Citat fra: Ncard00 Dato 30/12-24, 14:06Og fra én som aldrig har kørt med disse tog, hvordan er de m.h.t. støj, lugtgener, wifi, aircondition, toiletter osv.? Og er der planer om ombygning for at gøre dem mere miljøvenlige, ligesom DSB i er igang med at gøre med IC4?
Det var mit barndoms tog, selvom de kun kørte som lokaltog.
De var på alle måder markant bedre end de tog som de erstattede i 1980'erne. Men de kan ikke leve op til de standarder der er for tog i dag.
Man havde også gjort et ordentligt forarbejde, da man valgte dem. Modellen var designet til tyske lokalbaner og man fik derfor testtog til at køre i Danmark i flere forskellige versioner og valgte den man syntes bedst om. Ikke noget med at designe et tog på papiret og så bestille det, som man gjorde med IC4. Det var også lidt sådan IC3 blev lavet, men der var mere tålmodighed til at få det til at virke.
Støj: Der var naturligvis mere støj end i tilsvarende moderne tog, men ikke noget jeg tog notits af.
Luftgener: Husker lugten af udstødning, der godt kunne trænge ind. Men måske var det varme bremser? Kan ikke huske om det var MR eller Y tog der senere fik flyttet udstødningen fra undervognen og op på taget.
Wifi: Fandtes ikke noget sted i Verden, da MR/MRD kom i drift.
Aircondition: Vinduet kunne åbnes. Hjalp nok ikke på lugt af udstødning. Der var radiatorer der kørte på overskudvarme fra toget og senere kom der vist oliefyr til de rigtigt kolde dage.
Toiletter: Var OK, men indtil første opgradering blev de tømt direkte ud på sporet og jeg lærte som barn, at man derfor ikke måtte bruge dem når man holdt ved en station.
Sidst de kørte i Aarhus var der store problemer med, at når de holdt og varmede op, samlede udstødningsgasserne sig i det nærliggende postsorteringscenter, så medarbejderene fik det dårligt.
Som RasmusD skriver, er de meget simplere end tog i dag, på godt og ondt. Jeg kan ikke forestille mig nogen opgraderinger ud over det absolut minimale. Men togene kan køre og det er bedre end tog som ikke kan køre. Så er turen Odense-Svendborg ikke længere.
Hvis nogen hører om de kommer ud/ikke kommer ud, venter jeg spændt på en post her.
Jeg kan anbefale bogen Letbyggede Motortog fra Uerdingen/Duewag fra Bane Bøger.