Avatar

Et smukt arrangement: Én diamant og to englændere i Esbjerg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/8 2013, 16:48 (4143 dage siden)

Søndag den 4. august 2013 gennemfotograferede jeg Esbjerg havnebane. Jeg havde ikke forberedt mig i detaljen, men spadserede simpelthen fra den ene ende til den anden (eller rettere: til de to andre ender, for havnebanen strækker sig jo både mod øst og mod vest).

Kort tid efter jeg havde lagt fra land på Esbjerg station, stødte jeg på dette fine arrangement: En diamantkrydsning med to englændere. Det findes/har sandsynligvis fandtes mange andre steder; men jeg blev ærlig talt lidt paf over at finde et sådan arrangement i så fin stand, knap 50 år efter det blev etableret.

Jeg ved godt at hele pivtøjet sandsynligvis slet ikke må eller kan befares. Men flot ser det altså ud.

Efterfølgende har jeg fundet en skematisk sporplan, der viser sammenhængen.

Men venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Set mod syd . Lige fremme ser vi englænderen og skråt fremme til højre for denne ser vi diamantkrydsningen.
[image]
Set mod syd. Nederst til venstre den første englænder, herefter diamantkrydsningen og længere fremme til højre den næste englænder.
[image]
Set mod syd. Fotografen står midt i diamantkrydsningen.
[image]
Set mod nord.
[image]
Set mod nord.
Alle fotos: Sydlige del af Esbjerg station, søndag den 4. august 2013. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]

Udsnit af skematisk sporplan 14. november 1953, senest rettet 15. februar 1966. Havnen ligger mod venstre og stationen mod højre. Klik på sporplanen for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak