Citat fra: TWB Dato 16/01-23, 14:44Med andre ord og for at bruge din tankegang - så skulle man "nøjes" med at toget til Tyskland kun kørte mellem Nykøbing F & Hamburg.
Hvorfor kan rejsende fra København ikke tage et regional eller lyntog til Nykøbing. F.?
Jeg synes det er meget dårlige argumenter du fremfører for at lade rejsende syd for Ringsted skal blive overset.
Hvis toget KUN må medtage rejsende til og fra Tyskland og folk alligevel stiger ombord - så rejser det ikke med korrekt rejsehjemmel.
Man kan ikke bruge et Rejsekort til Tyskland.
Så løber man risikoen og hopper på toget undervejs og bliver kontrolleret og kun har rejsekort - så er det vel en bøde?
Så at sammenligne med indenlandske forhold i øvrigt giver ikke mening.
Kort sagt har København et opland der er cirka fem gange så stort som alle de andre byer på strækningen til sammen. Derfor bør der være direkte lyntog fra København til Hamborg med få eller ingen stop undervejs... og så bør der være InterCity-tog til byerne af mellemstørrelse. Og folk i de helt små byer (e.g. Lundby) må så skifte til IC-toget til Hamborg i Nykøbing F.
Det er ganske simpelt. Eksprestoget standser kun i de største byer. InterCity-toget kører med flere stop. Og regionaltoget kører med færrest stop og kører ikke nødvendigvis hele vejen. Og ja, så må beboerne i de små byer overleve uden de hurtigste forbindelser.
Spørgsmålet bliver så hvor mange tog der er interesse i at køre mellem København og Hamborg til at begynde med (det vil nok stige over tid). Hvis der ikke er interesse i også at køre de langsommere InterCity-tog, så må der ske en afvejning af om man skal tilgodese Odense med et stop i Ringsted, eller tilgodese Næstved, Vordingborg og Nykøbing F med et stop i sidstnævnte.
Jeg tror ofte at det her forum undervurderer vigtigheden af hurtige tog uden stop mellem de største byer. De tog tiltrækker rigtig mange passagerer, og bare et par enkelte ekstra stop kan betyde en betydelig nedgang i konkurrenceevne.