Citat fra: KlausJ Dato 22/12-24, 14:18Citat fra: Ncard00 Dato 22/12-24, 00:58Hvorda ville i sikre bedre, og ikke mindst hurtigere, kollektiv transport til Dragør?
Opgradering af 250S til BRT eller letbane, forlængelse af metroen, eller noget helt tredje?
Mener du, at der er et reelt problem, siden du spørger på denne måde?
Læs evt. pendleranalyse fra sidste år, og tænk så over, om der skulle være grundlag for ny infrastruktur til en af landets mindste kommuner.
Her kan man vel indvende, at det lave antal kollektive ture netop tyder på, at der er et enormt behov for at tænke nyt, så flere i Dragør kan komme med tog og bus til København. Trods nærheden til København er Dragør som det er nu en landsby på godt og ondt. Med en jernbane ville der givetvist være nogle perspektiver for ny beboelse i Dragør, selvom nærheden til lufthavnen og truslen fra vandet givetvist trækker ned.
Lavede man jernbanen kunne man givetvist spare noget af buskørslen til både Tårnby og lufthavnen og måske bare nøjes med en enkelt bibringerrute, så der kunne måske være penge at spare for kommunen (uanset om det er rentabelt for samfundet som helhed).
Hvis man fik Kystbanen til at køre og kunne køre med hurtig- og stoptog der igen, kunne man forestille sig en rute Nivå–Dragør 4 gange i timen til at supplere Helsingør–Roskilde–(Næstved/Holbæk) 4 gange i timen. Læg dertil de 4 tog i timen til Malmø og man ville nu have 8 tog i timen til lufthaven fra København til aflastning af metroen – ikke helt dårligt for en enkeltsporet jernbane på 4 kilometer til langt under en milliard (hvis den kan bygges lige så billigt som banen til Aalborg lufthavn).