Citat fra: Sporhund Dato 25/12-24, 22:03Citat fra: LM94 Dato 23/12-24, 22:52Med den mængde trafik der allerede er ud til klargøringscenteret, og som kun kommer til at stige, er dette scenarie mere end urealistisk. Alle sporene bliver brugt i forbindelse med klargøring, rep og opstilling, og ikke ét kan undværes.
Citat fra: RasmusD Dato 25/12-24, 16:39Alle lyntogene kører derud, og regionaltoget (evt IC) mellem lufthavnen og Slagesel (evt. Odense) kører også derud. Dertil kommer materieltog til og fra værkstedet, idet der også er vedligehold af IC3 og IC4 derude.
Når Talgo-vognene kommer i drift, skal klargøring også foregå derude.
Det antal lyder ikke som være nok til at forhindre en eventuel trafik til Dragør, hvis det blev etableret på et separat spor som foreslået lidt længere oppe i tråden.
Jeg ville nok være lidt mere betænkelig ved den mængde trafik der kører mellem Lufthavnen / Øresundsbroen og Kalvebod end mellem Lufthavnen og klargøringscenteret.
Der kommer 1-4 ankomster og dertil ligeså mange afgange i timen. Ca. 150 togsæt om dagen af forskellige litra, som bliver parkeret grundet service, nedbrud og afventning på andre opgaver udover de stammer som skal vende på lige under 2 timer til andre løb. Hertil er IC løbene til Odense, som vender oppe i 30'er sporene ikke talt med, da de ikke normalvis indgår i produktionen.
Spor 30 kan ikke bruges, da det bruges af Sund og Bælt, samt diverse entreprenører i forbindelse med sporarbejde og vedligehold. Desuden ville sporet skulle gå bagom vaskehallen, lokomotivførernes opholdsbygning samt bag om klargøringscenteret som stadig ikke har mulighed for at udvide i bredden grundet CPH. Og nej - CPH VIL IKKE SÆLGE, det er blevet undersøgt op til flere gange.
Det er rigtigt at Øresundstogene ikke vender derude mere, men sporene bliver stadig brugt flittigt i dagligdagen. Desuden så vender øresundstrafikken oppe i 30'er gruppen, når der er uregelmæssigheder i driften.
EC skal have lavet forsyning og mindre vedligehold i Kastrup. Man er i gang med at ud- og ombygge et af centerets spor til dette. Der vil være snak om 2-3 stammer som skal være i Kastrup nærmest kontinuerligt.
Mogenstrup vil være for større eftersyn og reparationer. Dette er for at undgå at lave for meget tom og materielkørsel til og fra Næstved til København. Man er også i gang med at lave noget i Fredericia da det er forventningen at der skal overnatte 1-2 stammer om natten som skal bruges til morgen IC stammer til CPH Lufthavn.
Alt i alt. Man kommer ikke til at pille ved Klargøringscenter Kastrups opbygning i mange år, medmindre politikerne går ind og diktere noget andet, når nu de bliver ejer af lufthavnen og dermed også områderne (hvilket jeg ikke tror på kommer til at ske).
Det nyeste der snakkes om er bygning af en graffitiafrensningshal, men hvor man vil have den placeret er vidst lidt problematisk, netop grundet med at kunne udvide i både længde og bredde.