Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Lunderskov - Esbjerg strækningen
Gå ned Sider: 1 [2]
Hvis man kigger lidt på udbudsplanen fra Banedanmark er der flere projekter der ikke er i anlægsplanen endnu. Men det kan jo ikke udelukkes at en sporfornyelse pludselig dukker op for denne strækning.

Banedanmark har også en fornyelsesplan der gælder i en årrække, og den mener jeg ikke er offentlig tilgængelig.

Det er ret vildt der stadig er så stort et efterslæb, var det ikke i 2008 man begyndte at gøre noget ved det?

Citat fra: Viktoria Skov Dato 19/10-24, 11:04
Citat fra: H-Kruse Dato 18/10-24, 18:52Det er muligt træsveller sagtens kan indgå i et spor, men kan træ holde de tollerencer der kræves til kørsel med 200 km/t eller derover.
I mine øjne er de træsveller banedanmark udskifter gerne halvrådne og ser ud til at være flere år over deres udløbsdato.

Træsveller af fyr med underlagsplader (overbygning Cr) mener jeg benyttes i sporskifter på de gamle hovedbaner med 180 km/t, hvorfor de burde kunne tillade min. 180 km/t.
Selve befæstelsen er den samme som benyttes på beton sporskiftesveller (SP90 sveller), der tillader 200 km/t. Eneste forskel er da blot om det er et stykke tømmer eller beton der holder sporvidden.

Træsveller af bøg uden underlagsplader (overbygning Dt) er derimod begrænset til mellem 120 og 140 km/t.
(Tror det reelt er en historisk årsag, da man i 50 og 60'erne benyttede to-blok sveller til hovedsporene med høj hastighed, og derfor alene benyttede Dt i spor med 120 km/t og mindre.)

Men igen. Hule og rådne sveller kan sagtens være brugbare stadigvæk. Hvis skinnelejet og sporvidden stadig er intakt.
Men dette er naturligvis svært at konstatere fra en perron som ikke faglig person.
Uanset hvad der er muligt vedrørende træsveller og forbindelsesjern ændrer det jo ikke ved at det er en tydelig indikator på at strækningen er gammel og slidt.

Man opretter, vasker og udskifter tilsyneladende ikke mange skærver under så slidt et spor hvilket tydeligt kan mærkes på kørekomforten og ses i "Cabview" fra maj 2024.

Kørekomforten er elendig og som nævnt tidligere nævnt føles det som om IR4 toget er på vej væk fra sporet ved kørsel med 180 km/t de få steder det efterhånden er muligt på denne strækning, men nødvendigt når LA'en bliver længere og længere.

Forstår ikke hvorfor denne dobbelt sporrede strækning har så lav prioritet at der nu har været hastighedsnedsættelse i over et år mellem Vejen og Holsted pga. de gamle rustne sveller og at banen ikke engang er nævnt i 2035 planen.

Jeg tror måske ikke, vi skal være helt så fortvivlede med tiden. Banedanmark skriver ikke, at alle projekter frem til 2035 er med i anlægsplanen, men dem der er besluttet og finansieret og desuden større fornyelsesprojekter. I planen er der ikke sporfornyelser efter 2031 (bortset fra den korte udvidelse Tinglev-Padborg), og ingen på Sjælland efter 2027. I infrastrukturaftalen er der afsat 12,5 mia. til øget vedligehold og fornyelse af jernbanen, som jeg dog ikke ved, hvordan udmøntes. Kunne man forestille sig, at Lunderskov-Esbjerg vil stå for tur omkring 2030-2031?

MVH; Lars

Citat fra: H-Kruse Dato 17/10-24, 23:22Underligt hvorfor danske jernbaner skal være så nedslidte inden der sporrenoveres. Sidst der blev udført renovering på denne strækning, mener jeg det var træsveller der blev fjernet hvor utroligt det end lyder, især når der er tale om hovedbanen.
Alt det der sker på jernbanen i disse år er jo nærmest kun helt nødvendigt arbejde efter at have forsømt området i adskillige årtier.


Det skyldes jo den store underfinansiering af jernbanen. Der er primært fokus på nye ting(El, signaler, Femern mv.) mens det "gamle" forfalder og slides ned.

Lunderskov - Esbjerg strækningen
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 12/02-25, 20:02.
Citat fra: LBK Dato 12/02-25, 08:17Det skyldes jo den store underfinansiering af jernbanen. Der er primært fokus på nye ting(El, signaler, Femern mv.) mens det "gamle" forfalder og slides ned.
^
Hvad er så alle de aflysninger, togbusser mm på grund af sporarbejde? For sjov? Det er muligt det ikke er nok, men at sige de gamle spor ikke vedligeholdes er noget vrøvl.

I øjeblikket findes der kun LA Strækningsinformation for LUNDERSKOV - (VEJEN)
Nogen der ved hvorfor resten af strækningen, Vejen - Esbjerg ikke er med.
Mig bekendt kører togene igen på hele strækningen efter implementering af det nye signalsystem.
Tænker på om der arbejdes i det slidte spor mellem Vejen og Holsted.

Lunderskov - Esbjerg strækningen
Af andersj, Aalborg. I dag 10:17.
LA udgives desværre kun offentligt på strækninger hvor der køres efter SR - altså det gamle signalsystem.

Hvorfor skal jeg ikke kunne sige, for der laves stadig LA oversigter for ETCS strækninger til internt brug.

Anders

Kort sagt: Under SR er de daglige La et værktøj som lokomotivføreren skal forholde sig til. Især på strækninger uden ATC eller tog med udkoblet ATC-anlæg.

I ETCS kommer alle hastighedsnedsættelser via førerrumssignalet, så der er ikke behov for at have et La-dokument. Alle tog i ETCS er overvåget til en maksimal hastighed, herunder midlertidige hastighedsnedsættelser.

Og de få tog, der ikke er overvåget på hastighed (fx ved uregelmæssigheder) må alligevel maksimalt køre 40 km/t.

Gå op Sider: 1 [2]

Lokomotivfabrikker

Jernbanebøger

Høng-Tølløse Jernbane 1901-2001

Høng-Tølløse Jernbane 1901-2001. Pris 310 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak