Citat fra: Ncard00 Dato 12/12-24, 22:39Det kan godt være at femernforbindelsen giver markant kortere rejsetider fra skandinavien til europa, men den tilskynder altså også bare til markant øget biltrafik, og man kunne have fået hastighedsopgradering og elektrificering på mange 100 kilometer jernbane for de penge som tunnellen har kostet, så igen, opgradér eksisterende baner fuldt ud, inden der bygges nyt, og købt nok tog til, at alle afgange hvor der behov for det, kan køres med tog, som udnytter perronernes fulde længde.
Jeg har ikke i sinde at svare på alle dine pointer; meget af det er jeg delvist enig i, og andet er mere et spørgsmål om livsfilosofi end det er om jernbanepolitik. Men det du skriver her er lodret forkert. Femernbælt-forbindelsen kommer til at betale sig selv ind på nøjagtig samme måde som Storebæltsbroen, gennem brugerbetaling. Finansieringen af den har således på ingen måde taget penge der kunne været bedre brugt til andre projekter. Man kan argumentere for at pengene så er 'låst' indtil staten får dem betalt tilbage, men sådan fungerer nationaløkonomi ikke - en stat med så stærke finanser som Danmark kan altid bare låne penge udefra for at dække det man har lånt til Femern-forbindelsen.
Citat fra: Ncard00 Dato 12/12-24, 22:39Vores tog her i Danmark er så korte, og folk står ofte som sild i en tønde. Og hvis der pludselig kommer flere millioner ekstra rejsende til den offentlige transport, fordi man fx gjorde den gratis, hvor sku vi så få al den kapacitet fra uden rettidig omhu, og når pengene i stedet for brugt på nye baner og projekter?
Hvis man gør den offentlige transport gratis fører det ikke til kolossale stigninger i passagertal. Det er blevet bevist adskillige gange flere steder i verden. Da man indførte Deutschlandticket i Tyskland forblev den offentlige transports andel af lokale rejser cirka den samme i forhold til bilernes andel. Det er kun på de længere strækninger at bilens andel af trafikken blev reduceret nævneværdigt, og selv da var det altså ikke voldsomme tal.
De steder i verden hvor man har højst passagerandel i den offentlige transport falder i to kategorier: enten er de så fattige at mange ikke har råd til at eje egen bil, eller også har de postet
voldsomt mange penge i infrastrukturen. Kig på Schweiz og Japan, som begge er mønstereksempler på hvordan man får folk over i den offentlige transport. Ingen af dem har gratis offentlig transport. I Japan er priserne afstandsbaserede, hvilke gør at de typisk er ret billige for de helt korte afstande, men til gengæld er de dyrere end i Danmark på de lange strækninger. I Schweiz er den offentlige transport heller ikke billig, men alligevel står den for en meget stor andel af det samlede transportarbejde.
Filosofien for infrastruktur i de to lande er dog meget forskellig:
I Schweiz har man lavet en overordnet plan for hvordan togene skal køre i takt, og så har man bygget den nødvendige infrastruktur til at udføre den plan. Hverken mere eller mindre. Her læner man mest til at opgradere eksisterende baner så længe der er overskydende kapacitet, ligesom du foreslår.
I Japan har man gjort det modsatte. Jo, Tokaido-stambanen var proppet til, og det var en stor del af årsagen til at man byggede Tokaido Shinkansen (新幹線 "shinkansen" betyder "ny stambane"), men mange af de efterfølgende Shinkansen-linjer blev bygget selvom der stadig var betydelig kapacitet til overs på de eksisterende linjer. Deres primære formål var at forbedre rejsetiden og at få folk til at køre med toget i stedet for bilen eller flyet. Det har været en stor succes, særligt fordi de gamle baner var ret langsomme og kringlede.
---
Selvfølgelig kan det give mening at bygge en ny højhastighedsbane også selvom der stadig er kapacitet på den gamle bane, særligt hvis der er en tilpas stor tidsgevinst (hvis den gamle bane er indirekte og/eller har mange kurver). Og selvfølgelig er der andre tilfælde (hvor den gamle bane både er rimelig lige og har betydelig kapacitet til overs) hvor det ikke forholder sig sådan, og en opgradering til 200 km/t vil være det bedre valg.
Det er en opvejning mellem en mindre investering med mindre fordele, eller en større investering med større fordele. Om de større fordele ved nybyg er den større investering værd, kan variere fra situation til situation. Man kan ikke skære det så entydigt op som du ellers prøver.
---
Opfølgningsspørgsmål: hvad mener du egentlig når du skriver "fuldt udbygget"? Man kan jo altid tilføje flere spor til en eksisterende bane, medmindre den ligger i et byområde.