Citat fra: Niels Munch Dato 25/11-22, 17:10

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 16:13

Citat fra: Niels Munch Dato 25/11-22, 16:00

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 15:19Eller har nogle været så forudseende at vælge tilstrækkelig kraftige skinner når f.eks. Østbanen skal have udskiftet skinnerne?

Det spørgsmål vil jeg klassificere som "retorisk", inden nogen får skrevet "tumpet".

M.v.h.
Niels

Det var ganske vist før du fik ansvaret for Østbanen - men årsagen til at man med relativ lidt trafik gennem årene allerede for flere år siden måtte reducere såvel hastighed som vægt af tog på Østbanen var vel at skinnerne var for svage?

Så var det årsagen - så er spørgsmålet vel ikke helt retorisk?

Da jeg ikke er sikker på, du har kronologi m.v. i orden, vil jeg præcisere:

1. Østbanen blev i første halvdel af 1980'erne - og efter Privatbanetilsynets direktiv - spormoderniseret med overbygning IV (37 kg/m skinner på duoblok-sveller i skærbeballast) og var herefter klassificeret som en 75 km/t jernbane, befaret med Y-tog i halvtimedrift. (I parentes bemærkes, at Lollandsbanen blev moderniseret med 45 kg/m til 100 km/t).

2. Nye LINT-tog blev indsat på Østbanen i 2009 og Y-togene udfaset.

3. Strækningshastigheden blev forhøjet til 100 km/t efter en grundig sporjustering m.v., og en forbedret køreplan indførtes ved køreplanskiftet DEC 2011.

4. Selv om overbygning IV iflg. regelværket uden problemer kan bære akseltrykket fra LINT-tog, var Trafikstyrelsen betænkelig ved togets dynamiske påvirkninger på den nu ældre overbygning ved acceleration og nedbremsning til/fra 100 km/t, hvorfor daværende Regionstog måtte gøre foranstaltninger til at reducere togets bruttovægt og dermed akseltryk, se f.eks. tråden: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=32105.

5. Under indtryk af såvel over- som underbygningens tilstand valgte Lokaltog at vende tilbage til en 75 km/t køreplan ved køreplanskiftet DEC 2019, se: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=145835 - og man kæmper, som du ved, for en fornyelse af det nu ca. 40 år gamle spor.

6. Jeg var beskæftiget med Østbanen/Hovedstadens Lokalbaner 1985-2005.

M.v.h.
Niels

Tak Niels for svar.

Så dybest set tog man en chance da man øgede hastigheden i 2011.
Havde man beholdt hastigheden på de 75 km/h var skinneudskiftningen måske udskudt i nogle år.
Og indkøb af "tungere" togsæt end de oprindelige Y-tog var vel ikke heller optimalt.

Så - her er jeg virkelig på glatis - vil tungere batteritog belaste nuværende skinner på Tølløsebanen og er de skinner som tænkes som erstatning på Østbanen så kraftige  nok til batteritog med 100 km/h?

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 17:56

Citat fra: Niels Munch Dato 25/11-22, 17:10

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 16:13

Citat fra: Niels Munch Dato 25/11-22, 16:00

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 15:19Eller har nogle været så forudseende at vælge tilstrækkelig kraftige skinner når f.eks. Østbanen skal have udskiftet skinnerne?

Det spørgsmål vil jeg klassificere som "retorisk", inden nogen får skrevet "tumpet".

M.v.h.
Niels

Det var ganske vist før du fik ansvaret for Østbanen - men årsagen til at man med relativ lidt trafik gennem årene allerede for flere år siden måtte reducere såvel hastighed som vægt af tog på Østbanen var vel at skinnerne var for svage?

Så var det årsagen - så er spørgsmålet vel ikke helt retorisk?

Da jeg ikke er sikker på, du har kronologi m.v. i orden, vil jeg præcisere:

1. Østbanen blev i første halvdel af 1980'erne - og efter Privatbanetilsynets direktiv - spormoderniseret med overbygning IV (37 kg/m skinner på duoblok-sveller i skærbeballast) og var herefter klassificeret som en 75 km/t jernbane, befaret med Y-tog i halvtimedrift. (I parentes bemærkes, at Lollandsbanen blev moderniseret med 45 kg/m til 100 km/t).

2. Nye LINT-tog blev indsat på Østbanen i 2009 og Y-togene udfaset.

3. Strækningshastigheden blev forhøjet til 100 km/t efter en grundig sporjustering m.v., og en forbedret køreplan indførtes ved køreplanskiftet DEC 2011.

4. Selv om overbygning IV iflg. regelværket uden problemer kan bære akseltrykket fra LINT-tog, var Trafikstyrelsen betænkelig ved togets dynamiske påvirkninger på den nu ældre overbygning ved acceleration og nedbremsning til/fra 100 km/t, hvorfor daværende Regionstog måtte gøre foranstaltninger til at reducere togets bruttovægt og dermed akseltryk, se f.eks. tråden: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=32105.

5. Under indtryk af såvel over- som underbygningens tilstand valgte Lokaltog at vende tilbage til en 75 km/t køreplan ved køreplanskiftet DEC 2019, se: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=145835 - og man kæmper, som du ved, for en fornyelse af det nu ca. 40 år gamle spor.

6. Jeg var beskæftiget med Østbanen/Hovedstadens Lokalbaner 1985-2005.

M.v.h.
Niels

Tak Niels for svar.

Så dybest set tog man en chance da man øgede hastigheden i 2011.
Havde man beholdt hastigheden på de 75 km/h var skinneudskiftningen måske udskudt i nogle år.
Og indkøb af "tungere" togsæt end de oprindelige Y-tog var vel ikke heller optimalt.

Så - her er jeg virkelig på glatis - vil tungere batteritog belaste nuværende skinner på Tølløsebanen og er de skinner som tænkes som erstatning på Østbanen så kraftige  nok til batteritog med 100 km/h?

Ja, du er i den grad på glatis og træffer nogle slutninger, der afspejler, at dit kendskab er omvendt proportional med den skråsikkerhed, hvormed du diskuterer materien. F.eks. overser du, at Tølløsebanen nylig er færdigmoderniseret "efter alle kunstens regler".

Og hermed tillader jeg mig at forlade debatten; for min skyld må du, formentlig i overensstemmelse med dine ønsker, få det sidste ord, hvis kvalitet det så tilkommer andre forumlæsere at vurdere.

M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 25/11-22, 18:08

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 17:56

Citat fra: Niels Munch Dato 25/11-22, 17:10

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 16:13

Citat fra: Niels Munch Dato 25/11-22, 16:00

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 15:19Eller har nogle været så forudseende at vælge tilstrækkelig kraftige skinner når f.eks. Østbanen skal have udskiftet skinnerne?

Det spørgsmål vil jeg klassificere som "retorisk", inden nogen får skrevet "tumpet".

M.v.h.
Niels

Det var ganske vist før du fik ansvaret for Østbanen - men årsagen til at man med relativ lidt trafik gennem årene allerede for flere år siden måtte reducere såvel hastighed som vægt af tog på Østbanen var vel at skinnerne var for svage?

Så var det årsagen - så er spørgsmålet vel ikke helt retorisk?

Da jeg ikke er sikker på, du har kronologi m.v. i orden, vil jeg præcisere:

1. Østbanen blev i første halvdel af 1980'erne - og efter Privatbanetilsynets direktiv - spormoderniseret med overbygning IV (37 kg/m skinner på duoblok-sveller i skærbeballast) og var herefter klassificeret som en 75 km/t jernbane, befaret med Y-tog i halvtimedrift. (I parentes bemærkes, at Lollandsbanen blev moderniseret med 45 kg/m til 100 km/t).

2. Nye LINT-tog blev indsat på Østbanen i 2009 og Y-togene udfaset.

3. Strækningshastigheden blev forhøjet til 100 km/t efter en grundig sporjustering m.v., og en forbedret køreplan indførtes ved køreplanskiftet DEC 2011.

4. Selv om overbygning IV iflg. regelværket uden problemer kan bære akseltrykket fra LINT-tog, var Trafikstyrelsen betænkelig ved togets dynamiske påvirkninger på den nu ældre overbygning ved acceleration og nedbremsning til/fra 100 km/t, hvorfor daværende Regionstog måtte gøre foranstaltninger til at reducere togets bruttovægt og dermed akseltryk, se f.eks. tråden: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=32105.

5. Under indtryk af såvel over- som underbygningens tilstand valgte Lokaltog at vende tilbage til en 75 km/t køreplan ved køreplanskiftet DEC 2019, se: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=145835 - og man kæmper, som du ved, for en fornyelse af det nu ca. 40 år gamle spor.

6. Jeg var beskæftiget med Østbanen/Hovedstadens Lokalbaner 1985-2005.

M.v.h.
Niels

Tak Niels for svar.

Så dybest set tog man en chance da man øgede hastigheden i 2011.
Havde man beholdt hastigheden på de 75 km/h var skinneudskiftningen måske udskudt i nogle år.
Og indkøb af "tungere" togsæt end de oprindelige Y-tog var vel ikke heller optimalt.

Så - her er jeg virkelig på glatis - vil tungere batteritog belaste nuværende skinner på Tølløsebanen og er de skinner som tænkes som erstatning på Østbanen så kraftige  nok til batteritog med 100 km/h?

Ja, du er i den grad på glatis og træffer nogle slutninger, der afspejler, at dit kendskab er omvendt proportional med den skråsikkerhed, hvormed du diskuterer materien. F.eks. overser du, at Tølløsebanen nylig er færdigmoderniseret "efter alle kunstens regler".

Og hermed tillader jeg mig at forlade debatten; for min skyld må du, formentlig i overensstemmelse med dine ønsker, få det sidste ord, hvis kvalitet det så tilkommer andre forumlæsere at vurdere.

M.v.h.
Niels

Kære Niels

Jeg nøjes med at notere at du ikke svarer på mine spørgsmål.

Sarkasme skal man altid være varsom med!

Hav en god aften.

Citat fra: TWB Dato 25/11-22, 15:19

Citat fra: Jan Pedersen Dato 25/11-22, 14:07

Citat fra: Niels Munch Dato 24/11-22, 17:35@ TWB: Jeg sidder i mit stille sind og spekulerer over, hvad jeres - efterhånden uendelige - diskussion om autonome vejkøretøjer etc. egentlig har at gøre med denne tråds emne "Tvivl om nye batteritog til Lokaltog"?

I burde måske gået et andet sted hen og fortsætte kampen dér?

M.v.h.
Niels

Lige mine ord Niels.

Ikke uenig- men forsøg du at få nogle af de andre til konstant at undlade at kommentere og efterlyse beviser!
Det er vel uhøfligt ikke at svare?

Men fraset for det - så fik jeg aldrig svar på spørgsmålet om disse batteritog i forhold til skinnerne ender med at medføre større slid så man om føje år påny skal fjerne sæder og køre med nedsat fart.

Eller har nogle været så forudseende at vælge tilstrækkelig kraftige skinner når f.eks. Østbanen skal have udskiftet skinnerne?

Og på Lolland er skinnerne vel så tilpas gamle og knapt så kraftige - så selvom det ikke er anført i materialet til Regionsrådet - så er det måske forklaring på at batteritog ikke kommer ned og køre på sydhavsøerne??

Du kan få lidt mere svar ang Lolland i mine links længere oppe i indlæget.

Bare for at sikre søndagsfreden:

Der er naturligvis styr på akseltryk, metervægt, kurveradier, opholdstider, hastigheder, energiforbrug, koblingstid og deslige i forhold til Lokaltogs anskaffelse af batteritog.

Togene vil kunne køre på alle Lokaltogs baner i Region Sjælland (det er dem, der betaler), samt køre fra alle disse baner og ind til København eller Københavns Lufthavn Kastrup, hvis man skulle få lyst til det (og naturligvis også køre tilbage igen). Når ETCS indføres på Øresundsbron, vil de også kunne køre på batteridrift et stykke op i Sverige.

En indsættelse gennem tunnellerne på Storebælt og Femern er ikke umiddelbar mulig. Her kræves særlig opdeling af tog i "sektioner", der i praksis kan betyde, at et to-vognstog skal have branddøre mellem vognkasserne, og dét er der ingen af to-vognstogene på markedet, der har, så det vil blive dyrt, at være den første (løsningerne er der, men der skal betales for godkendelsen)


/Lasse

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 27/11-22, 10:18En indsættelse gennem tunnellerne på Storebælt og Femern er ikke umiddelbar mulig.

Hvorfor er det ikke samme problem på Øresund?

>Togene vil kunne køre på alle Lokaltogs baner i Region Sjælland (det er dem, der betaler), samt køre fra alle disse baner og ind til København eller Københavns Lufthavn Kastrup, hvis man skulle få lyst til det

.... og hvis der er plads på skinnerne.

Citat fra: krabsen Dato 27/11-22, 11:01

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 27/11-22, 10:18En indsættelse gennem tunnellerne på Storebælt og Femern er ikke umiddelbar mulig.

Hvorfor er det ikke samme problem på Øresund?

Jernbanedelen af Øresundstunnelen er under 5 km. Ved jernbanetunneler over 5 km skal det rullende materiel kunne henføres til en skærpet brandsikkerhedskategori, der bl.a. indebærer opfyldelse af de foranstaltninger, Lasse nævner.

M.v.h.
Niels

Citat fra: Svend Dato 27/11-22, 12:55>Togene vil kunne køre på alle Lokaltogs baner i Region Sjælland (det er dem, der betaler), samt køre fra alle disse baner og ind til København eller Københavns Lufthavn Kastrup, hvis man skulle få lyst til det

.... og hvis der er plads på skinnerne.

Der er masser af plads, Svend. Husk at BDKs kravspec til Signalprogrammet er en voldsom øget kapacitet, samt at infrastrukturinvesteringerne har som mål at fordoble antallet af passagerer indenfor jernbanen, mens DSBs samlede nye flåde kun dækker omkring 50% af dét behov.
Kravene til Lokaltogs nye batteritog i forhold til teknisk reaktionstid, passagerudveksling mm. er selvfølgelig baseret på, at de med 160 km/t ikke kører i vejen for 200 km/t tog, hvis man skulle finde på at køre til København.

Lasse

Mere info om batteritoget til Lokaltog fra seneste udbud:

https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2022/Documents/MOD-2022-00092/Appendix_27_Bilag.%20Lokaltogs%20præsentation%20den%2015%20nov.%202022.pdf

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 

Der er ingen overensstemmelser mellem den præsentation og de udtalelser udvalget er kommet med på baggrund af beslutningen om at genudbyde. 

Dette notat viser også at alt det som udvalget efterspørger, faktisk enten allerede er en del af kontrakten eller kan tilkøbes (borde, wifi, option på 10 yderligere togsæt og toiletter): https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2022/Documents/MOD-2022-00092/Appendix_26_Supplerende%20sagsfremstilling_.pdf

Der var desuden også et udvalgsmedlem der var ude og sige at han mente at genudbud kun ville tage 1-2 måneder, men det er heller ikke korrekt. Et resultat af et genudbud vil ifølge ovennævnte notat først ligge klar i tredje kvartal 2023.

"Masser af plads ...."  siger du det 

Citat fra: Svend Dato 28/11-22, 12:15"Masser af plads ...."  siger du det 

Det har jeg altid sagt Svend - og det ved du også, at jeg altid har ment :-) Intet er umuligt for den, der ikke skal lave det :-)

I dag skulle Forretningsudvalget for Region Sjælland så drøfte sagen om garantistillelse for indkøb af 14 nye batteritog.

Dette skete på grundlag af disse dokumenter (dagsordenspkt. 23 med bilag): https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2022/Sider/Forretningsudvalget%202022-2025/MOD-2022-00092-M%C3%B8de%20d.%2028-11-2022/EMN-2021-02617-28.aspx .

Beslutningen i dag blev: "Sagen udsat til ekstraordinært møde den 6. december 2022."

Altså samme dato, som næste Regionsrådsmøde er berammet til.

M.v.h.
Niels

Citat fra: andersj Dato 24/11-22, 11:56Ifølge "Sjællandske Medier" var det kun CAF der havde afgivet tilbud. Der er også følgende citat: "Ifølge en af de tabende selskaber, Siemens, er udbuddet ikke gået efter bogen, og i et brev til udvalget har Siemens meddelt, at man vil klage over hele udbuddet."

Folketidende har 25.11.2022 sagen om Siemens' klage over udbuddet: https://folketidende.dk/artikel/vraget-batteritogs-producent-genudbud-vil-give-lavere-pris .

Om tidbudspriser m.v. siger Lokaltog: "Lokaltog har modtaget tre bud fra de deltagende leverandører, men af respekt for den obligatoriske stand still-periode og den politiske proces i Region Sjælland kan Lokaltog ikke gå i detaljer omkring forskellene på pris eller øvrige parametre i de deltagende leverandørers bud."

Den politiske behandling i Region Sjælland af sagen om garantistillelse er som nævnt "skudt til hjørne" og forventes behandlet på et ekstraordinært møde i Regionens Forretningsudvalg 06.12.2022.

M.v.h.
Niels