Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Ombygningen af Aarhus H begynder sbart.
Ombygningen af Aarhus H starter i uge 14. Her et indslag fra TV2Østjylland

Citat: 'Sporene bliver elektrificeret, de ældgamle analoge signaler bliver opgraderet til et nyt digitalt signalsystem, og sporene i Aarhus fornyes og hastighedsopgraderes.'

Signalsystemet i Aarhus er fra 1998 og er styret af en computer. Det er derfor lige så digital som det nye system - og derfor hverken analogt eller ældgammelt, men 'nogen' må have en interesse i at tale de ældre - men også driftsikre - systemer ned.

Citat fra: Henrik Hansen Dato 21/03-25, 17:59Citat: 'Sporene bliver elektrificeret, de ældgamle analoge signaler bliver opgraderet til et nyt digitalt signalsystem, og sporene i Aarhus fornyes og hastighedsopgraderes.'

Signalsystemet i Aarhus er fra 1998 og er styret af en computer. Det er derfor lige så digital som det nye system - og derfor hverken analogt eller ældgammelt, men 'nogen' må have en interesse i at tale de ældre - men også driftsikre - systemer ned.

Det kunne også bare være en journalist der ikke er så kendt med jernbaneområdet, og ikke har haft tid til at sætte sig ind i de finere detaljer.

Hvis journalisten har hørt at signalsystemet i Aalborg stammede fra starten af 1900-tallet før det blev ombygget, har vedkommende nok bare antaget at det samme også gælder i Aarhus.

Ombygningen af Aarhus H begynder sbart.
Af andersj, Aalborg. 28/03-25, 21:43.
DSB skriver i forbindelse med anbefalinger til passagererne adfærd på Aarhus H under sporarbejdet bl.a. dette:
"Brug den nye ventesal, der åbner i løbet af foråret eller vent i forhallen"

Er der nogle der ved mere om denne ventesal? Hvor er den placeret?

Anders

Citat fra: andersj Dato 28/03-25, 21:43DSB skriver i forbindelse med anbefalinger til passagererne adfærd på Aarhus H under sporarbejdet bl.a. dette:
"Brug den nye ventesal, der åbner i løbet af foråret eller vent i forhallen"

Er der nogle der ved mere om denne ventesal? Hvor er den placeret?

De gamle toiletter er ved at blive bygget om og enden af det gamle billetkontor bliver til et nyt venteområde. Billetkontoret her blevet ca. halveret - men der er en ny skranke i det nye område - så måske bliver der en art info-skranke derinde.

Citat fra: Henrik Hansen Dato 21/03-25, 17:59Citat: 'Sporene bliver elektrificeret, de ældgamle analoge signaler bliver opgraderet til et nyt digitalt signalsystem, og sporene i Aarhus fornyes og hastighedsopgraderes.'

Signalsystemet i Aarhus er fra 1998 og er styret af en computer. Det er derfor lige så digital som det nye system - og derfor hverken analogt eller ældgammelt, men 'nogen' må have en interesse i at tale de ældre - men også driftsikre - systemer ned.

Aaarh, det er noget af en overdrivelse at sige, at det nuværende system er digitalt fordi det styres fra en computer. Alene det, at du har sikringsanlæg og deslige gør, at "analogt" faktisk stadig dækker det bedre.

Og med den udvikling der har været i computerteknologi siden 1998 passer ældgammelt fint. Ikke 100 år, men meget gammelt sammenlignet med teknologiens udvikling.

Citat fra: banemanden Dato 29/03-25, 19:25
Citat fra: Henrik Hansen Dato 21/03-25, 17:59Citat: 'Sporene bliver elektrificeret, de ældgamle analoge signaler bliver opgraderet til et nyt digitalt signalsystem, og sporene i Aarhus fornyes og hastighedsopgraderes.'

Signalsystemet i Aarhus er fra 1998 og er styret af en computer. Det er derfor lige så digital som det nye system - og derfor hverken analogt eller ældgammelt, men 'nogen' må have en interesse i at tale de ældre - men også driftsikre - systemer ned.

Aaarh, det er noget af en overdrivelse at sige, at det nuværende system er digitalt fordi det styres fra en computer. Alene det, at du har sikringsanlæg og deslige gør, at "analogt" faktisk stadig dækker det bedre.
Jeg betragter det nuværende anlægget i Aarhus som et moderne fuldelektronisk anlæg. Det er blevet opgraderet til en Ebilock 950 R4 for nogle år siden. Og det er en type anlæg, som også kan bruge sammen med ETCS. Men Banedanmark vil ikke ændre i det pga. der mangler folk, som kender den type anlæg i Danmark, bl.a. validatorer. Så de vil helst undgå at ændre i det og de vil hoppe direkte over på det anlæg, som signalprogrammet bruger, når de ændre sporlayout.

Ombygningen af Aarhus H begynder sbart.
Af zwangsbremsung. 30/03-25, 15:22.
Seneste redigering: 30/03-25, 15:24 af zwangsbremsung
Godt sagt.

Det, man glemmer i debatten er, at der kraftigt reduceres i kompleksiteten med signalprogrammet.
Jeg tager et eksempel:

Fremadrettet vil der kun være 18 sikringsanlæg i hele Jylland af samme type, der holdes ved lige i årtier af samme leverandør, kontra et 3 tre-cifret tal før signalprogrammet (har ikke det præcise tal her og nu, men jeg er ret sikker på, at det er 3-cifret)
Mellem Aarhus (eller rettere sagt, Brabrand) og Aalborg findes der på nuværende tidspunkt 3 sikringsanlæg, af samme type.

Hvis oplysningerne på denne hjemmeside er korrekte, så var der på samme strækning 12 sikringsanlæg af 5 forskellige typer, som ikke kan vedligeholdes/ændres på af samme folk, da de hver især kræver særskilt kvalifikation.

Som ovennævnte tyder på, er der ikke tale om en 1:1 erstatning. De enkelte, nye sikringsanlæg dækker over flere stationer end i fortiden. I Aarhus' tilfælde til og med Skanderborg.

Citat fra: zwangsbremsung Dato 30/03-25, 15:22Fremadrettet vil der kun være 18 sikringsanlæg i hele Jylland af samme type, der holdes ved lige i årtier af samme leverandør, kontra et 3 tre-cifret tal før signalprogrammet (har ikke det præcise tal her og nu, men jeg er ret sikker på, at det er 3-cifret)

Levetiden for elektronik sættes normalt til omkring 30 år, derefter begynder problemerne med genanskaffelse af ældre komponenter og kompetencer indenfor vedligehold.

De første anlæg i signalprogrammet blev leveret fra omkring 2015. Med udvikling og de nødvendige godkendelser, så er elektronikken formentlig fra omkring 2010 - i bedste fald. Hvis levetiden sættes til 30 år, så skal der påbegyndes en udskiftning af anlæggende fra omkring 2040, hvilket i realiteten vil sige, at når øst er overgået til signalprogrammet, så skal man begynde at tænke på at udskifte anlæggene igen - eller i hvert fald dele af det.

Der er rigelig med eksempler på, at elektronik ikke har uendelig levetid. I vores lille andedam kan nævnes FST, FELB, ATC som alle er vanskelige at vedligeholde pga. alder.

Vi har været begunstiget af, at de gamle relæ anlæg i princippet kan leve uendeligt fordi det er mekanik, så hvis man har en tegning, så kan det også fremstilles noget nyt - så enkelt er det bare ikke med elektronik, som forældes meget hurtigt.

Selvfølgelig er fremtiden ikke relæ anlæg, men man skal bare huske at levetiden for de nye anlæg ikke på nogen måde kan blive så lang som ved det gamle anlæg, men omkostningerne ved en udskiftning vil formentlig også være væsentlig efterfølgende.

Den væsentligt forskel med det nye system er vel interfacet til togene. Her må man antage at ECTS alligevel har nogle fordele, f.x. at man bruger samme interface i hele Europa. At man så skal skifte nogle dele ud fra tid til anden er bare en del af det løbende vedligehold. Det gamle system var særudviklet til Danmark og så er det man får problemer med forsyningskæden og vedligehold. At man "bare" kan lave et nyt mekanisk relæanlæg gør det ikke til en økonomisk løsning på længere sigt, når alternativet er at købe en ny dims, der kan indkøbes fra leverandører i hele Europa.

Man kan vel sammenligne med opladning af mobiltelefoner, hvor hver telefon havde sin egen type kabel for 20 år siden. Der var givetvist gode grunde til at man lavede de forskellige opladerdesigns, men i sidste ende viste det sig at være lettere bare at bruge USB-C kabler til ladning, så man kan købe kabel, lader og telefon hver for sig. Med ECTS får vi en række reservedele, hvor vi kan mix-and-match og hvor vi er sikre på, at vi vil kunne købe reservedele i mange år frem – også når vi har skiftet det hele ud som Theseusskibet.

Citat fra: mpp Dato 30/03-25, 21:02Med ECTS får vi en række reservedele, hvor vi kan mix-and-match og hvor vi er sikre på, at vi vil kunne købe reservedele i mange år frem – også når vi har skiftet det hele ud som Theseusskibet.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Så stumper fra Vestdanmark kan allerede i dag anvendes i Østdanmark og omvendt?

Gå op Sider:[1]
 
DSB MX 1022

Danske privatbaner

Læs historien om:
Hørve - Værslev Jernbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak