Ukendt damplokomotiv ukendt sted ukendt år ukendt fotograf 2

af Peter Andersen, Hedehusene, 30/8 2013, 22:39 (4133 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det mest sandsynlige er, at der er tale om Orenstein & Koppel nr. 4883/1911, som kom til Kystartilleriet på Saltholm 1916.
Soldaterne ligner ikke tyske soldater.

Ukendt damplokomotiv ukendt sted ukendt år ukendt fotograf 2

af Bent Hansen, 15/9 2013, 22:38 (4117 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej.

Jeg beklager den lange ekspeditionstid, men jeg læser sjældent jernbanen.dk.

Jeg kan bekræfte, at lokomotiver af den type med meget lav vægt og meget små kedler, 5 - 10 m2 hedeflade og 10 hk importeredes til Danmark til mergelbaner blandt andet, hvor de skulle afløse heste. Under krigen (den første) kom nogle i tørvemoser. Jeg har prøvet at sammenligne eksemplaret på billedet med nogle af de andre billeder af tilsvarende lokomotiver, men der er små uoverensstemmelser.

Jeg kan bekræfte, at det af Peter Andersen nævnte var af samme type, men det har jeg ikke foto af til sammenligning.

Tør man bruge udelukkelsesmetoden - billedet viser ikke et af de kendte lokomotiver - så må det være det, jeg hidtil ikke har haft billede af - så er billedet bestemt.

Jeg kan endvidere bekræfte, at dette lokomotiv kom til Saltholm.

Ingen af de små maskiner fik noget langt liv.

Finder jeg et levnedsløb, vender jeg tilbage.

Mvh. Bent Hansen.

Ukendt damplokomotiv ukendt sted ukendt år ukendt fotograf 2

af Bent Hansen, 15/9 2013, 22:45 (4117 dage siden) @ Bent Hansen

Hej igen.

Lokomotivet var renskrevet:

O&K 4883/1911. 5 m². 12 atm. 10 hk. 700 mm.
1911 Leveret til Hedeselskabet. Var Hedeselskabet virkelig ejer?
1913 - 13 Mergelkørsel for Nybro - Lyngså Mergelselskab.
1913 Mergelkørsel for Husum - Ulkær Mergelselskab.
1914 Mergelkørsel for Arvad - Gren Mergelselskab.
1915 Formentlig til salg fra Arvad - Gren Mergelselskab.
1915 - 21 Kørsel på Saltholmbatteriets bane på Saltholm.
1921 Ude af brug.
1924 Lokomotivet tilhørte stadig Saltholmbatteriet.
Bemærkninger: I følge fabrikslisten leveret maj 1911 til De Samvirkende Mergelsporinteressents Kaber y Jylland. Der skulle have stået De samvirkende Mergelsporinterresentselskaber i Jylland, Mølholt pr. Præstbo. Det var formandens adresse. Regningen er sikkert gået dertil. De to lokaliteter ligger ved Dronninglund. Tilfældigvis er Nybro - Lyngå Mergelseskab nærmest. 1911 trykprøvedes lokomotivet i 1. kreds, men vi ved ikke i øjeblikket, hvor første kreds ligger. AH har endvidere Arvad - Gren som første indsatssted. De nævnte mergelselskaber havde følgende driftstider:
Nybro - Lyngså 1911 - 13.
Arvad - Gren 1911 - 14.
Husum Ulkær 1913 - 26.
Jeg har derfor valgt Nybro som første indsatssted og Arvad som sidste, idet det formentlig var til salg der. Godt nok er det et 10 hk lokomotiv, man i Arvad vil sælge, men man har før set pyntede cv’er. Allerede 1921 var lokomotivet ude af brug. Inspektionen i 1921 omfattede hele anlægget på Saltholm. Brugen af bane og lokomotiv er formentlig ophørt omkring 1918, da første verdenskrig sluttede? Risten angives til 0,3 m. Fabrikatet angives en enkelt gang som Rössel, formentlig J. Røssell, Howitzvej, København tidligere Vetserbrogade. Han var maskinhandler og har muligvis sat sit skilt på lokomotivet? Saltholmbatteriets rigtige navn var Hæren (Artilleriet), Kystartilleriet, Saltholmbatteriet. Lokomotivet figurerer ikke hos Kedeltilsynet, da man havde sit eget tilsyn ligesom for eksempel Vandbygningsvæsenet, men det ser ud til, at man lånte hjælp hos Kedeltilsynet. Banen på Saltholm var formentlig 700 mm, selv om den i litteraturen er angivet til 600 mm. Det passer meget godt med det tidligere mergellokomotiv og også med forgængere, det uidentificerede roelokomotiv eller eventuelt tørvelokomotiv fra Vinderup? 1916 var lokomotivet på Saltholm for Kystartilleriregimentet.

Tja, den er vel hjemme?

Mvh. Bent Hansen.

Ukendt damplokomotiv ukendt sted ukendt år ukendt fotograf 2

af Niels Munch, 16/9 2013, 08:32 (4117 dage siden) @ Bent Hansen

Hej Bent,

Tak for udredningen!

For de Saltholm-interesserede kan anbefales: "Jernbane & soldaterliv på Saltholm".

Heri angives sporvidden til 600 mm. Desværre fik jeg den ikke målt her:

[image]

..... og der var ikke megen hjælp her f.s.v.a. sporvidden:

[image]
"Disse hjul er fra en tipvogn, som blandt andet blev brugt til skolekørsel fra Gammelværk til skolen fra cirka 1924 til 1934. Med stærk blæst kunne man med sejl på opnå en fart af 90 kilometer i timen."

..... men nok om anvendelsen:

[image]
"Øens beboere og besøgende kunne benytte militærets bane på øen, 1920'erne."

Billederne stammer fra en ekskursion den 09.08.2008 til Saltholm med Dragør Lokalhistoriske Forening. Effekterne på øens lille museum er indsamlet og beskrevet af nu afdøde Hans Zimling, der er født og opvokset på Saltholm.

Et par fotos mere fra turen blev i øvrigt vist *her*.


M.v.h.
Niels

Ukendt damplokomotiv ukendt sted ukendt år ukendt fotograf 2

af Peter Andersen, Hedehusene, 16/9 2013, 09:46 (4117 dage siden) @ Niels Munch

Det hjælper nok ikke at måle sporvidden på det hjulsæt, for Ny Kalkbrænderi har også haft bane på Saltholm, og dette firma brugte så vidt vides 600 mm sporvidde.
Der har været gravet med en spilbane i graven omkring 1900, og senest 1935/36, hvor der var damplokomotiv og motorlokomotiv.
Ifølge Per Topp fra Dansk Jernbanearkiv har Kystartilleriet også købt materiel fra en roebane, så 700 mm lyder meget sandsynligt.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak