Citat fra: Per Holm Dato  9/10-22, 00:19

Citat fra: hummel_62 Dato  8/10-22, 23:56Sidespring spørgsmål
Hvorfor så lange s-tog perroner?

De længste perroner er anlagt før S-tog blev opfundet og beregnet til lokomotivtrukne udflugtstog på hell
igdage. (Valbys 270 m er vist de længste)

Da så S-tog blev implementerede kunne ingen se en business-case i at grave noget af dem væk.

S-togsperronerne i Valby er et dårligt eksempel. De er i nyere tid forlænget i retning mod Kh for at give direkte adgang til Toftegårds broen.

Citat fra: Svend Dato  9/10-22, 08:58

Citat fra: Per Holm Dato  9/10-22, 00:19

Citat fra: hummel_62 Dato  8/10-22, 23:56Sidespring spørgsmål
Hvorfor så lange s-tog perroner?

De længste perroner er anlagt før S-tog blev opfundet og beregnet til lokomotivtrukne udflugtstog på hell
igdage. (Valbys 270 m er vist de længste)

Da så S-tog blev implementerede kunne ingen se en business-case i at grave noget af dem væk.

S-togsperronerne i Valby er et dårligt eksempel. De er i nyere tid forlænget i retning mod Kh for at give direkte adgang til Toftegårds broen.

Det kan du godt have ret i -  selv om jeg ikke ved om den omtalte forlængelse er inkluderet i perronlængden.

Men hvorom alting er: Kigger man i Banedanmarks Netredegørelse 2023, bilag 3.6A Perronlængder og -højder finder man en del "lange" perroner, bla. på de ældre stationer. Ved dog ikke hvornår de har fået deres nuv. udformning.

Hvis man kigger lidt i litteraturen så fandt man ret hurtigt i 1930'erne ud af at efterspørgslen på S-togene krævede 8 vogne á 20 meter = 160 meter + en buffer på nogle meter. Nørreport's nærtrafikperron var allerede før S-banen anlagt med en længde på knap 180 meter, så den gjorde i hvert fald at man ikke kunne køre med 10 vogne. Frederikssund-Vanløse-Hellerup-Klampenborg var kun anlagt til kørsel med 6 vogne og den begrænsning ligger stadig på nogle af stationerne mellem Flintholm og Hellerup. Mellem Flintholm og Ny Ellebjerg kan der kun køres med 4 vogne.

180 meter er også blevet rettesnoren på de fleste nybyggede S-togsstationer, undtagen på Køgebugtbanen hvor man kun anlagde dem på 170 meter. Der hvor perronerne så afviger voldsomt i længde er som Per nævner på stationer der tidligere blev betjent af normale tog. Holte, Birkerød og Allerød er alle over 200 meter lange.

Spændende tråd her.
Er der nogen der ved hvad vej vinden blæser mht fuld automatisering som nævnes flittigt i rapporten?
Man kan næsten få det indtryk at det er den vej man vil,til trods for at det også nævnes at man ikke har fortilfælde for en så kompleks overgang.

Mit eget bud, vil være at man som altid skyder det hele til hjørne, og man må ud og levetidtidsforlænge en gang mere, og vi derfor kommer et pænt stykke ind i 30'erne før der sker noget mht nye S-Tog.

Citat fra: Skylight Dato  9/10-22, 22:03Spændende tråd her.
Er der nogen der ved hvad vej vinden blæser mht fuld automatisering som nævnes flittigt i rapporten?
Man kan næsten få det indtryk at det er den vej man vil,til trods for at det også nævnes at man ikke har fortilfælde for en så kompleks overgang.

Mit eget bud, vil være at man som altid skyder det hele til hjørne, og man må ud og levetidtidsforlænge en gang mere, og vi derfor kommer et pænt stykke ind i 30'erne før der sker noget mht nye S-Tog.

DSB's forslag er at anskaffe de nye S-tog med førerrum som senere kan pilles ud. Så kan de køre normalt (og i samdrift med 4. generationstogene) indtil det fuldautomatiske system er færdigt. Derfor kan man godt anskaffe nye tog før automatiseringsprojektet er i gang - de skal "bare" være forberedt til automatisering.

Det er jo ikke i det kørende materiel som sådan udfordringen er, men ombygning af peronner med perrondøre og indhegning af trace mm. CBTS er jo grundlæggende forberedt til førerløs drift.

Citat fra: Michael Deichmann Dato  9/10-22, 23:40Det er jo ikke i det kørende materiel som sådan udfordringen er, men ombygning af peronner med perrondøre og indhegning af trace mm. CBTS er jo grundlæggende forberedt til førerløs drift.

Der er ikke planer om perrondøre. Man vil overvåge perroner og spor istedet både med sensorer i ved spor/perroner og udstyr i toget. Og de vil prøve det i praktisk med de nuværende 4-G tog. Indhegning er ikke nogen specielt stor opgave...

var det ikke netop det som gik galt med Metroen??
for mange fejl alarmer, pga af vejret og ting som flyver rundt. Så derfor gik man over til overjordiske døren??

Jo, men DSB mener at teknologien nu er moden til at man kan kende forskel på om der er aviser (eller mere sandsynligt, papkrus fra 7-Eleven) eller personer i sporet.

Der findes dog billigere måder at lave perrondøre på som oven i købet kan fungere til mange forskellige tog, selv hvor dørene har forskellig placering. I Japan har jeg for eksempel set en perronbarriere som åbnede opad i stedet for til siderne, så der ikke er nogen blokeringer overhovedet mens barrieren er løftet. Der er også fleksible barrierer som bliver 'rullet ud' og derfor tillader at et meget større område bliver benyttet til ind- og udstigning, mens kun en lille del af perronkanten skal bruges til maskineri. Sidstnævnte burde være betydeligt billigere at installere end de fancy glasdøre som metroen har, omend de ikke er lige så æstetisk pæne.

spænede med nye teknologier men nu ikke for mange forsøg på smarte ting.

Citat fra: hummel_62 Dato 10/10-22, 12:06spænede med nye teknologier men nu ikke for mange forsøg på smarte ting.

Enig. Vi har jo desværre prøvet det lige lovligt mange gange nu, så lad os da vælge en løsning som vi ved fungerer med sikkerhed, selv hvis det koster en lille smule ekstra. Alt for meget teknologisk indblanding ender jo som regel med dårlige løsninger, og vi har det med at falde for fælden her i Danmark. Jeg mener på Sjælland og de omkringliggende øer kan man ikke engang se køreplanen for bussen længere fordi at dem hos Movia tænkte de kunne spare nogle kroner med online- og appløsninger.

Citat fra: hummel_62 Dato 10/10-22, 12:06spænede med nye teknologier men nu ikke for mange forsøg på smarte ting.

Det bliver lige omvendt. I stedet for at hegne de 170 km bane ind, vil man opfinde akustiske sensorer der skal stå langs skinnerne og detektere om en hjort eller en person begiver sig ind på skinnerne.

Denne anordning findes ikke, men det regner man med at den gør til den tid.

DSB har lavet rapport om førerløse S-tog, det kan læses i den.

Citat fra: RasmusD Dato 12/10-22, 15:44

Citat fra: hummel_62 Dato 10/10-22, 12:06spænede med nye teknologier men nu ikke for mange forsøg på smarte ting.

Det bliver lige omvendt. I stedet for at hegne de 170 km bane ind, vil man opfinde akustiske sensorer der skal stå langs skinnerne og detektere om en hjort eller en person begiver sig ind på skinnerne.

Denne anordning findes ikke, men det regner man med at den gør til den tid.

DSB har lavet rapport om førerløse S-tog, det kan læses i den.

Ej det er forhåbentlig en spøg...

Det bliver vendt her: https://ing.dk/artikel/foererloese-s-tog-skal-koere-med-ikke-modnet-teknologi-246079

Citat fra: RasmusD Dato 12/10-22, 15:44

Citat fra: hummel_62 Dato 10/10-22, 12:06spænede med nye teknologier men nu ikke for mange forsøg på smarte ting.

Det bliver lige omvendt. I stedet for at hegne de 170 km bane ind, vil man opfinde akustiske sensorer der skal stå langs skinnerne og detektere om en hjort eller en person begiver sig ind på skinnerne.

Denne anordning findes ikke, men det regner man med at den gør til den tid.

DSB har lavet rapport om førerløse S-tog, det kan læses i den.

(ikke møntet direkte på dig eller det du skriver, blot tænke lidt højt)

Så med dette endnu ikke-eksisterende system, kan man detektere, hvis noget vildt (f.eks et rådyr) forvilder sig ind på sporet. Eller en for stor gren knækker af, og lander i sporet. Eller en avis-container blæser ned i sporet.

Min tanke er "hvad så ?". Hvem går ud og fjerner grenen, og hvor lang tid går der før tog-driften kan genoptages ?