SR mærkerne 17.5. og 17.7. på S-baner

Disse to mærker "anvendes normalt ikke på S-baner". Er der nogen, der kender den historiske begrundelse herfor? Den udmærkede side lundsten.dk er tavs herom.

Selv forestiller jeg mig, at begrundelsen kunne have noget med de generelle hastigheder på S-banenettet at gøre. Men det er kun et gæt.

Som lokomotivfører (elektrofører eller hvad det nu hedder i dag) må det da alt andet lige - især i usigtbart vejr - været "lettere at finde perronen" med mærke 17.7. end uden? Hvis begrundelsen omvendt skulle være, at det opvejes af strækningskendskabet, må argumentet jo kunne overføres til ikke-S-bane-strækninger.

For god ordens skyld anføres, at jeg ikke har haft mulighed for at frekventere S-banebøgerne inden indlæggets forfattelse.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
[image]

Jeg vil tro, at det skyldes afstandene mellem standsningsstederne. Timeglasset opsættes 800 m før perronkant, og det vil være lidt omsonst, hvis der er tættere mellem standsningsstederne, da det så skaber større forvirring end hjælper.

/Jan

Go´aften.

Jeg har prøvet at se SIR44 med rettelser igennem og kan umiddelbart ikke finde noget.
I tekstdelen for både signal 103 og 104 står der dog sidst:

" Man kan dog undlade mærkets anbringelse enkelte steder, hvor opstillingen er vanskelig, og hvor man iøvrigt på anden måde har let ved at orientere sig".

Sammenholdt med mærkets placering som beskrevet af Jaer ovenfor gør vel mærket overflødigt på S-banen.

Men det jeg egentligt ville lede efter og ikke kan finde, er en tekst der siger noget i retning af "Opstilles ikke på S-banens elektrificerede strækninger" eller sådan noget lignende. Men DET kan jeg altså ikke finde, hvis min antagelse er korrekt.
Men da det jo er SIR stof - altså reglementarisk - skal det vel være beskrevet?

Mvh

Go´aften.

Jeg har prøvet at se SIR44 med rettelser igennem og kan umiddelbart ikke finde noget.
I tekstdelen for både signal 103 og 104 står der dog sidst:

" Man kan dog undlade mærkets anbringelse enkelte steder, hvor opstillingen er vanskelig, og hvor man iøvrigt på anden måde har let ved at orientere sig".

Sammenholdt med mærkets placering som beskrevet af Jaer ovenfor gør vel mærket overflødigt på S-banen.

Men det jeg egentligt ville lede efter og ikke kan finde, er en tekst der siger noget i retning af "Opstilles ikke på S-banens elektrificerede strækninger" eller sådan noget lignende. Men DET kan jeg altså ikke finde, hvis min antagelse er korrekt.
Men da det jo er SIR stof - altså reglementarisk - skal det vel være beskrevet?

Mvh

Jeg har altid syntes, det var pudsigt, at mens DSBs (vi er jo i det historiske forum) lokomotivførere skulle have tavler stillet op for at kunne finde perronen ved et trinbræt - som i øvrigt var/er forvarslet i form af "timeglas" eller de to hvide "krydser" (ældre) - kunne privatbanernes lokomotivførere sagtens klare sig uden ;-)

vh
LH

Jeg har altid syntes, det var pudsigt, at mens DSBs (vi er jo i det historiske forum) lokomotivførere skulle have tavler stillet op for at kunne finde perronen ved et trinbræt - som i øvrigt var/er forvarslet i form af "timeglas" eller de to hvide "krydser" (ældre) - kunne privatbanernes lokomotivførere sagtens klare sig uden

Storebror har altid haft mange "ting", som lillebror kunne undvære... :-)

Men det jeg egentligt ville lede efter og ikke kan finde, er en tekst der siger noget i retning af "Opstilles ikke på S-banens elektrificerede strækninger" eller sådan noget lignende. Men DET kan jeg altså ikke finde, hvis min antagelse er korrekt.

I teksten til mærke 112, "Kendingsmærke for perron ved trinbrætter", i SIR44, opdateret 1970/1972 står der: "Mærket anbringes ikke på trinbrætter på elektrificerede strækninger."

