Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- Hovedstadens Letbane i Glostrup og Rødovre i dag
Gå ned Sider: 1 [2] 3
Jeg har ikke før set den hjemmeside, men selv diverse skinnebårne forlystelser i Bonbonland i Holme Olstrup er med  ;D

Godaften i forummet.
Trådens overskrift kan vist godt bruges stadigvæk - her er ihvertfald et par billeder fra i dag

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Nu ligger der rilleskinner på tværs af Jyllingevej (set mod syd)


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Nordre Ringvej lige nord for Jyllingevej, set mod syd

v.h.
Ottoemil

Citat fra: Ottoemil Dato 30/09-22, 18:51Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Nu ligger der rilleskinner på tværs af Jyllingevej (set mod syd)

Tak for kigget, Ottoemil.

Fin illustration af de to overbygningstyper, "ballasted track" og "embedded slab track". Den tredie type, "fastened slab track", så vi bl.a. ved "diamanten" på CMC.

Tilgiv mig mit "nydanske", men er der danske betegnelser for "slab track" typerne - bortset fra "Brio-skinner" samt deslige?

Bedste hilsener
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 30/09-22, 23:46Tilgiv mig mit "nydanske", men er der danske betegnelser for "slab track" typerne - bortset fra "Brio-skinner" samt deslige?

Jeg ved ikke om der findes nogen officiel betegnelse, men jeg ville nok kalde det for "nedstøbt spor".

Det minder jo om måden overkørsler på regulære jernbaner er bygget; hvad kalder man det der?

Selve skinnetypen hedder en rilleskinne.

Anders

Citat fra: nielsm Dato  1/10-22, 21:58Jeg ved ikke om der findes nogen officiel betegnelse, men jeg ville nok kalde det for "nedstøbt spor".

Det minder jo om måden overkørsler på regulære jernbaner er bygget; hvad kalder man det der?

Nu om dage benyttes ofte "Strail-systemet", nogle gummibelagte plader, der monteres i og ved sporet, se f.eks.: https://www.strail.de/en/kombination-strailway-strail/ .

I "gamle dage" brugte man f.eks. prefabrikerede "overkørselsfliser" af beton, lagt mellem skinnerne. Man brugte sjældent rilleskinne udover f.eks. på havnebaner. Men i overkørsler, hvor man f.eks. havde lagt asfalt, lagde man en "tvangsskinne" e.lign.

Din betegnelse "nedstøbt spor" er ikke dækkende for de 2 ret forskellige typer "slab tracks", vi her ser ved de nye letbaner og har drøftet i denne tråd.

M.v.h.
Niels

Den type som nielsm hentyder til, har i Banedanmarks GAB Spor fra 2016 den mundrette betegnelse "Overkørsel med gummiindstøbte skinner i betonplade".
På engelsk kaldes det "Embedded rail system" (ERS).

Citat fra: Jimbow Dato  2/10-22, 09:00Den type som nielsm hentyder til, har i Banedanmarks GAB Spor fra 2016 den mundrette betegnelse "Overkørsel med gummiindstøbte skinner i betonplade".
På engelsk kaldes det "Embedded rail system" (ERS).

Hej,

Tak for påmindelsen; det overkørselsprincip blev jeg faktisk præsenteret for på InnoTrans 2008 af det tyske firma Stelcon, der kaldte deres produkt "Stelfundo". Problemet dengang var, at det kun var udviklet til UIC 60 skinnen (og dermed ikke var relevant for de lokalbaner, jeg da repræsenterede).

M.v.h.
Niels

Hvordan med overgangen imellem de forskellige sportyper?

Kan man bare svejse 'på kryds og tværs' imellem dem?

(Jeg fulgte for nogle år siden retableringen af WHR på nettet og de beskrev bl.a. ret detaljeret nogle komplekse specialfremstillede skinnekonstruktioner ved overgangen fra traditionelt lasket spor til svejset rillespor 4 steder i Porthmadog )

Eskild

Citat fra: esni Dato  2/10-22, 11:57Hvordan med overgangen imellem de forskellige sportyper?
Kan man bare svejse 'på kryds og tværs' imellem dem?

Hej Eskild,

Der skal du nok have fat i "Banedanmarks instruktion i svejserarbejde" via deres hjemmeside (jeg kan ikke linke direkte til filen).

På tilsvarende vis kan man finde "Generel arbejdsbeskrivelse for sporarbejder (GAB Spor)", f.eks. "Bilag nr. 0-5" vedr. omtalte "Stelfundo" overkørselstype.

M.v.h.
Niels

Hovedstadens Letbane i Glostrup og Rødovre i dag
Af Ottoemil. 2/10-22, 15:36.
Seneste redigering: 2/10-22, 15:38 af Ottoemil
Goddag i forummet!

Overgangsstykkerne rilleskinne/jernbaneskinne er tilsyneladende leveret færdige.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
På billedet, som er fra 9.8, ses en stak sådanne overgangsskinner ved Nordre Ringvej/Slotsherrensvej.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Og her termitsvejses skinner ('jernbaneprofil') lige nord for Jyllingevej, også 9.8.

v.h.
Ottoemil

Citat fra: Jimbow Dato  2/10-22, 09:00Den type som nielsm hentyder til, har i Banedanmarks GAB Spor fra 2016 den mundrette betegnelse "Overkørsel med gummiindstøbte skinner i betonplade".
På engelsk kaldes det "Embedded rail system" (ERS).

Gummimaterialet skinnerne indstøbes i hedder i øvrigt "Corkelast". Der står pallevis af det på CMC:


Goddag i forummet.

Her er et par billeder fra letbanebyggeriet i går.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Det kommende stoppested Herlev Syd set mod syd


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Ved stoppestedet Glostrup Hospital Rigshospitalet blev der arbejdet med perronbelægning


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Der, hvor jeg jævnligt krydser Nordre Ringvej på cykel, advarer letbanen nu mod tog.

v.h.
Ottoemil

Hej Ottoemil,

Tak for din gode opfølgning på letbanearbejdet. Det er jo især strækningen Ejby-Glostrup, der anlægsmæssigt er i focus, da den skal være teststrækning, når det første letbanetog er leveret - forventeligt i august 2023.

Bedste hilsener
Niels

Citat fra: Ottoemil Dato 30/09-22, 18:51Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Nu ligger der rilleskinner på tværs af Jyllingevej (set mod syd)

Det er ganske vist, for Hovedstadens Letbane skriver i et nyhedsbrev i dag:

"Krydset Jyllingevej/Nordre Ringvej er nu åben for biltrafik
Siden maj har vores entreprenører, Per Aarsleff A/S og Siemens-Aarsleff Rail, knoklet med at ombygge krydset ved Jyllingevej og lægge letbanens skinner. Nu er skinnerne lagt, og der er atter åbent for biltrafik.

Under ombygningen af krydset er belægningen på vejen blevet brudt op, der er blevet gravet ud til en ny afvandingsledning, lavet nyt trafiksignal og udført vejudvidelse – og så er det altså også det allerførste kryds, hvor der er blevet lagt skinner.

Letbanen kommer til at køre igennem i alt 63 lyskryds på sin tur mellem Ishøj og Lundtofte."


M.v.h.
Niels


Gå op Sider: 1 [2] 3
Billige jernbane T-shirts

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak