Citat fra: emc Dato 7/03-25, 20:12Der bliver virkelig diskuteret som de blinde slås her. På passagertal.dk kan man se statistik på hvor mange der bor rundt om alle landets stationer indenfor forskellige afstandsbånd.
Hvis du nu noterede alle indbyggertallene indenfor fx 3 km og sammenholdt dem med passagertallene, ville du med en simpel lineær regression kunne konkludere at der er en stærk statistisk sammenhæng mellem beboere og arbejdspladser indenfor 3 km og antal passagerer på stationen.
Den byudvikling der sker i de fleste provinsbyer i dag, inkl. Ringsted, er enormt ekstensiv, altså med lav tæthed, og vil således ikke kunne bibringe de samme passagertal som stationer placeret i midten af byen. Befolknings- og arbejdspladstætheden er simpelthen for lav. Desuden er fordelen i de fleste provinsbyer, herunder Ringsted, at når stationen ligger nogenlunde i midten af byen er der by til alle verdenshjørner; N, Ø, S, V. Hvis man lægger en ny station øst for byen ude på barmark, vil folk fra den vestlige del af byen i langt mindre grad benytte sig af stationen. Det ville da klart hjælpe på Ringsted stations passagertal at man byudviklede tættere på stationen (fx vest for, hvor der ikke er så langt til marker i dag), men det er først når man bygger højhuse og brokvartersbyggeri klods op af stationen at det for alvor batter.
Ligger Ringsted station nogenlunde i midten af byen?
Ser du på et kort over byen så ligger den nuværende station i det sydvestlige hjørne og mod vest 500 meter til åbne marker. Mod øst er der næsten 3 km før åbne marker. Mod syd langs Næstvedvejen er der lidt bebyggelse samt industri på en strækning på 2 km. Mod nord er 4 km eller mere før åbne marker.
Så en placering 2,5 km fra nuværende station mod øst vil næppe i sig selv få stationen til at ligge i midten af byen. Men til gengæld er der lettere adgang til og fra motorvej og vejen mod syd, sydøst, øst samt nord,
Dertil kommer at den ombygning som nuværende Ringsted station tænkes at skulle gennemgå skønnes at koste op mod en mia. kr. og give store gener gennem 1 år eller mere. At det så skal ske omkring åbningen af Fehmern-forbindelsen - ja det vil nok give endnu flere gener.
Den anden placering vil jeg mene kan gennemføres med langt færre gener og formentlig billigere.
"Sitet
passagertal.dk" er ikke meget oplysende udover at fra 500 m fra Ringsted nuværende station bor der 3.485 mennesker og der er 1.323 arbejdspladser. Indenfor 3 km er disse tal steget til 22.282 beboere og 13.548 arbejdspladser.
Med tanke på at nuværende station ligger i det sydvestlige hjørne og den foreslåede station i det østlige hjørne indenfor 3 km fra nuværende station med mere bebyggelse og industri og bedre adgangsveje - så kan jeg ikke se at sitet bibringer ny viden.