Men det jeg egentligt ville lede efter og ikke kan finde, er en tekst der siger noget i retning af "Opstilles ikke på S-banens elektrificerede strækninger" eller sådan noget lignende. Men DET kan jeg altså ikke finde, hvis min antagelse er korrekt.

I teksten til mærke 112, "Kendingsmærke for perron ved trinbrætter", i SIR44, opdateret 1970/1972 står der: "Mærket anbringes ikke på trinbrætter på elektrificerede strækninger."

The plot thickens... i 1953 hed mærke 112 "Kendingsmærke for perron ved trinbrætter, ved hvilke der ikke findes bevogtet (stedbetjent) overkørsel.", og i den forklarende tekst hedder det bl.a. "Mærket anbringes ikke ved trinbrætter på elektrificerede strækninger og heller ikke ved trinbrætter, der er beliggende umiddelbart ved en mellemblokpost.".

Det er altså ikke kun et spørgsmål om at kunne finde perronen...

Her er endvidere en kobling til overkørsler, som på en eller anden underlig måde jo blev videreført, fordi mærket på godsbaner blev anvendt til at markere en overkørsel (med bomme), der skulle betjenes manuelt.

God aften.
Mærket 17.7 som i følge SIR 1944 hedder 112.
´´Kendingsmærke for perron ved trinbrætter´´
´´Mærket anbringes ikke ved trinbrætter på elektrificerede strækninger´´
Så i SIR 1944 med rettelsesblad nr. 491 vil man heller ikke have den på S banen.
Mvh
Bent

Jeg har netop passeret Høvelte trinbrædt (sydgående) og set både 17.5 & 17.7 opstillet i det nordgående spor.
17.5 står også syd for Lyngby i det nordgående spor for sydgående rangertræk til Nærumbanen.

Det må være en grund til at der står "normalt" i SR.

Allan

Godaften
Er det ikke sådan at mærkerne 17.5 og 17.7 hører til den fri bane.
På S banen er stansnings steder betegnet som stationer, med undtagelser som Høvelte, som nævnt andetsteds i tråden.
Mvh.
Bent Winther

På S banen er stansnings steder betegnet som stationer, med undtagelser som Høvelte, som nævnt andetsteds i tråden.

Dybbølsbro T, Vesterport T?

Godaften
Er det ikke sådan at mærkerne 17.5 og 17.7 hører til den fri bane.
På S banen er stansnings steder betegnet som stationer, med undtagelser som Høvelte, som nævnt andetsteds i tråden.
Mvh.
Bent Winther

Hmmm ..., den forklaring holder vist ikke i byretten
- der er mange standsningssteder på S-banen, der er trinbrætter og således lgger på fri bane (osamt et enkelt eller to, der ligger indenfor en stationsgrænse ...)
vh
LH

Godaften
Er det ikke sådan at mærkerne 17.5 og 17.7 hører til den fri bane.
På S banen er stansnings steder betegnet som stationer, med undtagelser som Høvelte, som nævnt andetsteds i tråden.
Mvh.
Bent Winther

Hmmm ..., den forklaring holder vist ikke i byretten
- der er mange standsningssteder på S-banen, der er trinbrætter og således lgger på fri bane (osamt et enkelt eller to, der ligger indenfor en stationsgrænse ...)
vh
LH

Det er den rent SR-mæssige udlægning, men for brugerne betegnes alle standsningssteder stationer.

Mvh.
Poul.

Godaften
Er det ikke sådan at mærkerne 17.5 og 17.7 hører til den fri bane.
På S banen er stansnings steder betegnet som stationer, med undtagelser som Høvelte, som nævnt andetsteds i tråden.
Mvh.
Bent Winther

Hmmm ..., den forklaring holder vist ikke i byretten
- der er mange standsningssteder på S-banen, der er trinbrætter og således lgger på fri bane (samt et enkelt eller to, der ligger indenfor en stationsgrænse ...)
vh
LH

Det er den rent SR-mæssige udlægning, men for brugerne betegnes alle standsningssteder stationer.

Mvh.
Poul.

Korrekt, Poul (det har vist også være berørt andetsteds i dette eller det beslægtede forum), men de pågældende mærker opsættes ikke for publikums skyld, men netop af "SR-mæssige" årsager. Og det er derfor, BW's forklaring ikke holder ...

vh
LH

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

SR mærkerne 17.5. og 17.7. på S-baner