Citat fra: Frank Poulsen Dato 11/03-25, 19:58I forbindelse med snak om Ringsted, er jeg inspireret til at dele mine tanker til at få lettere adgang til toget for bilister. Køge Nord trækker jo mange billister der skal til København. Men jeg mener bare der også er brug for et bedre park and ride stop syd på. For hver morgen er der kø ved sammenfletningen på motorvejen i Køge. Så problemerne starter før man når frem til Køge Nord...
Jeg mener her Tureby er oplagt og er meget tæt på motorvejen. Sydvendte ramper og en vej over banen til en stor p-plads med udvidelsesmuligheder. Måske i første omgang bare ramperne og se hvor mange p-pladser man kan lave øst for banen og se hvornår behovet måtte blive større. Der er ½ times drift og man slipper for køen lidt længere fremme.
Idéen er sikkert god nok, men som det ser ud nu (og har gjort det i flere år), så er der ingen grund til at ofre penge på parkeringspladser og ramper, når resten af tilbuddet ikke er i orden.
Og det er ikke for at starte en diskussion om Lille Syd, men blot for at pointere, at det vil være spild af penge, når bilisterne alligevel finder ud af, at toget ganske ofte er aflyst og kører med mere end overfyldte vogne. Følger man lidt med blandt pendlerne, så er togproduktet langt fra i orden og der er også lang udsigt til, at det bliver det.
Forskellen på en park'n'ride på Lille Syd og Køge Nord er, at på Køge Nord er der flere tog fra flere baner. Der er også S-tog, hvor signalsystemet er langt mere stabilt end ved de "store tog". Lille Syd har kun tog hver halve time, på papiret, men er alt andet end stabil. Det finder bilisterne hurtigt ud af, og så kommer de da helt sikkert ikke tilbage til toget nogensinde.
Når grundproduktet kommer i orden, så kan man begynde at tænke i park'n'ride for at trække bilister til.