Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 20/02-23, 09:47Mener det var et bevilligsteknisk/formålsparagraf lignende spørgsmål (rejseplanen er et aktieselskab ejet af offentlige firmaer, der modtager betaling fra Staten i en eller anden form), om at Rejseplanen ikke måtte afvise "fri trafik" operatører.Det er nogle år siden, og striden gik på at DSBs tog til/fra Hamburg var med, mens X2000 til Stockholm ikke var det - netop som konsekvens af, at man dengang fik datafilerne fra DSB (der vist iøvrigt er eneste operatør, der er med i ejerkredsen der ellers består af trafikkøbere)
/Lasse
BAT (Bornholms Regionskommune) er medejer og operatør, omend ikke togoperatør.
Korrekt at Rejseplanen ikke må afvise operatører, men det er ikke det samme som at de skal inkludere alle operatører (i fri trafik) før det ønskes.
"Lov om ændring af lov om trafikselskaber og jernbaneloven (Fremme af digitale mobilitetstjenester m.v.)", LOV nr 206 af 05/03/2019, § 27:
Stk. 7. Rejsekort & Rejseplan A/S skal give udmeldte økommuner, jf. § 1, stk. 3, og jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt, mulighed for at blive tilsluttet det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem.
Stk. 8. Rejsekort & Rejseplan A/S skal give tredjepart adgang til at få vist sine transportdata i rejseplan- og rejsekortsystemet.
Stk. 9. Rejsekort & Rejseplan A/S skal udarbejde en forretningsplan, som skal indeholde en strategi for
1) at samle det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem i én mobilitetstjeneste,
2) at skabe de bedst mulige rammer for tredjeparts adgang til selskabets tjenester og
3) at skabe bedst mulig adgang for tredjeparts videresalg af billetter.
Som Rejseplanen også selv skriver:"Alle udbydere af mobilitetsformer, der ønsker at blive tilsluttet Rejseplanen, kan kontakte os for at få tilsendt informationer om datakrav og vilkår."
Altså, hvis der ønskes adgang, skal der gives adgang.