Hej

kom forleden dag til at tænke over, hvad er forskellen på én station og én banegård

Citat fra: vollensir Dato 30/04-23, 10:46Hej

kom forleden dag til at tænke over, hvad er forskellen på én station og én banegård

Stavningen...

Citat fra: vollensir Dato 30/04-23, 10:46Hej

kom forleden dag til at tænke over, hvad er forskellen på én station og én banegård

Facebookopslag fra sproget.dk 

"Siger du 'banegård', 'station' eller begge dele? Og i så fald – tænker du over hvornår du siger hvad? Selvom de to ord umiddelbart kan bruges synonymt, betyder de faktisk noget lidt forskelligt. 'Banegård' kommer af tysk 'Bahnhof' (ODS) og defineres i Den Danske Ordbog som en 'stor jernbanestation med driftsanlæg og mange spor og forbindelser til andre stationer'. 'Station' kommer dels af det franske 'station' dels fra latin 'statio' der betyder 'opholdssted' (DDO). Det betegner en 'holdeplads for tog (eller rutebiler) hvor passagerer kan stige af eller på, oftest med en bygning med billetsalg, ventesal og andre faciliteter' (DDO). Den væsentligste forskel på 'banegård' og 'station' er størrelsen. Mens en 'station' har relativt få spor, bruges 'banegård' nemlig kun om de største stationer og dertilhørende hovedbygninger."

Det er derfor, f.eks. Brønderslev station ligger på Banegårdspladsen 😊

Citat fra: vestjyden Dato 30/04-23, 12:29

Citat fra: vollensir Dato 30/04-23, 10:46Hej

kom forleden dag til at tænke over, hvad er forskellen på én station og én banegård

Facebookopslag fra sproget.dk 

"Siger du 'banegård', 'station' eller begge dele? Og i så fald – tænker du over hvornår du siger hvad? Selvom de to ord umiddelbart kan bruges synonymt, betyder de faktisk noget lidt forskelligt. 'Banegård' kommer af tysk 'Bahnhof' (ODS) og defineres i Den Danske Ordbog som en 'stor jernbanestation med driftsanlæg og mange spor og forbindelser til andre stationer'. 'Station' kommer dels af det franske 'station' dels fra latin 'statio' der betyder 'opholdssted' (DDO). Det betegner en 'holdeplads for tog (eller rutebiler) hvor passagerer kan stige af eller på, oftest med en bygning med billetsalg, ventesal og andre faciliteter' (DDO). Den væsentligste forskel på 'banegård' og 'station' er størrelsen. Mens en 'station' har relativt få spor, bruges 'banegård' nemlig kun om de største stationer og dertilhørende hovedbygninger."

Nå. Sproget.dk har ikke opdaget at "banegård" er forsvundet fra sproget, bortset fra i Jylland. Østerport Station og Roskilde Station er større end Århus Hovedbanegård, men kaldes alligevel stationer.

"Banegård" og "Hovedbanegård" burde forbeholdes de togekspeditionssteder hvorover der forefindes en egentlig banegårdshal der tillader skifte mellem transportmidlerne uden påvirkning af blæst, islag, nedbør og sne.

Tønder Hovedbanegård bliver dermed mere en simpel station end en regulær banegård.

Til gengæld kommer Kongens Nytorv og Nørreport i nærheden af at være banegårde - hvis ikke det var for den trælsomme omstigning til busser. 

https://da.wikipedia.org/wiki/Baneg%C3%A5rdshal

Og så er der de signaltekniske stationer, men det er jo en truet dyreart med det nye system.

I fortsættelse af min nedenstående kommentar:

Som næsten sædvanlig er den tyske udgave af artiklen bedre. Bla. afsløres det at vi også har en banegård med banegårdshal for enden af strkn. 3 i Gedser. Pt. er strkn. 3 "hvilende" men hvem ved hvad fremtiden vil  bringe.

https://de.wikipedia.org/wiki/Bahnhofshalle

Nu er vi godt nok lidt udenfor emnet, men kan overdækningen på Flintholm station også kaldes for en banegårdshal?

Citat fra: Jimbow Dato 30/04-23, 19:44Nu er vi godt nok lidt udenfor emnet, men kan overdækningen på Flintholm station også kaldes for en banegårdshal?

