Citat fra: andersj Dato 17/11-24, 01:31Man skal dog også have for øje at der i praksis er tale om tre forskellige projekter der er smeltet sammen. Dobbeltsporet i Lindholm er en del af projektet "Kapacitetsudvidelse Aalborg - Hjørring" mens genplacering af klargøringsanlægget i Lindholm også var et aktivt emne som man politisk ønskede at finde en løsning på.
At DSB så ophørte med at benytte klargøringssporet i K16 er så en anden sag.
Ja og her er vi inde ved sagens kerne: Da banen blev vedtaget var der to tog i timen, som havde endestation i Lindholm. Da naboklager gjorde at klargøringsanlægget skulle flyttes længere ud opstod idéen om, at man kunne flytte det helt til lufthavnen, og dermed få en forbindelse til lufthavnen med i købet. Måske burde idéen være død da man så prissedlen, men nu ligger den der.
Problemet med driften er så, at begge forbindelser forsvandt inden banen stod klar, først afkortede DSB IC-toget til Aalborg, og siden afkortede NT nærbanetoget til Aalborg. Derfor bliver driften nu vurderet ud fra en forbindelse Aalborg-Lufthaven (som næppe giver mening i sig selv), og ikke som en marginal forlængelse fra Lindholm til lufthavnen.
Derfor er spørgsmålet, om DSB skal have nordlig endestation i Aalborg eller i Lindholm, og i det sidste tilfælde kan det give mening at vende i lufthavnen, selvom der kun er få passagerer med.
Passagertallet er i øvrigt også påvirket af, at NT kører et uændret antal busser til lufthavnen, så det samlede antal forbindelser fra lufthavnen til Aalborg er uforholdsmæssigt højt.
Selv har jeg kun være med toget til Aalborg lufthavn én gang, der steg til min overraskelse 20-25 passagerer ud sammen med mig. Så nogle gange er der da mere end én med :-)
/hj