Citat fra: anho Dato 8/03-25, 13:23[...]
Jo jo, man kan nok godt benytte Vejle til at vende nogle sydfrakommende tog, til at begynde med. Men på sigt kan det komme til at knibe.
Og det er netop dér, at man kan se problemet i beslutningstagernes tankegang. Man tager ofte udgangspunkt i dagens problemstillinger, og planlægger derefter, i stedet for at vedtage en samlet plan for fremtiden, og udbygge derefter.
Se f.eks. placeringen af transversaler og overhalingsspor på Ny Bane og Sydbanen, der for uvidende ser ud til at ligge komplet tilfældigt og uden sammenhæng. De er sandsynligvis placeret ud fra en ide om godstog på Ny Bane eller en bestemt køreplan, der blev foreslået i planlægningsfasen i stedet for at vælge nogle lidt mere fleksible placeringer.
Eller ny bane over Vestfyn, hvor man til at starte med foreslog 235 km/t (eller var det 265?), da det var lige akkurat nok til at opfylde timemodellen - og så behøvede man da ikke mere.
Min pointe er, at man virkelig bør fremtidssikre dagens infrastrukturprojekter, så de ikke løser gårsdagens problemer uden at tage hensyn til morgendagens problemer