Citat fra: KimC Dato 11/01-25, 21:56Her quotefucker du mig, idet jeg skrev bane/busforbindelse. Der er ikke kappet nogen baner - endnu! Men der er godt nok en hel del busruter der er blevet godt rundbarberet hos Midttrafik og Fynbus!
Det vil jeg sgu ikke have skudt i skoene.
Du pyntede på sandheden. Jeg pointerede det blot.
Citat fra: KimC Dato 11/01-25, 21:56Som jyde suynes jeg at de københavnere er noget forkælede med S tog i ti munutters takt, metro mig her og metro mig der, og nu også en letbane. Her har vi - måske! - et tog hver anden time.
Tænk, jeg kunne
næsten ikke gætte at du er jyde.
Det kan godt være du synes at S-togene er noget luksus, men 1: med ringere takt end hvert tiende minut ville der slet ikke være plads til passagererne i S-togene, og 2: S-banen er profitabel og pengene ryger direkte over i at understøtte underskudsgivende baner i Jylland. Man kunne da godt reducere driften til halvtimesdrift på S-banen for at give de forkælede Københavnere nogle hår på brystet, men så ville billetindtægterne styrtdykke, S-banen ville gå i underskud, og det nuværende økonomiske fundament for jernbanen i Jylland (bortset fra Lillebælt-Aarhus) ville kollapse.
Næsten alle strækninger i Jylland kører i timedrift eller halvtimesdrift. Kun Tinglev-Sønderborg, Tinglev-Padborg,
æ Næwelgris, Thybanen og Lemvigbanen har dårligere betjening end timedrift - to af dem er afstumpede dele af intercitynettet med i alt 3 stationer, og de tre andre er lokalbaner i de mest tyndt befolkede dele af landet. Aarhus-Herning, Herning-Struer og Aarhus-Viborg er alle regionallinjer med halvtimesdrift, og dertil kommer hovedlinjerne som står for størstedelen af passagermængden. At påstå at det er normalt med et tog hver anden time er direkte usandt. Drop dog det melodrama. Overdrivelse fremmer forståelsen, siger man, men det hører bare ikke hjemme i en saglig debat.
Citat fra: KimC Dato 11/01-25, 21:56Den nye jernbane via Køge Nord, og den bane der er under anlæg på Vestfyn, samt hele diskusionen om timemodellen bundre da bare i at fagte folk til og fra Købehavn!
Trods alle investeringer er regulariteten rekorddårlig for tiden.
Til og fra København, ja - og til og fra Aarhus, og Odense, og Aalborg... og alle de andre stationer undervejs. Du ved godt at der er store byer i Jylland også, ikke? Faktisk ligger landets næststørste by i Jylland og er en del af timeplanen. Eller mener du måske at vi slet ikke behøver at forbedre fjerntogene her i landet? Enhver forbedring for fjerntog vil jo også forbedre muligheden for at komme til København, uanset hvor den bygges. Jeg vil minde dig om at strækningen København-Odense-Aarhus (inklusive de mindre byer imellem de tre, selvfølgelig) giver overskud, og dermed er med til at betale for driften på de mindre strækninger.
Regulariteten er midlertidigt dårlig på grund af manglen på reservedele, hvilket påvirker flere forskellige operatører og er uden for politisk kontrol - men hvis du kigger ud over de seneste par måneder, og ser på tendenserne over flere år, så er det tydeligt at både regulariteten og betjeningen af jyske regionalbaner har fået et kæmpe løft. Andet er usagligt.
Alt i alt kan jeg bare virkelig ikke følge din tankegang. Københavnerne er forkælede fordi de har en bybane? Jamen bybaner bygger man sgu da kun i byerne hvor der er passagergrundlag for den høje kapacitet og frekvens! Nørre Vorupør har ikke behov for en metro. I stedet for at se på hvordan man kan drive bedre offentlig transport i de landlige egne (såvel i Jylland som på Fyn og Sjælland), taler du gode projekter ned fordi de kommer de forkerte folk til gode. Det er da trist.