist ført over jernbanen Laurbjerg-Silkeborg på den viste bro. Broen er nu revet ned. Foran broen ses på jernbanens venstre side indkørselssignalet med hvid baggrundsplade. Umiddelbart på den anden side af broen ses overkørsel 55, der var fælles for strækningerne Skanderborg-Silkeborg og Laurbjerg-Silkeborg. Til venstre for jernbanen ved overkørslen ses med valmede gavle vogterhus 16, der er revet ned. Lige frem ad jernbanen ses ved Frederiksberggade til højre for jernbanen vogterhus 17 (med valmede gavle) ved overkørsel 56. Dette vogterhus er også revet ned. Postkort. Årstal: Ukendt. "Dansk Lystrykkeri, København. Nr. 308." Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Dagens postkort - Silkeborg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/11 2017, 09:07 (2592 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Stationsområdet "set fra den anden side af sporene" fra sydøst. Postkort. Årstal: Ukendt. "I. A. Lundkvist, Silkeborg". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak