Citat fra: TWB Dato 20/11-22, 20:39Ja - det koster rigtig mange penge at bygge og vedligeholde det danske vejnet.
Sjovt nok fr staten f
mange flere penge ind i statskassen fra vejtrafikken end staten bruger.
Faktisk så mange at nogle af disse bliver brugt på skinnenettet!
Hvis dem som bruger skinnerne skulle betale hvad det reelt koster - så var der ikke mange i vognene!
Og dit argument om kollektiv trafik i yderområderne viser jo lige netop hvad som er galt når man prioriterer tog fremfor anden kollektiv trafik.
I midtjylland har letbanen betydet at busdriften i yderområderne er kraftig beskåret.
I region Sjælland kommer Østbanen med skinneudskiftning til at reducere busdriften i andre områder.
Så er der ikke et ordentligt passagergrundlag- så er skinnedrift nok den dyreste måde at flytte folk på.
Nu burde det er jo ikke fortsætte ud i uendelighed men lad mig stille dig et spørgsmål. Hvordan kan det være at vi i Danmark reducerer service så kraftigt hver gang der sker et eller andet når det ikke er tilfældet i resten af Europa?
Jeg har allerede svaret og det er kort sagt politisk vilje. Vi er blandt de mest konservative på transportpolitik på hele det europæiske kontinent og politikerne har sjældent medvilje til at stille reel finansiering til drift og vedligehold til side med mindre de er fra Radikale, SF, Alternativet, eller Enhedslisten. Og sidst jeg checkede har de næppe kunne skabe et flertal. Og det er alt imens det er almindeligt at politikere fra hele spektrummet investerer grundigt i og respekterer den kollektive trafik i resten af Europa.
I de andre lande er der ikke slagsmål om finansieringen mellem nødvending renovering, en udvidelse med letbane, metro, eller BRT, og driften af linjer.
Situationen er sådan som den står lige nu at vi har en god base at arbejde fra med kollektiv trafik, men der er intet flertal der er villigt til at merinvestere på hele fronten, hvilket er hvad sektoren reelt har brug for når vi sammenligner med vores nabolande. Og når de merinvesteringer er gennemført og man har en bedre service uden at skulle skære et andet sted, så er man i stand til at være en god service for markant flere borgere, hvilket gør at investeringerne har lettere ved at betale sig tilbage, og at kollektiv trafik er en markant bedre forretning der kræver mindre i statsstøtte per passager fordi det fungerer bedre for flere folk! Det er jo ligepræcis det vi ser i Nordsjælland, hvor der er investeret mere i den kollektive trafik generelt og hvor der derfor er markant flere brugere. Merinvesteringerne i sig selv er nok til at skabe efterspørgsel.For mange politikere så er det en hønen eller ægget situation. Skal man bygge investeringen først for at tiltrække efterspørgsel, eller skal man vente med investeringer indtil efter man har efterspørgslen? Det som jeg har set rundt omkring både lokalt og globalt tyder på at investeringen kommer først.
Når infrastrukturen og køreplanerne er på plads er det ellers også nemt nok at udvidde med ekstra kapacitet. Mangel på plads? Køb nogle ekstra togsæt, vogne, eller ledbusser. Nemt nok. Med en vej så ender vi med hvad jeg kan li at kalde "Just one more lane bro, I swear its gonna fix traffic".
Pg undskyld men jeg må dog også bare hurtigt spørge, hvad laver du her? Det er et jernbanerelateret forum men du har ikke gjort andet end at underminere jernbanens rolle i hele diskussionen. Og for hvad? Førerløse biler?
Men anyways back on track. Jeg håber at vi snart kan finde ud af hvad der kommer til at køre på Region Sjællands lokalbaner fremadrettet. Jeg håber personligt på Stadler's Flirt tog, de burde være det bedste kvalitetsmæssigt, men Siemens Mireo kunne også fungere. Og CAF's Civity kunne fungere som sådan men CAF har det med at være et wildcard når det gælder kvalitet så vi må vente og se, men være forsigtige med optimismen hvis de vinder udbuddet.