Citat fra: Jensen123 Dato 17/02-23, 11:17Banedanmark har åbenbart midlertidigt forbudt Nordjyske Jernbaner, at anvende stationerne i Hjørring og Frederikshavn. Svaret på hvad faren konkret går ud på blæser i vinden, men der er kriterier lader det sig forstå. Tilsyneladende kriterier så alvorlige, at det åbenbart ikke er muligt, at konkretisere dem for passagerer og befolkningen iøvrigt. https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/otto-slaar-haardt-banedanmark-lukker-nordjysk-togdrift-ned/4130555
BaneDanmark indførte for nogle år siden en politik, der siger at de lukker for al togtrafik de steder hvor det blæser for kraftigt. Nøjagtig hvor grænsen går, mindes jeg ikke, men "vindstød af orkanstyrke" er helt klart over grænsen.
Rationalet bag den beslutning er let at tænke sig til: hvis (når) der vælter træer ned over skinnerne eller køreledninger bliver revet over, er det hurtigere og nemmere at genoprette driften hvis troljer og vedligeholdelseskøretøjer kan køre direkte ud til ulykkesstedet, og der ikke holder en række af tog i vejen.
Et tog, der ikke kan køre grundet væltede træer eller manglende kørestrøm, er et problem i sig selv, men det er også et problem der udvikler sig. For uden strøm er der ingen varme, og efter kort tid heller ingen lys. Og selvom dieseltog er bedre i stand til at holde stille længe, så løber de også tør for brændstof på et tidspunkt og får samme problem.
Hvad Nordjyske Jernbaner gør på deres egen infrastruktur må de selv om, men på BaneDanmarks infrastruktur - herunder Frederikshavn og Hjørring stationer - er der altså kun én sherif.