Nej. Flintholm er lavet for at arkitekter kan vise den frem til hinanden i magsvejr og sige ih og næh og åh.

Hvis Flintholms overdækning var lavet for de rejsende havde tagene som minimum hældt modsat så åbningerne var mindst ud mod vinden og de to lavninger i stedet havde hvælvet sig over de rejsende. Siderne skulle gerne have haft forlængelser nedadtil i siderne til 2½ - 3 m over terræn for at holde snefog og regnstorm ude. Det ville ikke have set så flot ud men ville have beskyttet de rejsende meget bedre.

Mange tyske stationer er afskyeligt grimme når de bare består af et langt, måske endda mørkt,  rør i sporenes længderetning men er til gengæld særdeles effektive til det de er der for.

Høje Taastrup St. var oprindeligt planlagt med banegårdshal. Nørrebro kunne være blevet til noget fornuftigt hvis overdækningen var blevet længere.

Citat fra: vollensir Dato 30/04-23, 10:46Hej

kom forleden dag til at tænke over, hvad er forskellen på én station og én banegård

Jeg prøvede lige for sjov at spørge den kunstig intelligens chat GPT da jeg alligevel havde den åben. Her er den svar.

"Generelt set er forskellen mellem en station og en banegård relateret til størrelsen og faciliteterne på stedet.

En station er normalt et mindre sted langs en jernbanelinje, hvor togene stopper for at tage passagerer ombord og lade dem stige af. En station kan have et enkelt spor og en enkelt perron, og den kan være ubemandet eller have en lille billetbod. Nogle stationer kan have faciliteter som et venteskur og en bænk til passagererne.

En banegård er normalt en større station med flere spor, flere perroner og flere faciliteter. En banegård kan have flere bygninger, herunder en hovedbygning, en billetbod, en restaurant eller en kiosk, og andre faciliteter som toiletter og parkeringspladser. En banegård kan også have flere tog, der stopper der, og derfor er der normalt mere aktivitet og travlhed på en banegård end på en mindre station.

Der er dog ingen faste regler for, hvad der definerer en station versus en banegård, og nogle gange kan disse udtryk bruges om hinanden eller om forskellige typer jernbanestationer på tværs af forskellige lande og regioner."

Citat fra: Per Holm Dato 30/04-23, 20:02

Citat fra: Jimbow Dato 30/04-23, 19:44Nu er vi godt nok lidt udenfor emnet, men kan overdækningen på Flintholm station også kaldes for en banegårdshal?

Nej. Flintholm er lavet for at arkitekter kan vise den frem til hinanden i magsvejr og sige ih og næh og åh.

Hvis Flintholms overdækning var lavet for de rejsende havde tagene som minimum hældt modsat så åbningerne var mindst ud mod vinden og de to lavninger i stedet havde hvælvet sig over de rejsende. Siderne skulle gerne have haft forlængelser nedadtil i siderne til 2½ - 3 m over terræn for at holde snefog og regnstorm ude. Det ville ikke have set så flot ud men ville have beskyttet de rejsende meget bedre.

Mange tyske stationer er afskyeligt grimme når de bare består af et langt, måske endda mørkt,  rør i sporenes længderetning men er til gengæld særdeles effektive til det de er der for.

Høje Taastrup St. var oprindeligt planlagt med banegårdshal. Nørrebro kunne være blevet til noget fornuftigt hvis overdækningen var blevet længere.

Flintholm kunne i øvrigt også godt trænge til at få vasket sit tag

Citat fra: Per Holm Dato 30/04-23, 18:31"Banegård" og "Hovedbanegård" burde forbeholdes de togekspeditionssteder hvorover der forefindes en egentlig banegårdshal der tillader skifte mellem transportmidlerne uden påvirkning af blæst, islag, nedbør og sne.

Og dermed placeres Københavns Hovedbanegård vel i kategorien station, da både taxa- og busholdepladserne er ude i fri luft og i høj grad påvirket af blæst og nedbør. 

Citat fra: Michael Deichmann Dato 30/04-23, 18:54Og så er der de signaltekniske stationer, men det er jo en truet dyreart med det nye system.

De findes skam stadig i det nye system. For eksempel Funder, har eget sikringsanlæg, det samme på de andre strækninger.

Strkn. 35 Funder (Fu) er et "område med sporskifter"