Citat fra: esni Dato 2/03-25, 07:05Jeg er godt klar over at godsselskaberne selv skal betale, men derfor er de stadig af betydning for projektet.
Mjaeh, egentlig ikke.
Vi kan hurtigt blive enige om, at det er vigtigt at godsselskaberne har trækkraft udstyret med ETCS, og at de stadig kan køre efter ETCS begynder at blive rullet ud på hovedstrækningerne. Men for
projektet Signalprogrammet er det ikke af betydning, for godsselskaberne er ikke omfattet af projektet. DSB og andre passageroperatører
er omfattet, og det er således Banedanmarks ansvar at disse selskabers materiel bliver udstyret til at køre på ETCS.
Så Banedanmarks statusrapporter til Folketinget er ikke bare en opgørelse over hvor langt de forskellige selskaber er nået - det er en opgørelse over hvor langt Banedanmark er nået, for på trods af sløve og forsinkede underleverandører er Signalprogrammet Banedanmarks projekt og Banedanmarks ansvar.
Sagt på en anden måde, det er ikke en status over hvor langt fx DSB er nået med at bygge udstyr ind i deres tog. Det er et status over hvor langt Banedanmark er nået med at bygge udstyr ind i DSB's tog. At DSB så medvirker i den proces er egentlig ikke så vigtigt.
Og derfor indgår godsselskaberne ikke i rapporten, for udstyr til deres tog er ikke en del af Banedanmarks projekt, Signalprogrammet. Det må de, for nu at gentage mig selv, selv ligge og rode med.
Jeg ved at Green Cargo kører med Vectron gennem Danmark, leaset fra Alpha Train. Jeg har ladet mig fortælle at Hector Rail også har leaset Vectron fra Alpha Train til kørsel gennem Danmark, men jeg ved ikke om de faktisk kører med dem endnu. Jeg mindes også at have set Vectron fra Railpool i Danmark, men tør ikke sige hvem de kører for.
DB Cargo bygger ETCS ind i EG'erne og arbejder vistnok på at få BR 187 klar til kørsel i Danmark, men jeg ved ikke noget om hvor langt de er.