Citat fra: steenth Dato 7/05-23, 22:47Men der er også dækning af Metro og RER i Saint-Denis. Letbanen supplere ved at dække de områder, som ikke dækkes af andre a.la. Hovedstads Letbane. Men Saint-Denis er en forstad, mens brokvarterne i København er mere en del af byen.
Metroen og RER benyttes til at få folk ind til Paris. Letbanen er til at få folk til Saint-Denis fra de omgivende områder, og til transport internt i Saint-Denis.
Citat fra: steenth Dato 7/05-23, 22:47Der er stadig ikke specielt god dækning af indre Nørrebro og Rigshospitalet. Og så jeg har nævnt Bispebjerg.
Rigshospitalet ligger inden for 1000 meter af tre forskellige metrostationer. Det er ikke ligefrem dårlig dækning. Hvis man gerne vil binde Rigshospitalet bedre sammen med området inden for Ringbanen, så er letbane bedst fordi man kan forbinde det i flere retninger med flere letbanelinjer, i stedet for kun to retninger med én metrolinje. Hvis man gerne vil binde hospitalet sammen med resten af regionen, så er en S-togs eksprestunnel bedst fordi man så undgår skift og samtidig forbedrer kapaciteten på resten af S-togsnettet.
Citat fra: steenth Dato 7/05-23, 22:47Københavns Kommune vurdere at et letbanen ikke kan aflaste M1/M2 over havnesnittet, fordi folk vælger den hurtigere metro. Selvom letbane er billigere..
De lavede aldrig nogen analyse af letbanescenariet. At folk ikke ville benytte en letbane er blot en antagelse de gjorde. Den dag i dag er der masser af folk der bruger Linje 5C gennem havnesnittet, på trods af at den er langsommere end en letbane i samme trace ville være. Det kommer helt an på hvor man skal hen. Hvis du ankommer til byen med S-tog og skal til området lige omkring Christianshavn St eller Amagerbro St, så tager man selvfølgelig metroen fra Nørreport. Men hvis man skal til områderne ind imellem, for eksempel områder på Amager Boulevard, så kunne man med fordel tage letbanen fra København H, på grund af dens hyppigere stop. Derfor vil den helt sikkert have en aflastende effekt... især hvis den så fortsatte ned ad Amagerbrogade.
Citat fra: steenth Dato 7/05-23, 22:47De fleste byer i Østeuropa inklusiv Østberlin have bevaret sporvogne... og udbygget det. I København inden for Ringbane vil det bare blive endnu engang sporvogne... med dårlige frekvens og langsommere hastighed.
Jeg taler ikke for at droppe alle investeringer i metro. Det har jeg aldrig gjort. Jeg er absolut enig i at København godt kunne bruge mere metro. Jeg mener bare at man bør benytte det rette værktøj til opgaven, i stedet for at stirre sig blind på at metro er det eneste rigtige. Metro og letbane bør benyttes i samspil.
Bispebjerg ligger under 6 kilometer fra indre by - det er præcist den afstand hvor en letbane kan være hurtigere for passagererne end en metro. Med en letbane med eget tracé i Linje 6A og 4As nuværende ruter ville Bispebjerg stå ganske godt - og så ville de have højklasset trafik ind til byen i to forskellige retninger, men også ud til Buddinge. En metro derimod ville kun tage passagerer i én retning ind mod byen, og ville ikke fortsætte ud til Buddinge.
En letbane har højere hastighed end traditionelle sporvogne, og fordi den ikke sidder fast i trafikken kan den også have højere frekvens.
Læg desuden mærke til det nordøstlige Berlin - her er et stort område uden for ringbanen men inden for S75-linjen til Wartenberg. Hele dette område betjenes udelukkende af sporvogn/letbane. Sporvognen er lidt langsommere end S-bahn, men til gengæld er netværket meget mere fintmasket og giver derfor nær transport til mange flere folk. Området er ganske velbetjent af den offentlige transport, og der hvor sporvognen kører som en letbane kan den også skyde en pæn gennemsnitshastighed. Og hvis man kommer meget langt udefra (10+ km), er der netop omstigningsmulighed til S-bahn så man ikke behøver at køre med letbanen hele vejen ind. På samme måde kan man også få omstigning fra en 6A-letbane til S-tog i Buddinge.
Citat fra: steenth Dato 7/05-23, 22:47Og er reelt ikke plads de fleste steder til både den nuværende trafik og en letbane... det kommer til at dele om pladsen.
Der er masser af plads. Man skal bare være modig nok til at tage den fra bilerne og give den til den offentlige transport. Det bør ikke være en selvfølge at biler har førsteret til
alle de vigtige gader i en by. Selvfølgelig skal der være plads til biler i byen også, men det ville være en god ide at tage et par vejbaner hist og her for at gøre den offentlige transport hurtigere.