Citat fra: Gustav Hansen Dato 6/09-24, 10:13Citat fra: Togiudlandet Dato 6/09-24, 07:54Citat fra: steenth Dato 4/09-24, 14:08Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 4/09-24, 10:58Man skal huske at beslutningsoplæggene var ret subjektive og drejet i retning af et ønske om ERTMS. Herunder også en forventning om at have flere leverandører at vælge imellem, end blot Bombardier (med EbiLock). Det ændrer ikke på, at man retrospektivt godt kunne have udskiftet alle signaler med ERTMS gradvist for en brøkdel af pengene, men der var sikkert gået alt muligt andet galt.
Men "man" ønskede en "big bang udrulning" af ERTMS, og det fik man.
Spørgsmålet om man ville spare noget ved trække udrulning ud over flere år. Det vil kun flytte hvornår penge vil blive brugt. Men i praksis er det reelt det, at det er sket. Og omkostningerne til at drive det gammel signalsystemer er kommet oven i.
Samt de mere "usynlige" omkostninger, som at passagererne vælger andre transportmidler fremfor toget, og næppe kommer tilbage
Men er der en grund til at tro at det vil ske? Så sent som i dag har en trafikforsker udtalt til DR at det nok kun er en meget lille andel der helt vil droppe toget grundet sporarbejde. Og så viser erfaring vel egentlig at passagererne vender tilbage. De få der ikke gør erstattes af nye passagerer der er tiltrukket at de forbedringer sporarbejdet har resulteret i. Se Odder- og Grenaabanerne som eksempler. Der var mange der gik og sagde at alle pendlerne havde anskaffet sig en bil mens banerne var lukkede under ombygningen til letbane, men da de genåbnede varede det ikke længe før passagertallet overgik det banerne havde før nedlukningen.
DSB's stigende passagertal, trods alle sporarbejderne, er vel også et godt tegn på at passagerer ikke flygter grundet sporarbejde, nok fordi at de ved at det er midlertidig (dog ofte langvarigt) og at det betyder forbedringer når det er ovre. Man skræmmer snarer passagererne væk med permanente forværringer (se forlænget rejsetid på Kystbanen, med faldene passagertal til følge) .
Altså det er jo svært at vide, om passagererne kommer tilbage efter sporarbejdet, når der har været større sporarbejder (og meget andet) siden operation "genopretning af jernbanen" blev indført nogle år efter Tommerup-ulykken i 2004.
Det vi kan se af statistikken er, at der først var i 2023, at passagerertallet kom op over det antal passagerer, der var før Corona. Er de så kommet tilbage, fordi coronaen er forbi eller fordi nogle af sporarbejderne er færdige?
Jeg ved godt, at visse DSB-strækninger er udliciteret i løbet af det sidste årti, men kigger man i gamle årsrapporter og ser antallet af fjern og regionaltrafiksrejser, så var der i 2007 godt 69,5 mio rejser. I 2010 er det faldet til 49,3 mio, men i 2023 56,2 mio passagerer. Det er lidt over, hvad der var før corona.
Men hvorfor er det ikke langt højere end 69,5 mio rejser som i 2007? Jeg har ikke set antallet af rejser længere tilbage, så det kan da være, det har været endnu højere.
Hvorfor er antallet af biler på vejene eksploderet, mens DSB har færre passagerer i fjern- og regionaltogstrafikken end for godt 20 år siden?
For nogle år siden var det også fremme, hvordan svenskerne (dem med elgene og enkeltsporede strækninger, som er skyld i alle ulykker på dansk jernbane
) formåede at booste antallet af passagerer gevaldigt, hvorimod DSBs passagertal var faldende.
At antallet var faldet drastisk i 2010 kunne være fordi, der allerede har var større sporarbejder som led i "genopretning af jernbanen", og eftersom det projekt stadig er i gang, sammen med el-projekt og signalprojekt, så er det måske derfor, der er markant færre passagerer end i 2007 - og ja, det kan da godt være de kommer tilbage, når alle de store jernbaneprojekter er færdige i 2033.
Så mit korte svar på dit spørgsmål "Men er der en grund til at tro at det vil ske?" er ja.
